En bekendtgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter ændres fra 1. april til, at stillingskategorierne ’klinisk adjunkt’, ’klinisk lektor’ og ’klinisk professor’ kun kan besættes af læger, kandidater i biomekanik og psykologer.
Ændringen betyder, at andre sundhedsfagligt uddannede som for eksempel jordemødre med en akademisk overbygning bliver afskåret fra at søge akademiske stillinger, der kombinerer en ansættelse i klinikken med en ansættelse på et universitet.
Ændringen af bekendtgørelsen har været sendt i høring og Jordemoderforeningen har givet høringssvar, der kraftigt advarer mod at afskære andre end lægeuddannede fra en akademisk karrierevej forankret i både klinik og forskning.
– Det her handler om jordemødres karrieremuligheder, der bliver stækket. Men det handler mindst lige så meget om, at der kommer til at mangle viden på væsentlige områder, der kan være med til at sikre kvalitet og sundhed, når vi afholder en stor del af de sundhedsfagligt uddannede fra at bidrage, siger Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen.
Sundhedsreformen lægger i modsætning til, hvad der står i bekendtgørelsen, op til at sikre, at den samlede forskningsaktivitet ’fordeles bedre på tværs af flere vigtige faggrupper‛ (citat fra reformen).
– Vi har brug for forskning, der er klinisk forankret og vi har brug for en bred vifte af viden frembragt i en synergi af forskellige fagligheder. Det giver ikke mening at gå tilbage i den gamle tankegang om, at det kun er læger, der kan forske og bringe ny viden til udvikling af vores sundhedsvæsen, siger Lis Munk.
Læs Jordemoderforeningens høringssvar https://jordemoderforeningen.dk/wp-content/uploads/2025/03/jmf-hoeringssvar-stillingsttruktur–videnskabeligt-personale-ved-universiteter.pdf