Antallet af offentligt ansatte jordemødre har været støt stigende fra år 2000 til i dag, mens fødselstallet med nogen variation undervejs er faldet 10 procent i samme periode.
På baggrund af de to tal – antal jordemødre overfor antal fødsler – konkluderer den borgerlig-liberale tænketank Cepos endnu engang, at politikerne ukritisk og på et forkert grundlag har tilført midler til fødeområdet. Senest med udmøntningen af penge fra aftalen ’En god start på livet’, som en række partier indgik i 2022 for at imødekomme den ekstreme travlhed, der var på fødeafdelingerne.
En travlhed, der gjorde, at man ikke kunne være sikker på, at der var en jordemoder til rådighed, når man skulle føde og hvor det i mange tilfælde var nødvendigt at afvise en fødende på det planlagte fødested og sende dem til andre fødesteder.
Travlheden gik også ud over arbejdsmiljøet og fik jordemødrene til at flygte fra fødestederne.
Virkeligheden var, at det i en årrække har været svært for regionerne at stille et tilbud af den ønskede kvalitet til rådighed i svangreomsorgen. Og at problemet primært skyldtes, at regionerne ikke havde ansat nok jordemødre til at løfte flere og tiltagende komplekse opgaver.
Virkeligheden er også, at det ikke giver mening at bruge ”fødsler pr. jordemoder”, som Cepos gør i deres regneark, fordi jordemødre i dag varetager mange andre opgaver end fødsler. Opgaver som jordemødre også er uddannet til at varetage.
Det dokumenterer vi i det følgende.
Misforståelser om udvikling i jordemødres beskæftigelse og arbejdsområder
Antallet af jordemødre ansat i det offentlige sundhedsvæsen er i lighed med antallet af blandt andre læger og sygeplejersker steget i de seneste årtier.
Det samme er antallet af opgaver og kompleksiteten i dem. Vi har fået nye muligheder for undersøgelser (fx scanning af fosteret) og nye behandlingsmuligheder og en stigning i komplicerede fødsels- og graviditetsforløb på grund af fysiske og psykiske lidelser. Jordemødre er blevet ansat bredere, det vil sige også udenfor selve fødegangen fx på barsel- og scanningsafdelinger. Osv.
Alle disse faktorer gør, at det ikke giver mening at vurdere udviklingen på fødeområdet alene ved at dividere antallet af fødsler med antallet af jordemødre.
Historisk – altså godt 20 år tilbage – var der desuden en periode i 00’erne med stor jordemodermangel og dermed stort forbrug af overarbejde og private vikarordninger. Det førte til politisk vedtagelse om et øget optag på jordemoderuddannelserne og til oprettelse af endnu en uddannelse. Det øgede antal nyuddannede jordemødre gjorde, at amterne/regionerne kunne fastansætte jordemødre i stedet for at bruge private vikarbureauer.
Også derfor giver det ikke mening at bruge ”fødsler pr. jordemoder” i en vurdering af den tid, der er til rådighed omkring fødslerne.
Der er flere forklaringer på det øgede antal jordemødre
- Dimensionering og lønstatistikker
Stor jordemodermangel i slutningen af 90’erne og i 00’erne førte til oprettelse af en tredje jordemoderuddannelse i Esbjerg i 2005 og det samlede antal studiepladser øgedes. Dermed kom der efterhånden nok jordemødre til, at regionerne kunne konvertere overarbejde og brug af vikarer fra private bureauer til ansættelse af jordemødre. Regionernes udgifter til jordemødre fra private vikarbureauer figurerer ikke i statistikken over ansatte jordemødre. Det er altså ikke udtryk for, at der er kommet flere jordemødre til forløbene på fødselsafdelingerne. Blot, at man har erstattet dyre overarbejdstimer og dyr bureau-vikardækning med fastansatte.
Derfor giver det ikke mening at bruge ”fødsler pr. jordemoder” uden nøjagtig lokal tracking af personalebevægelser, medregning af overarbejde samt brug af eksterne vikarer.
- Ansættelse af jordemødre på hele uddannelsens kompetenceområde
Da der efterhånden blev nok jordemødre, valgte regionerne også at ansætte jordemødre på hele fagets kerne- og kompetenceområde, det vil sige på barsel- og svangreafdelinger. Regionerne valgte desuden at ansætte jordemødre til at foretage scanning af gravide.
- Øget kompleksitet i varetagelsen af omsorg og behandling
Der er blevet flere komplicerede graviditets- og fødselsforløb på grund af flere gravide med høj alder, diabetes og/eller andre kroniske lidelser. Antallet af gravide med psykiske og psykiatriske lidelser er vokset markant og dette forhold har regionerne valgt at afsætte tid og ressourcer til i svangreomsorgen. Denne opgave varetager jordemødre i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og sektorer. **Danske Regioner kortlagde i 2017 demografien og den faglige og medicinske udvikling i svangreomsorgen.
- Øgede kvalitetskrav og tilbud om screening og behandling
Langt flere fødende end tidligere får i dag fødslen sat i gang. Dette kræver ressourcer til forundersøgelser, information, kontakt med kvinden i timerne/dagene hvor igangsættelsen finder sted, smertelindring og længere fødselsforløb. I dag bliver hver fjerde fødsel sat i gang mod 11 procent i 2000.
- Øgede dokumentationskrav
Krav til journalføring og registrering blandt andet til kvalitetssikring og forskning hertil er steget markant.
- Flere accelererede patientforløb
Antallet af ambulante fødsler er steget markant og stiller større krav til observation og information til forældrene inden, de sendes hjem. Denne opgave varetager jordemødre. I år 2000 var det et særsyn, når familien blev udskrevet i timerne efter fødslen. I dag går mere end hver anden flergangsfødende hjem kort efter fødslen, mens førstegangsfødende i højere grad er indlagt i barslen, hvor jordemødre også er ansat.
Stor variation i antal fødsler over døgnet
Ovenstående viser, at der er kommet flere og mere komplekse opgaver på svangre- og fødeområdet. Samtidig viste mediedækning over en længere periode og opmærksomhed på fødeområdet, at mødre og jordemødrene ikke oplevede, at der er tid nok til de fødende og at tilbuddet i tiden efter fødslen også var utilstrækkeligt. Derfor fik Jordemoderforeningen i 2021 foretaget en beregning af, hvilke ressourcer, der skal til, for at en fødeafdeling kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden dokumenterede en analyse fra Nordic Healthcare Group gennemført for Jordemoderforeningen en stor variation i fødsler over tid. Eksempelvis svingede det daglige fødselstal på Hvidovre Hospital mellem 6 den ene dag og 30 den næste. Alligevel var normeringen lagt til rette efter det gennemsnitlige antal fødsler, der ligger på 17 og dette gjorde, at der i en tredjedel af tiden var færre jordemødre på arbejde, end der var kvinder i aktiv fødsel.
Det er afgørende for de fødendes tryghed, at den videre planlægning tager afsæt i den aktuelle virkelighed og at der også fokuseres på det langsigtede normeringsniveau.
475 millioner kroner til svangreomsorgen på finansloven
Det store pres på fødegangene, som analysen og pressehistorierne afdækkede, var baggrunden for, at en række partier på Christiansborg i finansloven for 2022 besluttede at afsætte 475 millioner kroner over fire år til fødeområdet blandt andet til at ansætte svarende til 100 årsværk på fødeafdelingerne – herunder jordemødre.
Beslutninger på oplyst grundlag
Det er positivt, at det politiske fokus på vores velfærd og pressede sundhedsvæsen generelt og på fødeområdet specifikt fastholdes. Det er vigtigt, at fokus hele tiden er på kerneopgaven og på ikke at bruge unødigt tid på ”proces, bureaukrati, kontrol og skemaer”. Det skal alle ansvarlige aktører på sundhedsområdet hjælpe til med.
Men det er også vigtigt, at alle med interesse for området kender baggrunden for fakta og data, så debatten bliver så seriøs som muligt og beslutninger træffes på et oplyst grundlag.
Jordemoderforeningen, København, januar 2025 .