EU-direktivet skal revideres

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en hjørnesten i det europæiske samarbejde. EU-borgere skal kunne søge arbejde i andre lande i unionen for at skabe mobilitet og fleksibilitet.

For en række erhverv har det krævet harmonisering af uddannelserne for at kunne leve op til de enkelte landes standarder og lovgivning. Det førte til vedtagelse af det, der formelt hedder anerkendelsesdirektivet.

I direktivet er jordemoderuddannelsen sammen med andre sundhedsfaglige uddannelser beskrevet med en række minimumskrav blandt andet om længde og krav for at kunne optages på uddannelsen.

Revisionen

EU har en forpligtelse til at opdatere direktivet og revidere det med fem års interval. Derfor modtog faglige organisationer, uddannelsesorganisationer og ministerier i medlemslandene i foråret 2024 et spørgeskema, der skulle undersøge behovet for en opdatering af direktivet.

På baggrund af resultater fra spørgeskemaet blev der i midten af oktober inviteret til en workshop i Bruxelles, hvor Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen, deltog.

Jordemoderforeningen var en af de faglige organisationer, der havde besvaret spørgeskemaet, men havde svært ved at genkende alle konklusioner på workshoppen.

– Jeg tror, at det er problemer med den måde, der spørges på i skemaet, der gør, at ikke alle perspektiver og elementer i beskrivelsen af uddannelsen kom frem. Vi var flere organisationer, der ikke kunne genkende hvad vi havde svaret i deres opsamling, fortæller Lis Munk.

På grund af kritik af hele processen, blev konklusionen på workshoppen, at alle fik mulighed for at genindsende besvarelser, og her har vores europæiske jordemoderorganisation (EMA) og den europæiske afdeling af vores globale organisation (ICM) taget et ansvar for, at vi sammen får det væsentlige budskab frem.

Tror ikke på væsentlige ændringer

 Lis Munk tror dog ikke på, at der bliver væsentlige ændringer i det eksisterende direktiv, men på to områder mener hun, at der vil ske tilføjelser.

– De kommer sandsynligvis til at foreslå, at der tilføjes noget om jordemødres kompetencer inden for mental sundhed og noget om, at uddannelsen skal kunne favne den teknologiske udvikling, der er sket. Blandt andet på det fosterdiagnostiske område, forudser hun.

Men store ændringer i de kvantitative og kvalitative krav til en jordemoderuddannelse, som beskrives i direktivet, er nok ikke sandsynligt. Derfor vil der stadig være krav om, at den jordemoderstuderende har stået for 40 fødsler i løbet af uddannelsen og har haft konsultation med 100 gravide kvinder.

– De mål, der sættes i direktivet, er absolut minimumskrav og en undergrænse for, hvad vi mindst skal nå. Det kræver mange forløb at lære at skille det patologiske fra det normale og det er jo det, som en jordemoder skal kunne, siger Lis Munk.  

EU-direktivet beskriver også krav til jordemoderuddannelsens længde og sammensætning. Direktivet giver mulighed for både direct entry uddannelse og som overbygningsuddannelse af forskellig længde ovenpå en sygeplejerskeuddannelse.

De nordiske jordemoderorganisationer samt EMA, der repræsenterer europæiske jordemødre, anbefaler en direct entry uddannelse på fire år. Sandsynligheden for at direktivet kommer til at lægge op til en forlængelse af uddannelsen er dog lille, vurderer Lis Munk.

– Det ville kræve en åbning af selve direktivet, hvilket der skal en del til.

Det står der – bla. – i direktivet: