Dette efterår skal vores pensionskasse vælge delegerede, der de næste fire år skal fungere som ambassadører for vores fag.
Delegerede er med til at bestemme, hvordan pensionsordningen skal se ud – og med til at påvirke, hvordan vores penge bliver investeret. Du får seminarer og uddannelse undervejs – så du behøver ikke vide noget om pension på forhånd. Stil op, hvis du vil indgå i et fællesskab, der styrker og udvider både dit faglige og dit personlige netværk.