Regeringen vil aflyse store bededag. Men det vil fagbevægelsen ikke være med til.
Af Anne-Marie Kjeldset
Om den nye flertalsregering havde forudset modstand fra både kirke, opposition og fagbevægelse i det omfang, vi har set efter, at regeringen har fremsat lovforslag om at droppe bededag som fridag, får vi nok aldrig indsigt i.
I skrivende stund (24.1.23) er der ikke noget, der tyder på, at de tre partier trækker lovforslaget tilbage. Nu er det ikke længere kun flere penge til militæret, der er begrundelsen for, at vi skal arbejde en dag mere. Behovet for mere arbejdskraft er også kommet i spil som argument.
Uanset begrundelsen for at droppe fridagen så har regeringen fået en stor del af fagbevægelsen på nakken med beskyldninger om at gøre vold på den danske model og på traditionen om, at parterne på arbejdsmarkedet selv forhandler og fastlægger løn- og arbejdsforhold. Uden politisk indblanding.
Jordemoderforeningen finder, at med den aktuelle rekrutterings- og fastholdelseskrise er det et meget dårligt signal over for medarbejderne, at man gennem lovgivning vil inddrage store bededag som fridag.
– Derfor kommer en lovgivning om nedlæggelse af en fridag til at virke som en provokation overfor ansatte, der i forvejen må yde mere, end de er ansat til, siger Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen.
– Når – og hvis – der skal ske en øgning af arbejdstiden bør det ske inden for den danske model og der skal fuldt ud lønkompenseres og særlige tillæg skal gå tilbage til faggruppen, siger hun videre.
Mangelfuld kompensation
I det lovforslag, som regeringen har fremsat, lægges der op til, at alle bliver kompenseret med et tillæg på 0,45 procent af årslønnen mod at skulle arbejde en dag mere.
Det er i sig selv ikke uproblematisk, men her har jordemødre den samme udfordring som alle andre.
Jordemødre har, ligesom en lang række af andre faggrupper, som arbejder inden for sundhedsvæsenet og inden for den borgernære velfærd, aftalt ulempetillæg til de kolleger, der arbejder på søgnehelligdage.
Hvis lovforslaget går igennem, og bededag fra 2024 er en almindelig arbejdsdag, vil blandt andre jordemødre miste det ulempetillæg på 50 procent, som er knyttet til arbejde på søgnehelligdage.
Det er lønkroner, som er købt og betalt ved overenskomstforhandlingerne, og når arbejdsgiver fast slipper for den omkostning, så er der et provenu, som skal tilbage til jordemødrene.
Jordemoderforeningen er aktuelt i gang med at undersøge, hvor mange jordemødre, der er på arbejde på bededag, og dermed hvor meget, der samlet udbetales i søgnehelligdagstillæg for denne dag.
Du kan læse Jordemoderforeningens og Akademikernes høringssvar her