”Tak for en fantastisk kongres. For mig er en god kongres, en kongres, der er velforberedt, men stadig med åbne døre så det er muligt at påvirke. En kongres, hvor der er et klima, der gør, at mange har lyst til at give deres mening til kende. Jeg synes, vi kom i mål med det meste, det klappede og blev klappet på plads”.
Sådan skrev forkvinde Lis Munk på Facebook efter Jordemoderforeningens kongres 2022, der fandt sted den 16. november i Middelfart.
Og det var en kongres, der skilte sig ud. Debatlysten var stor, der var forslag og der var ændringsforslag til forslag, der satte dirigenten på ekstra arbejde.
Men det hele faldt på plads i rette tid og 111 delegerede kunne drage hver til sit efter en dag med sang, fejring af Jordemoderforeningens 120 års fødselsdag (hør fødselsdagssangen) og læs en tidligere formands opsamling på vers.
Læs også den mundtlige beretning
Forslag og beslutninger
Vi tager forslagene i den rækkefølge, de blev stillet på kongressen.
Om arbejdstid
Region Hovedstaden stillede forslag om, at foreningen skal arbejde for at påvirke samfundets viden om og holdning til, at arbejdstid om dagen ikke kan sammenlignes med arbejde om aftenen og om natten.
– I Danmark betragtes arbejdstid i et 1:1 forhold, altså nat tæller som dag. Vi har i stedet forhandlet os til tillæg for de skæve vagter, men uden at det giver en mindre arbejdsuge med tid til restitution, sagde Sus Hartung, forkvinde i Hovedstadskredsen.
På flere arbejdspladser har man forhandlet sig til normreduktionsaftaler, der giver nedsat arbejdstid og dermed tid til restitution.
– Men det betaler vi selv, og vi mener, at det skal være arbejdsgiverbetalt.
Hovedbestyrelsen bakkede op om forslaget og Lis Munk begrundede.
– Det er et godt forslag. Ulempearbejdet skal italesættes og værdisættes. Forslaget er en god markering af et vigtigt område, som vi allerede er opmærksomme på og arbejder med, sagde hun.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Om JSL og foreningen
Hovedbestyrelsen stillede forslag om at optage Jordemoderstuderendes Landssammenslutning (JSL) som en selvstændig kreds i Jordemoderforeningen.
Mette Rotesan, næstforkvinde i Jordemoderforeningen, begrundede forslaget.
– De studerende har samlet sig, og det er stærkt. Som en selvstændig kreds og dermed med sæde i hovedbestyrelsen vil det give dem en stemme både internt og i omverden, sagde hun.
Herefter præsenterede Nordjyllandskredsen et ændringsforslag: De studerende skal desuden tilbydes en observatørplads i kredsbestyrelserne.
– Der var jordemoderomsorg fra første skridt, da vi mødtes med Jordemoderforeningen, så vi har følt os meget velkomne – og vi vil gerne være med i foreningen, sagde Frida Groth, forkvinde for JSL.
Ingen fremtid uden studerende var konklusionen, og begge forslag blev vedtaget.
Om kønsneutral titulering
Dina Illeris fra hovedbestyrelsen fremlagde et forslag om, at foreningens formand, næstformand, kredsformand og ditto næstformand selv skal kunne vælge, om de vil tituleres formand, -kvinde eller -person.
Et ændringsforslag lagde op til, at alle politisk valgte istedet skal tituleres ‘ordfører’.
Hvad er der i vejen med ‘formand’, spurgte en delegeret? Der er et godt og kendt udtryk.
En anden delegeret stod for den diametralt modsatte holdning:
– Jeg synes, at det er helt vildt, at vi skal diskutere det her – det er 2022. Lige nu bliver kvinder dræbt visse steder for at spille fodbold og danse i gaderne. Kvinder kan også sidde i ledende poster, og det skal vi sgu vise, sagde hun
Med stort flertal blev det besluttet, at foreningens politisk valgte ledere fremover selv skal kunne vælge, om de vil tituleres med formand, forkvinde eller forperson.
Om 3-årige kongresperioder
Hovedbestyrelsen stillede forslag om, at perioden mellem foreningens kongresser skal forlænges fra to til tre år.
Den primære årsag til forlængelsen af kongresperioden er, at det vil give organisationen
mulighed for at arbejde med kongressernes beslutninger om strategi og arbejdsopgaver inden, der på ny skal afholdes kongres.
Forslaget blev vedtaget enstemmigt.
Om fuldtidsfrikøb af næstforkvinden
Hovedstadskredsen stillede forslag om, at Jordemoderforeningen næstforkvinde skal frikøbes på fuld tid. Argumentet er, at det vil styrke organisationen politisk i forhold til medlemmer og omverden.
– Det er nødvendigt at styrke den politiske interessevaretagelse og at styrke vores position i samfundet, sagde Sus Hartung, forkvinde i Hovedstadskredsen.
– Vi mener, at en prioritering af næstforkvinden vil styrke Jordemoderforeningens samlede mulighed for at arbejde på at øge den politiske indflydelse, styrke jordemødrenes position på eksisterende og nye faglige områder, fremtidssikre vores fag og arbejde mere på medlemsplejen – samtidigt med at næstformandens tilstedeværelse sikres, når politiske strategier skal udvikles og efterleves, sagde kredsforkvinden videre.
Hovedbestyrelsen bakkede ikke op om forslaget, men lagde derimod i et ændringsforslag op til, at der nedsættes et strukturudvalg.
– Vi (hovedbestyrelsen bortset fra Sus Hartung) mener, at der skal et grundigt analysearbejde til af vores struktur og økonomi før vi ændrer på organisationen. Derfor foreslår vi, at et strukturudvalg nedsættes snarest og at udvalget skal komme med sine resultater i efteråret 23, sagde Bodil Korsgaard fra hovedbestyrelsen.
Forslaget affødte blandt andet en livlig debat om struktur og prioritering af ressourcer. Der kom blandt andet forslag om, at man kunne have to deltidsfrikøbte næstforkvinder. Andre argumenterede for, at man med flere kræfter i forretningsudvalget (tidligere formandskabet) kunne nå længere ud til medlemmerne og at formandskabet kunne deltage i møder sammen.
En delegeret ville vide, om forslaget om at oprette et strukturudvalg var kommet som en reaktion på forslag om fuldtidsfrikøbt næstforkvinde.
– Ideen om et strukturudvalg ligger længere tilbage. Vores overvejelser omkring struktur går også på, hvordan vi kan rumme alle dem, der ikke er regionalt ansat. Det vil være mest respektfuldt overfor vores organisation at kortlægge vores behov og ikke kun gå med en af mulighederne: frikøb af næstforkvinden, sagde Lis Munk.
Mette Rotesan, næstforkvinde, sagde, at hun støtter op om et strukturudvalg.
– Vi startede med at tale om et strukturudvalg i foråret, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi får noget tænke- og regnetid. Måske ser danmarkskortet anderledes ud med en ny regering, måske skal vi i stedet ruste op lokalt. Det skal vi afklare først, så jeg bakker ikke op om forslaget om en fuldtidsfrikøbt næstforkvinde nu, sagde Mette Rotesan.
Forslagsstillerne havde ønsket skriftlig afstemning, der viste 26 for, at næstforkvinden frikøbes på fuld tid, 79 imod og en blank.
Hovedbestyrelsen valgte at trække sit forslag om nedsættelse af et strukturudvalg.
Der vil dog under alle omstændigheder blive nedsat et udvalg, der skal se på, om den politiske struktur passer til foreningens nuværende medlemssammensætning.
Om digitalisering af Tidsskrift for Jordemødre
Hovedstadskredsen stillede ændringsforslag til budgettet, hvor de foreslog, at Tidsskrift for Jordemødre fremover ikke skulle udkomme i trykt form, men formidles digitalt.
Målet var at frigøre midler til at nedsætte kontingentet, øge de politiske aktiviteter og til udvikling af tidsskriftet. Hensyn til miljøet blev også nævnt.
Mette Rotesan, næstforkvinde, henviste til, at foreningen i 2021 i en medieundersøgelse spurgte alle medlemmer, om de ønsker tidsskriftet i trykt form. Det svarede 72 procent bekræftende på.
Forslaget om nedlæggelse af det fysiske blad var blevet stillet så sent, at det ikke havde været muligt at beregne, hvad man kunne spare ved at digitalisere bladet og hvad digitaliseringen i givet fald ville koste.
Hovedstadskredsen valgte at lade forslaget falde med det kompromis, at hovedbestyrelsen får til opgave at undersøge, hvad det koster at omlægge Tidsskrift for Jordemødre til et digitalt tidsskrift med de udviklingsmuligheder, der ligger i det.