Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen frem til 2019, kommenterede kongressen på vers:
At være her til stede er en gave i sig selv
Det er en kæmpe glæde, når nogen gør det vel.
Og virtuelt er nu engang lidt andet for os her
Vi kender til berøring og vi ved hvad det er værd.
At mærke Lis og Mettes og kredsforkvinders strid
og delegeretflokken – det gir mod og bid og vid.
Så tak til alle her i dag, til ungdom og til olde..
Med mer end fyrre år i fag ser jeg på Lene Molle-
rup, som var jordemoderlærer, da jeg var ung elev.
Dengang jeg sad i HB (og tændt på kampen blev!)
I nittenhundrede og to, da dagens fødselar var ung,
hed jordemorstuderende en titel mere tung:
HUN kaldtes “læredatter”, et job helt uden løn,
i nittenhundredto var der slet ingen “læresøn”…
Alt siden blev den lærende sat lige, uanset
om man hed Adam eller Eva eller endog Elsebeth.
Man var elev og så student, og mænd var kommet til –
Men arven og historien var fortsat holdt i spil.
Jeg venter derfor som en gammel formand ganske spændt…
Stræb højt og bredt og ubeskedent, sig dog: præsident.
Fremtidskolleger fylder flot, I er en dejlig flok
Vi trænger til den ild og kraft, for vi er ikke nok.
Og somme tider ikke nok i vores kraft og hu…
Men jeres input kommer til at gøre “før” til “nu”
I Peder Plades visitats skrev han de kloge ord
Sæt hende fri af skat, I Dannemænd, den jordemo’r!
Ja, tak, sir vi! Og tak for latter, kage og debat
om penge, politik og magt, alt under luppen sat.
Kom godt til jeres hjem og sov den hele lange nat
Fast ansat ved mysteriet – I griber nye børn.
Det er et under, at I er der og tar jeres tørn!