Tilbud om vaccination til gravide

Fra 1. oktober tilbydes gravide at blive vaccineret gratis mod influenza, covid-19 og kighoste. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret for at beskytte dem selv og barnet – både under graviditeten og efter fødslen. Vi har brug for jeres hjælp til at formidle viden om tilbuddet til de gravide.

Tidspunkt for vaccination af gravide

Den gravide kan blive vaccineret på følgende tidspunkter under graviditeten:

  • Covid-19: under hele graviditeten
  • Influenza: fra 13. uge af graviditeten (hele andet og tredje semester)
  • Kighoste: fra 17. uge af graviditeten (fx ved egen læge i uge 25 eller i uge 32)

Man kan trygt blive vaccineret mod alle tre sygdomme samtidigt.

Vaccination mod influenza er også gratis for ældre søskende mellem 2 og 6 år

Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at børn mellem 2 og 6 år bliver vaccineret mod influenza. Vaccinationen gives som næsespray og er med til at beskytte barnet selv, søskende, bedsteforældre og andre tætte relationer.

Informationsmateriale

Sundhedsstyrelsen stiller foldere, plakater, film, grafikker mv. til rådighed, som fødeafdelingerne frit kan anvende.

Materialerne findes her skyfish.com/p/sundhedsstyrelsen – mappen opdateres løbende med nye materialer.

Skyfish-mappen vil blive opdateret flere gange ugentligt, så tag gerne et kig derinde en gang imellem. Vi vil også udsende en mail hver anden uge for at minde om de nyeste materialer.

Læs mere om efterårets vaccinationsprogram på sst.dk/da/vaccination