I januar 2009 kunne vi læse i Tidsskrift for Jordemødre, at Mary Fonden sætter fokus på vold i hjemmet. Med denne artikel ønsker vi at kigge på jordemoderens rolle i forbindelse med problemet, da jordemødre kan komme til at spille en vigtig rolle i det sundhedsfaglige arbejde med denne udsatte gruppe.
I Danmark må vold i graviditeten siges at være et emne, som slet ikke eller kun i ringe omfang er blevet behandlet i forbindelse med svangreomsorgen, men dette har, med de nye ’Anbefalinger for Svangreomsorgen´, ændret sig. Her lægges der op til, at jordemødre bl.a. skal spørge ind til vold i familien, støtte kvinder i at anmelde vold og komme ud af voldelige forhold samt være særlig opmærksomme på voldsramtes reaktioner under fødslen.
Jordemoderens unikke position
Emnet har gennem de sidste 10-15 år været meget oppe i jordemoderomsorgen i lande som England og USA, og her har man bl.a. flere steder indført rutinemæssig screening for vold i jordemoderkonsultationer.
Graviditeten er som bekendt en periode, hvor kvinden tager sit liv op til overvejelse og stiller sig selv spørgsmål som ”hvor er jeg på vej hen?” og ”hvordan bliver jeg som mor?”. I denne livsfase er hun i stand til at opnå en stor psykisk udvikling og sågar bryde med mønstre, som har været indarbejdet i hendes person gennem længere tid. Netop derfor har vi som jordemødre en unik mulighed for at række kvinden en fremstrakt hånd i en periode, hvor hun måske er klar til at tage imod den.
Det vigtigste, vi som jordemødre kan gøre for en voldsramt kvinde, er, at få problematikken ud i det åbne. Det vil sige at give kvinden mulighed for at sætte ord på, hvad der foregår, at gøre hende opmærksom på at hun ikke er den eneste, som står i denne situation samt fortælle hende, hvor hun kan få mere hjælp. Over hele landet findes krisecentre for voldsramte kvinder, og nogle kommuner tilbyder terapeutisk hjælp til voldelige mænd. Organisationer som Mødrehjælpen og voldmodkvinder.dk tilbyder endvidere hjælp til voldsramte kvinder i form af bl.a. hot-lines og forskellige former for terapi og krisehjælp. Vi vil endvidere anbefale, at pjecen ”Stop vold mod kvinder — bryd tavsheden” (udgivet af voldmodkvinder.dk) ligger fremme ved alle jordemoderkonsultationer. Den giver konkrete henvisninger til voldsramte gravide, og er så lille, at man ubemærket kan stikke den i lommen.
Spørg direkte
Jordemoderen er som bekendt en sundhedsperson, som kvinden møder gentagne gange, og som har mulighed for at skabe et trygt forum, hvor kvinder tør tale om sine problemer. Vold i parforholdet er en tabubelagt problematik, og mange kvinder ved ikke, at jordemoderen måske kan hjælpe dem og henvise dem til andre relevante instanser. Derfor vil det være en god ide, at man som jordemoder selv bringer emnet op, når man har mistanke om, at en kvinde udsættes for vold. Undersøgelser viser, at kvinder som udsættes for vold ofte inderligt ønsker, at nogen vil spørge dem direkte, om de bliver slået. Desuden ser man, at kvinder som ikke udsættes for vold, i langt de fleste tilfælde ikke har noget imod at blive spurgt om det, hvis det gøres på en omsorgsfuld og ikke fordømmende måde.
Det kan være grænseoverskridende at skulle spørge ind til vold i en familie, og det vil derfor være fornuftigt, hvis vi gennem for eksempel kurser kan blive klogere på problematikken og bedre til at håndtere den.
Hvis vi som jordemødre ønsker at hjælpe voldsramte gravide, skal vi forstå mekanismerne i det voldelige parforhold. Det kan være svært at begribe, hvorfor den gravide ikke bare forlader manden, men ofte kæmper hun med lavt selvværd og føler sig dybt afhængig af ham.
Manden kontrollerer kvinden
I et samfund som det danske, hvor enhver kvinde frit kan forlade sin mand, kan man undre sig over, at nogle kvinder alligevel vælger at blive i et voldeligt parforhold. En del af forklaringen på dette er, at kontrol ofte er et tema, der gennemsyrer relationen i det voldsprægede parforhold. Den voldsudøvende mand har gerne et stort behov for at have kontrol over kvinden, hvilket kan udmønte sig i fysisk, psykisk og seksuel vold, nedgørelse, isolation og økonomisk undertrykkelse. Denne kontrollerende adfærd kan have karakter af hjernevask, da manden ofte gentagne gange fortæller kvinden, at hun selv er skyld i volden. Fortælles løgnen ofte nok, kan den ende med at fremstå som en reel sandhed i parforholdet. Kontroltemaet medfører ofte, at kvinden føler sig stærkt afhængig af manden. Denne følelse kan yderligere forstærkes af psykiske problemer som depression, angst og lavt selvværd, hvilket volden også tit medfører. Ironisk nok forholder det sig ofte omvendt, nemlig at det er den voldsudøvende mand, som er afhængig af kvinden for at kunne føle personlig sikkerhed. Kvinden vil ofte have svært ved at søge hjælp, dels fordi hun skammer sig og føler, at hun selv er skyld i volden, og dels fordi vold i parforholdet er et tabubelagt emne.
Kvindens psykiske udvikling
Forskning viser, at voldsramte kvinder ofte gennemgår en udvikling, hvor hun først forsøger at fornægte og skjule volden og finder metoder til at leve med den. Senere vil hun indse, at manden også bærer en del af skylden, og at hun har brug for hjælp. Endelig vil hun søge hjælp og forsøge at bryde med manden. Ofte går hun flere gange tilbage til manden i denne proces, og der kan ske en gevaldig øgning af volden i den forbindelse, da manden føler sig sårbar og frustreret. Det er i de senere stadier af udviklingen, at vi som jordemødre kan komme til at spille en central rolle for den voldsramte kvinde. Det er vigtigt, at vi tror på, at den gravide er i stand til at vende situationen, selv når det ser sortest ud. Frem for alt må den gensidige tillid mellem den gravide og jordemoderen bevares.
Litteratur:
- Baird, K. (2005). Domestic violence: learning to ask the question. The Practising Midwife, 8(11), 18-22.
- Dufty , J., & Hardacre, S. (2005). Why men abuse, why women don´t leave. What midwives need to know. MIDIRS Midwifery Digest, 15(4), 555-558.
- Helweg-Larsen, K., & Frederiksen, M. (2007). Mænds vold mod kvinder. Omfang — karakter og indsats mod vold- 2007. København: Minister for Ligestilling, Statens institut for Folkesundhed.
- Lutz, K.F. (2005). Abuse Experiences, Perseptions, Associated Decisions During the Childbearing Cycle. Western journal of Nursing Research, 27(7), 801-824. Price, S. (2007).
- Domestic Abuse in Pregnancy: A Public Health Issue. In G. Edwards & S. Byrom (Eds.), Essential Midwifery Practice: Publich Health(1 ed.):Blackwell Publishing Ltd. Sundhedsstyrelsen (2009).
- Anbefalinger for Svangreomsorgen. København.