“Ville du gøre det på et dansk fødested?”

Erfaringer fra et ophold på et hospital i et tredje verdensland kan være med til at bane vejen til en plads på jordemoderstudiet. Men det kan også have den modsatte virkning. Både studievejledere og studerende advarer mod – ureflekteret – at bruge erfaringer fra fx afrikanske fødeafdelinger i ansøgninger til jordemoderstudiet.

Hvert år er der mellem tre og seks håbefulde ansøgere til en studieplads på jordemoderuddannelsen ved UCSyd i Esbjerg, der bruger deres erfaringer fra fødeafdelinger i blandt andet Afrika, som argument for at de skal være blandt de heldige, der bliver optaget.

Unge rejser i stigende omfang ud for at kvalificere sig til den uddannelse, som de ønsker at komme ind på eller for at få oplevelser og erfaringer. En række firmaer og organisationer stiller sig til rådighed og formidler kontakt mellem de unge og lokale skoler, hospitaler, byggeprojekter og så videre i alle dele af verden. Det kaldes volonturisme og er et fænomen, der har bredt sig med stor hast gennem de seneste år.

Refleksion
Antallet af ansøgere til jordemoderuddannelsen, der har søgt at kvalificere sig gennem ophold på hospitaler i den tredje verden, har været i stigning i den periode, hvor jordemoder Pia Feldborg har været studievejleder på uddannelsen. Hun er med til at gennemgå ansøgere til jordemoderuddannelsen, som søger gennem kvote to, hvor man i en motiveret ansøgning skal argumentere for, at man mener sig egnet til optagelse på studiet. Et ophold på et fødested i et tredje verdensland kan være et plus i argumentationen, men erfaringer fra fødeafdelinger og hospitaler under fremmede himmelstrøg kan også være med til, at man ikke kommer ind på drømmeuddannelsen. Det handler om, hvordan den enkelte beskriver sine erfaringer og reflekterer over dem, fortæller Pia Feldborg.

– Hvis de for eksempel skriver, at de har været med til at tage imod ved fødsler, har lagt kateter eller administreret medicin og ikke har reflekteret over, hvad de har gjort uden, at være kvalificeret til det, så lægger vi dem i bunken over ansøgere, der ikke bliver optaget, fortæller studievejlederen.

Det betyder ikke, at de aldrig kan blive optaget på uddannelsen. Men det kræver, at de revurderer deres opfattelse af, hvad en jordemoder in spe kan og skal være med til. Alle ansøgere, der har jordemoderuddannelsen som deres første prioritet og som ureflekteret beskriver deres praktiske erfaringer fra for eksempel fødselshjælp som et aktiv, bliver kontaktet af studievejlederen.

– Det er unge mennesker uden stor livserfaring og ofte med et brændende ønske om at komme ind på jordemoderstudiet, så vi vil gerne guide dem til en refleksion over deres erfaringer. Vi spørger dem for eksempel, om de ville have gjort det samme på et dansk fødested og om de kender til de konsekvenser, det kan få for mor og barn, hvis de bliver fejlbehandlet. Det får mange til at tænke sig meget grundigt om. Så hvis de viser, at de reflekterer og indser, at alle kvinder, uanset hvor i verden de bor, har ret til kvalificeret hjælp, så er de velkomne til at søge igen. Og vi vil behandle deres ansøgning på lige linje med alle andre, siger hun.

Forskel på firmaerne
Pia Feldborg finder, at det er urimeligt både overfor uddannelsesstedet og de unge, der kommer i den situation, at en ansøgning må skrottes.

– Firmaerne, der sender unge ud på praktikophold agerer meget forskelligt. Nogen har godt styr på samarbejdet med hospitalerne ude i verden, så de unge reelt kan have en observatørrolle, som de er stillet i udsigt. Andre ser mere igennem fingre med hvilke opgaver, den unge pålægges eller selv vælger at udføre. Men det er urimeligt, at det er os som uddannelsesinstitution, der efterfølgende skal tage hånd om de unge, der jo ikke gør noget af ond vilje, når et firma ikke har levet op sit ansvar, siger Pia Feldborg.

Advarsel fra studerende
Line Grøn Stensgaard er formand for de jordemoderstuderendes råd, JSR, på PH Metropol i København. Rådet holder åbent hus en gang om året, hvor interesserede kan møde jordemoderstuderende og høre om uddannelsen. På møderne har Line Grøn Stensgaard flere gange mødt unge, der fortæller om deres oplevelser som volontører på hospitaler rundt om i verden.

– Vi hørte på et åbent husarrangement, at flere havde været ude på praktikophold på hospitaler verden over. Nogle fortalte om, at de havde taget imod børn og andre havde været med til andre ting, som de ikke er kompetente til som uuddannede, fortæller formanden for de studerende i København. I de studerendes råd var man i vildrede med, hvad de skulle stille op med denne viden og indsigt i de unges erfaringer.

– Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle reagere på det. Flere af pigerne, der fortalte om, hvad de havde stået for i deres praktikophold, var tydeligvis meget stolte af det, fortæller Line Grøn Stensgaard. Foreløbig er planen at undersøge muligheden for at få en tekst lagt ind på uddannelsesstedets information om jordemoderstudiet på institutionens hjemmeside. Her vil JSR opfordre til, at man er opmærksom på ikke at overskride egne kompetencer, når man som led i at kvalificere sig til optagelse på jordemoderstudiet, opholder sig på hospitaler i andre lande.

– Der er rigtig meget godt ved at rejse ud og få nye erfaringer og oplevelser. Og man kan sagtens give en hjælpende hånd med, der hvor man kommer hen. Men vi vil meget opfordre unge til at reflektere over, hvad man får ud af et ophold og ikke mindst, at man er opmærksom på at sige fra, så man ikke gør noget, man ikke er kompetent og uddannet til, siger Line Grøn Stensgaard. Hun advarer også mod, at særligt opsigtvækkende erfaringer, skal være et ekstra plus på uddannelsen.

– Det bliver et hårdt studie, hvis det bliver sådan, at man hele tiden skal være forrest med det mest opsigtsvækkende – måske på bekostning af manglende refleksion, siger JSR formanden.