Hvis man vil være sikker på at have en jordemoder ved sin side, når man har brug for det under en fødsel, så kan det være en god ide at føde hjemme. Ifølge Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp har kvinder nemlig ret til ‘vederlagsfri jordemoderhjælp i hjemmet’. På fødeafdelingerne kan man også altid være sikker på at der er en jordemoder tilstede, men man kan langt fra være sikker på, at hun kun har en fødende at tage sig af. Normeringerne på de fleste danske fødeafdelinger kræver ofte, at jordemødrene skal tage sig af flere kvinder på en gang.
Ønsket om at have jordemoderen for sig selv var også den vigtigste begrundelse for Susanne Bech Lassen, da hun skulle vælge, om hun ville føde på hospital eller derhjemme.
– Jeg vil gerne have jordemoderens fulde opmærksomhed, når jeg skal føde. Hun skal kun tage sig af mig, siger Susanne Bech Lassen, der venter sit første barn midt i juli. Risikoen for hyppige jordemoderskift under fødslen, når man føder på en travl hospitalsafdeling, håber Susanne Bech Lassen også er minimeret ved en hjemmefødsel. Hun understreger at hun ikke som førstegangsfødende ved, hvad hun vælger fra, men at hun er overbevist om, at hun vil føle sig mest tryg og i ro i de vante omgivelser derhjemme.
Det er derimod ikke et ønske om at kende, den jordemoder hun skal føde med, der driver ønsket om hjemmefødsel.
– Bare det er en der kan sit kram, så er det fint med mig. Jeg går ud fra, at jordemødrene arbejder ud fra fælles standarder, for eksempel for hvordan hjemmet bedst indrettes og for hvordan fødslen bør forløbe, siger den kommende mor.
Som de fleste andre gravide har Susanne Bech Lassen også lyttet til omgivelsernes erfaringer med graviditeter og fødsler. Det hun har fået ud af fødselsberetningerne er blandt andet at fødslen føles længere end nødvendigt, når den foregår på hospitalet.
– Jeg tror, det er fordi man som førstegangsfødende ofte kommer for tidligt ind på fødegangen og derfor får en fornemmelse af at fødslen strækker sig over meget lang tid. Hvis jeg er derhjemme, kan jeg nusse rundt, når fødslen så småt starter. Jeg kender de steder, hvor jeg bedst slapper af og skal ikke tænke på, hvornår det er tid at tage af sted til fødegangen, siger Susanne Bech Lassen, der tidligt graviditeten overvejede at føde på klinikken på Hvidovre Hospital, hvor man bagefter får stillet en enestue til rådighed med plads til barnefaderen.
– Min kæreste var ikke helt tryg ved hjemmefødsel i starten og så undersøgte jeg muligheden for at føde på klinikken. Men jeg fik at vide, at sandsynligheden for at der var en enestue ledig, når jeg føder midt i højsæsonen for fødsler, ikke var stor. Det var også med til at vi valgte en hjemmefødsel for min kæreste skal være med hele vejen igennem.
Næstbedste ordning
Bestyrelsen i H:S vaklede til det sidste mellem to forslag til ny og forbedret organisering af hjemmefødslerne i det københavnske område. Oprindeligt var politikerne kraftigt inspireret af den fynske model, hvor en lille gruppe jordemødre udelukkende tager sig af øens hjemmefødsler. Ordningen på Fyn har fra starten været en succes, målt i et stigende antal kvinder der vælger at føde hjemme og tilfredsheden med servicen.
Det trængte københavnske sygehusvæsen lod dog økonomien råde og valgte den næstbedste og den billigste af de foreslåede modeller. Siden oktober 2002 har otte jordemødre dannet ‘hjemmefødselsteamet’, der tager sig af alle kvinderne i H:S-området, der ønsker at føde hjemme.
– Vi havde hellere set en ø-ordning, hvor en gruppe jordemødre primært tager sig af hjemmefødslerne, siger vicechefjordemoder Randi Iversen fra den ambulante klinik på Hvidovre Hospital, hvor hjemmefødselsordningen har base. Der er altid en fra hjemmefødselsteamet i døgnvagt på Hvidovre Hospitals fødeafdeling. Når en hjemmefødsel er under opsejling, er det døgnvagten fra hjemmefødselsteamet, der bliver kaldt. Ordningen kan ikke undgå at give planlægningsmæssige udfordringer og kan være hård ved jordemødrene fra teamet.
– Jordemødrene fra teamet risikerer at løbe ind i nogle meget belastede vagter, hvor de først har været kaldt til fødegangen og derefter skal ud til en hjemmefødsel. Men fordelen er, at de jordemødre, der indgår i teamet, er meget motiverede for hjemmefødsler og har eller får stor erfaring med det, siger Randi Iversen, der ikke kan berette om et stigende antal hjemmefødsler i H:S efter at ordningen blev indført. Der er gået for kort tid til, at statistikken har haft mulighed for at slå igennem, mener Randi Iversen. I 2001 og 2002 var der ca. 65 kvinder, der valgte at føde hjemme. I de først fire måneder af i år har 21 københavnere for første gang set dagens lys i hjemlige omgivelser.
Lange vagter
Fordelen ved at koncentrere hjemmefødslerne på få jordemoderhænder er blandt andet, at jordemødrene opnår stor erfaring og sikkerhed på området, er to af jordemødrene fra teamet, Pernille Ploug og Kirsten Hasman, enige om.
– Der vil være kolleger, der er kede af at skulle undvære hjemmefødsler, men bestemt også nogle, der ikke kommer til at savne dem, siger Pernille Ploug og gør opmærksom på, at alle jordemødre på Hvidovre Hospital har mulighed for at komme med i teamet, der suppleres og udskiftes ved rotation.
– Jeg tror og håber, at ordningen med få, men erfarne hjemmefødselsjordemødre vil resultere i at færre bliver overflyttet til hospital under fødslen. Jeg er også overbevist om, at både jordemødre og læger vil omtale muligheden for at føde hjemme mere positivt, efter at vi har fået den nye ordning, siger Kirsten Hasman. Samarbejdet med de praktiserende læger er endnu ikke formaliseret, men jordemødrene overvejer at bruge nogle af de 280.000 kr. som fulgte med hjemmefødselsordningen til en informationskampagne over for lægerne.
De to jordemødre har endnu ikke oplevet at blive kaldt til en hjemmefødsel, samtidig med at de stod ved en fødsel på hospitalet. Men det må ske på et tidspunkt, siger statistikken. Men det er ind imellem blevet til nogle meget lange vagter.
– Jeg har prøvet at være kaldt hele dagen til fødegangen og så blive kaldt ud til en hjemmefødsel hos en førstegangsfødende bagefter – og så kan man altså godt komme op på mange arbejdstimer inden for et døgn. Og det kan hverken de fødende eller jordemoderen være tjent med, siger Pernille Ploug.