En eftertragtet årgang.
Sådan lyder den korte version af historien om de 20 afgangselever, som netop nu er i færd med at afslutte deres uddannelse på Jordemoderskolen i København. Hvor det tidligere var fødestederne vest for Storebælt, der kæmpede for at besætte stillingerne har de københavnske fødesteder nu også svært ved at skaffe arbejdskraft, og efterspørgslen på de nye jordemødre er nu ekstra stor, fordi afgangseleverne som følge at ændringer i uddannelsen bliver sendt ud på arbejdsmarkedet med 12 ugers forsinkelse.
Men historien slutter ikke her.
De kommende jordemødre er nemlig langt fra begejstrede for de mange jobtilbud. For på trods af den store mangel på jordemødre, er det forbløffende få faste stillinger, som bliver opslået i København.
Til gengæld er der masser af vikariater. Ud af de 20 afgangselever er kun 2 blevet tilbudt en fast stilling. Resten bliver nu kastet ud i diverse vikariater, typisk af mellem 3 og 9 måneders varighed. Meget tyder altså på, at en stor del af arbejdskraften på de københavnske fødesteder udgøres af vikarer.
Og netop udsigten til at skulle tilbringe de første år på arbejdsmarkedet i det ene kortvarige vikariat efter det andet skaber store frustrationer blandt de kommende jordemødre.
"Vi har svært ved at acceptere, at en lang række fødesteder kører med uspecificerede vikariater, som lige så godt kunne laves om til faste stillinger", siger Katja Schrøder som er en af de tyve afgangselever fra Jordemoderskolen i København.
Vrede afgangselever
Katja Schrøder understreger, at de nyuddannede jordemødre intet har imod at arbejde i de vikariater, som naturligt opstår, fordi jordemødre går på barsel eller tager forældreorlov. Det er udelukkende de uspecificerede vikariater, som har vakt afgangselevernes kritik.
"Det er ikke svært at se, at arbejdsgiverne ser en stor fordel i at opretholde de løbende vikariater. Arbejdsgiveren får en gruppe jordemødre, som er lette at slippe af med, og som hverken tør klage over arbejdsforholdene eller sige nej til de dårlige vagter. Kunne man ikke behandle de nye medarbejdere lidt bedre, så de fik lyst til at blive i faget?" siger Katja Schrøder.
Afgangseleverne fra København har været så frustrerede over de arbejdsvilkår som venter dem, at de på et tidspunkt overvejede at sende en kraftig advarsel til sygehusledelse og politikere ved helt at nægte at gå i arbejde efter uddannelsens afslutning.
Så vidt kommer det dog ikke.
Men de nye jordemødre har ikke desto mindre tænkt sig at være kritiske overfor arbejdsbetingelserne for nyuddannede jordemødre.
"Undersøgelser viser, at jordemødrene føler sig magtesløse og udbrændte. Jordemodererhvervet er præget af dårlige normeringer, stor vagtbelastning og højt sygefravær. Som nyuddannede ønsker vi ikke at bidrage til den onde cirkel. Vi ønsker at få den brudt," siger Katja Schrøder.
Hun mener, at jordemødrene bør stå sammen om at protestere mod tingenes nuværende tilstand.
"Der er vist ikke andre erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, men hvor så få nyuddannede bliver tilbudt en fast stilling," siger Katja Schrøder.
Livlig debat på Internettet
Afgangseleverne fra København har brugt det nye debatforum på Jordemoderforeningens hjemmeside (www.jordemoderforeningen.dk) til at lufte deres utilfredshed med de mange vikariater.
Flere af fagets mange vikarer har i de seneste måneder blandet sig i debatten og giver de nyuddannede jordemødre ret i, at de mange uspecificerede og kortvarige vikariater, som bliver forlænget med få måneder af gangen, er ødelæggende for arbejdsglæden.
En jordemoder, som har været uddannet i halvandet år skriver således:
"Jeg har helt fra starten været ansat i forskellige vikariater – indtil nu 7 vikariater (and counting). Jeg har som alle de andre nyuddannede levet fra hånden og munden og aldrig vidst, hvad jeg skulle gøre to måneder frem, hvis nu de ikke forlængede mit vikariat igen."
Jordemoder Marie-Louise Stokbæk er ikke imponeret over de nyuddannede jordemødres argumenter.
På Jordemoderforeningens hjemmeside opfordrer hun sine kommende kolleger til at se ud over den københavnske bygrænse, og søge ud til provinsen, hvis det er en fast stilling og tryghed i ansættelsen, som er målet for de unge jordemødre.
Men den opfordring bliver ikke accepteret af de nyuddannede jordemødre.
"Vi er godt klar over, at der er faste stillinger at få uden for København. Men det ændrer ikke ved, at der er hårdt brug for os på fødestederne i Københavns Amt og i H:S," siger Katja Schrøder og fortsætter:
"Så længe vores arbejdskraft er eftertragtet, skal vi kæmpe for nogle bedre arbejdsforhold. Arbejdsgiverne på de københavnske fødesteder skal ikke slippe af sted med at tilbyde dårligere arbejdsforhold for de nyuddannede jordemødre, blot fordi mange jordemødre gerne vil arbejde i København."
Meget tyder imidlertid på, at der ikke blot er tale om et københavnerproblem.
En afgangselev fra Aalborgskolen skriver på Jordemoderforeningens hjemmeside:
"Jeg kan godt forstå jeres frustrationer. I vores klasse er der én, der har fået fast stilling (måske to) og de andre har fået vikariater på (næsten) ubestemt tid. Jeg vil sige, at det er dejligt at høre, at vi som nye kan vise, at vi ikke blot vil sætte os tilbage i stolen og acceptere alt!"
Ingen opbakning fraledende jordemødre
For de nyuddannede jordemødre er der ikke megen opbakning at hente hos de ældre kolleger.
En rundringning til en række fødesteder i og uden for København viser, at de ledende jordemødre ikke mener, at vikarsituationen udgør et reelt problem.
På Hvidovre Hospitals fødeafdeling har man netop fastansat fire jordemødre, heriblandt de to afgangselever fra København, der som de eneste har fået en fast stilling.
Fødeafdelingen har en "bruttonormering" plus en ferienormering, som kun dækker 60 procent af det eksisterende behov.
Det indebærer, at der konstant er behov for jordemødre i vikariater til at "lukke hullerne" i ferieperioden.
Herudover er der tit ledige vikariater på grund af barselorlov, forældreorlov og andre former for orlov, som afdelingen forsøger at få besat.
Men det oplever vicechefjordemoder Marianne Skovby ikke som et problem.
Hun understreger tværtimod, at det er meget sjældent, at vikarer arbejder længere end et eller to år, før de får en fast stilling.
"Vi kan jo desværre ikke tilbyde en fast stilling til alle. Men lige så snart der bliver slået en ledig stilling op, har den enkelte vikar jo mulighed for at søge stillingen på lige fod med alle andre," siger Marianne Skovby.
Ifølge centerleder Anne Lundgaard fra Aalborg Sygehus er der ikke brug for at føre arbejdskamp for at løse vikarproblematikken.
Det er derimod et spørgsmål om at blive bedre til at planlægge arbejdet på den enkelte fødeafdeling.
Derfor opfordrer hun de nyuddannede jordemødre til at dæmpe krigsretorikken, og advarer dem mod at tro, at problemerne kan blive løst ved at gå i kamp med arbejdsgiverne.
"De unge jordemødre skal huske på, at man som jordemoder befinder sig i et politisk system, hvor der er knaphed på ressourcer, og hvor der hele tiden foregår prioriteringer. Vi vil altid føle, at vores område mangler ressourcer," siger Anne Lundgaard.
Hun synes hellere, at de nyuddannede jordemødre skulle komme med nogle forslag til, hvordan jordemødrene i fællesskab kan tilrettelægge arbejdet på den bedste måde med de eksisterende ressourcer.
Men for de nyuddannede jordemødre bliver disse argumenter mest tolket som om de ledende jordemødre forsøger at retfærdiggøre det nuværende system.
"Disse argumenter ændrer jo ikke ved, at mange nyuddannede jordemødre bliver ansat i uspecificerede vikariater, og må leve med usikre arbejdsvilkår i de første år på arbejdsmarkedet," siger Katja Schrøder.
Rimelige krav
Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, udtrykker forståelse for de nyuddannede jordemødres frustrationer.
Hun mener, at uspecificerede vikariater udgør et reelt problem, og at det derfor er et rimeligt krav, når de nyuddannede jordemødre kræver disse vikariater lavet om til faste stillinger.
"Vi kan ikke acceptere, at man forsøger at afhjælpe en dårlig normering ved at køre med uspecificerede vikariater i stedet for faste stillinger. Her skal vi arbejde målrettet med at skaffe bedre normeringer til de fødesteder, hvor der er problemer," siger Lillian Bondo.
Hun understreger dog, at problemet er blevet væsentligt mindre i løbet af de seneste år.
Lillian Bondo mener, at de enkelte fødesteder bør have en bruttonormering som medfører, at bemandingen er så god, at de fastansatte jordemødre kan dække hinanden ind under sygdom og ferie.
"Det har altid været lettere at skaffe jordemødre i hovedstadsområdet, og derfor har de københavnske fødesteder måske haft en lidt større tendens til at bruge vikarer som en buffer i forhold til sommerferien og i forhold til de dårlige vagter," siger Lillian Bondo.
Hun opfordrer derfor de enkelte fødeafdelinger til at gøre så meget som muligt for at planlægge arbejdsgangen på en sådan måde, at man undgår en uhensigtsmæssig brug af vikarer.
Det er blevet fremhævet i debatten, at mange vikarer har en følelse af, at en del vikariater bliver brugt til at se nye jordemødre an, før de eventuelt bliver tilbudt en fast stilling.
Lillian Bondo kan ikke på stående fod afvise, at der stadig er liv i denne gamle ‘tradition’.
"Men det er en uantagelig fremgangsmåde. Jordemoderforeningen vender sig imod den slags brug af vikariater. Samtidig er det også unødvendigt, idet funktionærloven giver mulighed for at ansætte nye jordemødre i en prøveperiode, før fastansættelsen træder i kraft," siger Lillian Bondo.
For jordemødrenes formand er det langsigtede mål, at bedre planlægning og gode bruttonormeringer fører frem til en situation, hvor der kun eksisterer præcist definerede vikariater.