Videncenter for Amning, der blev oprettet 1992 under navnet Ammekomiteen, lukker pr. 1. november. Sundhedsstyrelsen vil ikke længere finansiere centret, og det er ikke lykkedes at skaffe penge til finansiering af driften andre steder.
Videncentret har modtaget 600.000 kr. kroner årligt og har derudover haft en indtjening via brugerbetaling fra de hospitaler, kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre, der har gjort brug af centrets tilbud om kurser og certificering som spædbarnsvenlig sygehus.
Videncentret for Amning har løst tre primære opgaver: Videreuddannelse af fagfolk i amning, formidling af viden til fagfolk og uddannelse af fagpersoner med det mål at certificere fødesteder.
Anne Fabricius, der er chefjordemoder på Holbæk Sygehus og formand for Videncentrets bestyrelse, forudser, at lukningen får følger for amningen i Danmark. Anne Fabricius tvivler på, om de enkelte sygehuse og regioner magter at fortsætte det arbejde, som Videnscentret står for i dag.
– Hvis man vil sætte ressourcerne af lokalt, og hvis der er fagpersoner, der er dedikerede for arbejdet med amning, så kan det lade sig gøre at decentralisere arbejdet. Hvis ikke, så frygter jeg, at det kommer til at gå som i Norge, hvor vidensniveauet blandt fagfolk faldt, og ammelængden blev forkortet, da deres ammekomite lukkede, fortæller Anne Fabricius. Den norske ammekomite er siden blevet åbnet igen.
I Danmark har man ikke på samme måde som i Norge mulighed for at følge op på virkningerne af en lukning af det statslige Videncenter.
– Sundhedsstyrelsen har ikke tidligere monitoreret for eksempel ammelængde, så vi har mindre mulighed for at følge virkningerne, siger Anne Fabricius.
Fra centralt til regionalt niveau
Med lukningen af Videncenter for Amning slipper Sundhedsstyrelsen som central myndighed delvist ansvaret for kvaliteten af uddannelse og formidling på ammeområdet. Fremover ligger opgaven på de lokale fødesteder eller på regionalt niveau. Er det ikke en logisk udvikling for et område, som har nydt forskningsmæssig bevågenhed de seneste år?
– Da Videncentret blev oprettet for 16 år siden, tog man fat på et område, der ingen status havde. Det havde ikke megen bevågenhed fra lægeside, hverken obstetrikere eller pædiatere, fra sygeplejersker og heller ikke ret meget fra jordemødre. Vi agerede efter bedste evne, men ikke efter bedste faglighed. Der er siden kommet megen ny viden om amningens betydning for kvinders og børns sundhed, dens betydning for barnets fordøjelse, immunsystemets udvikling osv., men amning er stadig ikke en del af basisviden på lægestudiet, i uddannelsen til sundhedsplejerske og er heller ikke en central del af uddannelsen til jordemoder, siger Anne Fabricius og sammenligner amning med et område som smertelindring, som har tværfaglig bevågenhed og er centralt i flere specialer.
Ti skridt mod vellykket amning
Videncenter for Amning har stået for organiseringen af WHO-initiativet om certificering af Spædbarnsvenlige sygehuse med udgangspunkt i ”Ti skridt mod vellykket amning”.
– Lukningen af Videncentret betyder, at man ikke længere kan blive uddannet og godkendt som Spædbarnsvenligt sygehus, da det var Videncentret, der stod for uddannelse af den gruppe fagfolk, der certificerede, godkendte og evaluerede afdelingerne, siger Anne Fabricius, der håber, at Den Danske Kvalitetsmodel vil optage indikatorer, der matcher standarden i ”Ti skridt mod vellykket amning”.
– Det afhænger af om Sundhedsstyrelsen bakker op om det som en del af den danske kvalitetsmodel. Hvis, så kan det tidligst blive fra 2011, siger Anne Fabricius.