– De nyuddannede jordemødre vil da ikke finde sig i et arbejdsliv, hvor de ikke har indflydelse på udviklingen, eller hvor de ikke har mulighed for løbende at uddanne sig. De vil ikke finde sig i at skulle efterleve procedurer og retningslinier, de ikke kender baggrunden og begrundelsen for. De vil selv være med til at formulere dem, siger Kit Dynnes Hansen, Jordemoderforeningens næstformand fra 1. september og fire år frem.
Derfor er det et af målene for den nyvalgte næstformand at være med til sikre jordemødre de nødvendige ressourcer til efter- og videreuddannelse, så de bliver bedre rustet til at sætte præg på den faglige hverdag.- Det er dybt uacceptabelt, at jordemødrene ikke er med i en løbende evaluering og udvikling af det arbejde, de udfører. Hvis vi vil holde jordemødrene fast i jobbet, og forventer, at de fortsat yder deres bedste, så skal der ske en løbende læring i jobbet, allerede fra de har været ude i praksis i et par år, siger Kit Dynnes Hansen, der mener, at det er på høje tide, at der bliver sat fokus på fagets kerne. Kundskaberne på fødestuen, i det forebyggende arbejde og det sundhedsfremmende arbejde skal hele tiden pudses af med udgangspunkt i den nyeste viden og den praktiske erfaring.
– Vi skal værne om selve fagets udvikling, altså gå tæt på helt jordemoderfaglige områder som hvordan man bedst beskytter perinæum, forebygger inkontinens osv. Vi skal udvikle metoder, så vi for alvor kommer til at arbejde sundhedsfremmende i hele forløbet og gøre alvor af at give kvinderne individuel behandling efter behov. Graviditetsundersøgelserne foregår fortsat langt hen ad vejen som en række screeninger – på trods af at Sundhedsstyrelsens retningslinier fra 1998 anbefalede en anden vej, siger Kit Dynnes Hansen.
– Vi ser en meget positiv udvikling i og med at mange jordemødre videreuddanner sig på master- og diplomniveau i pædagogik, psykologi, organisation osv., men det er også vigtigt, at vi beskæftiger os med selve fagets kerne og er med til at udvikle det. For at vi kan få optimal indflydelse på faget og for at vi med vægt bag kan pege på områder, der bør forskes i, kræver det, at vi kender kernen og har fælles faglige standarder, siger Kit Dynnes Hansen og nævner den stigende kejsersnitsfrekvens som eksempel. Det er en beklagelig udvikling, mener næstformanden, men en udvikling som jordemødre har et medansvar for. Kvalitetsudvikling af den fysiske og psykiske omsorg omkring den vaginale fødsel er nødvendig for at forhindre udviklingen i at fortsætte.
Færre fødeafdelinger og arbejdspladser
Der er en uskreven lov for hvor stor en fødeafdeling kan blive, før det går ud over kvaliteten, mener næstformanden.
– Når en afdeling kommer op over en vis størrelse, er det nødvendigt at dele den op, for at den enkelte medarbejder ikke skal komme til at føle sig som en, der bare fylder huller ud på et vagtskema og for at kunne tilbyde en ordentlig service til kvinderne, siger Kit Dynnes, der mener, at der inden for de gældende overenskomster og aftaler er mulighed for at organisere arbejdet, så det giver kontinuitet i arbejdet. Om afdelingerne efter en opdeling skal bestå af flere mindre specialafdelinger eller af en blanding af jordemoderledede klinikker, specialafdelinger og ambulante klinikker må komme an på de lokale forhold.
– Vi skal viske tavlen ren og prøve nye veje, og det kræver nytænkning. Jeg tror, at det bliver en af foreningens og jordemodervæsnets store udfordringer i de kommende år at afprøve disse nye veje i lokale projekter. Det ville sikre et mere varieret og udfordrende arbejdsliv for jordemødrene og være med til at sikre den kontinuitet, som kvinderne efterspørger, siger Kit Dynnes Hansen.
Arbejdsmiljø
Jordemødres arbejdsmiljø er belastet, viser adskillige undersøgelser. Sammen med reservelæger og lægesekretærer er jordemodergruppen den faggruppe i sundhedsvæsnet, der er mest plaget af udbrændthed. Forklaringen skal blandt andet findes i faggruppens manglende indflydelse på planlægningen af eget arbejde, mener Kit Dynnes Hansen. Men også det faktum at de fleste jordemødre arbejder på en akutafdeling, som en fødeafdeling er, tærer på ressourcerne.
– Vi skal have bredt vores arbejdsområde ud til også at omfatte svangre-barselområdet og det diagnostiske område. Det kan også være at kompetencefordelingen mellem jordemødre og læger kunne ændres, så en større del af opgaverne i graviditeten kom til at ligge hos jordemødrene. Her tænker jeg umiddelbart på informationen til kvinderne i forbindelse med de prænatale fosterundersøgelser. Jeg kunne også forestille mig en faglig videreuddannelse, der kunne kvalificere jordemødre til at varetage en del af de funktioner som speciallægerne har i dag, siger Kit Dynnes Hansen.