Hvad er problemet?
Vi ved, at vagtbelastning er den primære årsag til, at jordemødre forlader faget. Og når mange forlader faget, bliver der færre tilbage til at dække vagterne. En ond cirkel i sin reneste form. Jordemoderforeningen har derfor gennem længere tid haft fokus på at sikre en udtynding af vagtbelastningen med fx delestillinger og bedre normeringer. Vi er ikke i mål endnu, og selv hvis vi kommer det på det her område, skal der fortsat mere til.
Hvad mener vi?
Jordemoderarbejde vil altid være vagttungt arbejde. Men modsat i mange andre fag, hvor kun en mindre procentdel tager del i vagtarbejdet, så ved vi, at mere end 90 procent af jordemødre allerede har vagtarbejde. Der er med andre ord ikke ret mange flere jordemødre at fordele vagterne på, som fx Søren Brostrøm ellers har været inde på som en mulighed for at sikre et mere robust sundhedsvæsen i fremtiden.
Så udover at udtynde vagterne er en del af løsningen derfor efter Jordemoderforeningens mening at sikre både ordentlige vilkår og ordentlig betaling for de slidsomme vagter, som stort set alle jordemødre har aften, nat og weekend. På den måde kan man sikre sig, at vagterne ikke vælges fra, fordi de, udover at være hårde for både krop og familieliv, også honoreres for dårligt.
Hvad gør vi ved det?
Jordemoderforeningen gentager snart analysen ”Jordemødres oplevelser af natarbejde” fra 2020 for at have data at argumentere ud fra. Med analysen vil vi dokumentere og synliggøre omfanget og belastningen ved vagtarbejdet. Data fra analysen skal blandt andet bruges i forbindelse med forsøget på at rejse et overenskomstkrav i forbindelse med OK24-forhandlingerne, hvor Jordemoderforeningen ønsker, at aftenog natarbejde fremover skal tælle mere i normen. Derudover ønsker Jordemoderforeningen en modernisering af arbejdstidsaftalen med regionerne, så den bliver mere ligetil og specifikt værner om vagtarbejde og giver en bedre honorering af vagter. Hvis det lykkes, vil det være skelsættende og påvirke jordemødres work-life-balance markant i den rigtige retning. Sideløbende kører der i Jordemoderforeningen kontinuerligt et arbejdsmiljøspor, hvor vi gennem påvirkning og deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder for yderligere anerkendelse af den belastning og de konsekvenser vagtarbejde har. Ydermere påpeger Jordemoderforeningen løbende i Robusthedskommisionen og overfor arbejdsgiverne, at ’robusthed i sundhedsvæsenet’ ikke må blive, at jordemødre kun står på fødegangen, mens andre faggrupper arbejder i bredden af faget. Tværtimod skal man bruge jordemødre i hele deres brede kompetenceområde for at holde dem i faget.