Ve-projektet

En multicenterundersøgelse skal være med til at undersøge risikofaktorer for vesvækkelse hos førstegangsfødende. Data fra flere end 2.000 kvinder indgår. Personalets mulige rolle ved vestimulation bliver også undersøgt, ligesom forældrenes oplevelse ved indgrebet.
Af Hanne Kjærgaard, jordemoder, doktorand,og Anna-Karin Dykes, jordemoder, docent, begge Lunds Universitet

I september afsluttedes hovedparten af dataindsamlingen til en stor undersøgelse om vesvækkelse hos førstegangsfødende. I alt har ca. 5.500 gravide kvinder og knapt 400 jordemødre på ni danske fødeafdelinger og jordemodercentre deltaget. På flere af fødestederne har sygehjælpere og sekretærer også været involveret. Alt i alt har der været tale om en ekstraordinær stor indsats af mange mennesker. Alle data bliver nu tastet og indgår, i anonymiseret form, i en database. Efter nytår kan analyserne begynde, og herefter bliver det for alvor spændende at se, om det er muligt at forudsige risikofaktorer for vesvækkelse.

Baggrunden for undersøgelsen
Antallet af fødsler, der bliver vestimuleret, er stigende, og har været det gennem nogle år både i danmark og i de øvrige skandinaviske lande. Det er vanskeligt at få fat i tal fra andre lande, fordi der ikke er enighed om definitionerne på den normale fødsels varighed og dermed heller ikke enighed om, hvornår man kan sige, at der er manglende fremgang. Dertil kommer, at der er en vis uklarhed om, hvordan man registrerer vesvækkelse og vestimulation.

I danmark ses stigningen tydeligst hos førstegangsfødende til termin med ét barn i hovedstilling og spontant indsættende fødsel (såkaldt gruppe 1 fødende). De seneste fem år er andelen af vestimulerede gruppe 1-fødsler på landsplan steget fra 38 til 44%. Gruppe 1-fødende har ingen obstetriske eller andre indikationer for igangsættelse eller planlagt sectio, og er derfor en gruppe fødende, som man kunne forvente ville få en fødsel uden større indgreb. Fødselsstatistik fra 2004 fra H:s viste, at der var tre gange så mange fra denne gruppe, der fik akut kejsersnit, hvis de blev vestimuleret, i forhold til kvinder fra gruppen, der ikke var blevet stimuleret. Den samme statistik viste, at der blev anlagt sugekop fire gange hyppigere. I usa anslås det, at 60% af alle sectio (inklusive på indikationen “tidligere sectio”) er relateret til diagnosen vesvækkelse/manglende fremgang.

Det var bl.a. Denne type oplysninger, der i 2003 gav inspirationen til Ve-Projektet, der startede med en gennemgang af forskningslitteraturen om risikofaktorer for vesvækkelse. Det viste sig, at den var ret sparsom. De forholdsvis få undersøgelser, der fandtes, handlede udelukkende om obstetriske og fysiologiske risikofaktorer. Enkelte undersøgelser har set på sammenhængen mellem psykologiske faktorer og fødslens varighed, men resultaterne er modsatrettede. Der blev også fundet litteratur, der viser, at personalets faglige holdninger har indflydelse på opfattelsen af risiko og beslutningen om at stille en diagnose. Ingen undersøgelser har fokuseret på den potentielle interaktion i det brede spekter af obstetriske, fysiologiske og psykologiske faktorer og samspillet med personalets mulige rolle. Det gør Ve-Projektet nu.

Undersøgelsens hypoteser og formål
Det overordnede formål, som denne undersøgelse måske kan være et skridt på vejen hen imod, er at skaffe ny viden om vesvækkelse med henblik på eventuelt at kunne forebygge vesvækkelse og/eller indgreb, der er afledt af vesvækkelse eller vestimulation.

Med andre ord: at være med til at bevare den normale fødsel normal – når der i øvrigt er fagligt belæg for dette. Undersøgelsen består af i alt fem delundersøgelser (A-E), hvor hypoteserne for A-C er følgende:

Delundersøgelse A Vesvækkelse hos førstegangsfødende har sammenhæng med følgende forhold: alder, uddannelse, arbejde, boligforhold, livsstil (bl.a. Rygning i graviditeten, kost, nydelsesmidler, motion, Bmi før graviditeten, vægtøgning i graviditeten, søvn og hvile).

Delundersøgelse B Vesvækkelse hos førstegangsfødende har sammenhæng med følgende forhold under fødslen: den latente fases varighed, størrelsen af livmodermundens dilatation og veernes styrke ved indlæggelsen, kontakten mellem orificium og caput, smertebehandling, lejring under fødslen, jordemoderens tilstedeværelse, antal jordemødre, kvindens kendskab til jordemoderen, mand/partners tilstedeværelse. Delprojekt C Vesvækkelse hos førstegangsfødende har sammenhæng med følgende: bekymringer i graviditeten (bl.a. Vedr. Økonomi, bolig, arbejde, graviditeten, fødslen og den første tid med barnet, fremtiden i almindelighed, eget helbred, stress, parforholdet, familie og venner), forventninger til fødslen (bl.a. Til smerter), angst for fødslen, smerteoplevelse samt sociale forhold (bl.a. Vold, netværk, arbejde).

Delundersøgelse D og E er kvalitative, beskrivende undersøgelser og har derfor ingen hypoteser.

Undersøgelsens design og deltagere
Ve-Projektet er en longitudinel populationsbaseret multicenter-undersøgelse. Det indebærer, at en gruppe gravide kvinder fra nærmere definerede fødeafdelinger og jordemodercentre følges systematisk over en længere periode med henblik på at opfange dem, der udvikler vesvækkelse. Ni danske fødeafdelinger deltager: fire jyske afdelinger, én på fyn og fire i Københavnsområdet (se faktaboks 1).

Kvinderne, der indgår i undersøgelsen, er førstegangsfødende, dansktalende, > 18 år. Når de indgår i undersøgelsen, må der ikke være aftalt elektivt sectio eller igangsættelse, og tvillingemødre deltager heller ikke. I graviditetsuge 37 udfylder kvinderne et ret omfat- tende spørgeskema enten på nettet eller på papir. Knap halvdelen (41%) har valgt at udfylde skemaet på nettet. Ved fødslen udgår kvinder, der får fødslen sat i gang, har uk, eller har fået planlagt sectio efter, at de har udfyldt spørgeskemaet. På denne måde sikres, at alle deltagerne har spontant indsættende fødsel til termin (tilhører gruppe 1-fødende).

I forbindelse med fødslen udfylder jordemoderen tre projektark med en lang række oplysninger om kliniske forhold ved indlæggelsen, kvindens smerteoplevelse, oplysninger om smertelindring, fødslens forløb mm. Endvidere udfylder jordemoderen eller andet personale, et skema med kvindens besvarelse på spørgsmål, der tilsammen kan give et billede af hendes eventuelle angst for fødslen. Hvis der opstår indikation for vestimulation, udfylder jordemoderen endnu et projektark med kliniske oplysninger og oplysninger om kvindens smerteoplevelse, samt en detaljeret beskrivelse af indikationen for vestimulation. Efter fødslen besvarer kvinden endnu et spørgeskema, hvor hun bl.a. Detaljeret besvarer i hvilken grad, hendes forventninger stemmer overens med de faktiske oplevelser af fødslen.

Næsten alle spørgsmål i spørgeskemaerne er udviklet og testet i andre forskningsprojekter. Derved sikrer man, at undersøgelsens resultater kan sammenlignes med andre undersøgelser. Man undgår desuden de værste faldgruber ved spørgeskemaundersøgelser, nemlig at spørgsmålene er formuleret uklart, og at besvarelserne bliver tvetydige. Nogle få spørgsmål er udviklet specielt til Ve-Projektet. De er sammen med alt andet materiale blevet testet i en ret omfattende pilotundersøgelse inden projektets start.

Der skal indgå mindst 2.000 kvinder med komplette datasæt, dvs. To spørgeskemaer og tre projektark (fire hvis har været vestimulation), for at Ve-Projektets hypoteser kan testes. Her ved dataindsamlingens afslutning, ser det ud til, at det samlede antal komplette datasæt bliver ca. 2.100. Data vil blive behandlet med beskrivende og sammenlignende statistik med henblik på at identificere risikofaktorer for vesvækkelse, og med dybere analytisk statistik (multiple regressionsanalyser) for at bestemme risikofaktorernes betydning.

To kvalitative delundersøgelser
Der er to kvalitative undersøgelser – delundersøgelserne d og E. I den ene indgår ca. 15 par nye forældre, som vi har komplette datasæt fra, og hvor der ved fødslen har været vestimulation. De interviewes hver for sig, mand og kvinde, om deres oplevelser af fødslen, specielt med fokus på tiden frem til beslutningen om vestimulation blev taget. Interviewene renskrives ordret og analyseres i en modificeret grounded Theory model. Interviewene er i gang og analysen foretages fortløbende. Den anden kvalitative undersøgelse er under planlægning. Ca. 30 jordemødre skal deltage i fokusgruppeinterview om deres erfaringer og refleksioner fra fødsler med vesvækkelse.

Databasen er støttet af Jordemoderforeningen
Alle data bliver tastet og indgår i anonymiseret form i en database. Det betyder, at ikke blot de ca. 2.100 komplette datasæt, der bliver brugt i Ve-Projektets analyser, men også alle inkomplette datasæt kommer til at indgå i Ve-Projektets database. Et datasæt kan være inkomplet, fordi kvinden, efter at have udfyldt spørgeskemaet i graviditetsuge 37, går over terminen og/eller får fødslen sat i gang, og derfor udgår af Ve-Projektet. Eller måske nåede jordemoderen ikke at udfylde alle projektarkene, eller kvinden nåede måske ikke at udfylde skemaet efter fødslen. Men materialet indeholder alligevel et væld af værdifulde oplysninger om førstegangsfødende, som både kvinder og jordemødre har brugt tid og kræfter på at skaffe.

Derfor er det af stor betydning, at jordemoderforeningens forskningsbeholdning har bevilget midler til, at ”restmaterialet” kan blive tastet og indgå i Ve-Projektdatabasen.

En maratonindsats og et stort engagement
Dataindsamlingen har strakt sig over et år og fire måneder. I den periode har knapt 400 jordemødre og andet personale ydet en stor indsats med at tilbyde kvinderne deltagelse i projektet, udfylde registreringsskemaer og projektark og indsamle spørgeskemaer fra kvinderne efter fødslen. Ve-Projektet har trukket helt usædvanligt meget på jordemødrenes velvilje, og det er samlet set noget af en præstation af de ni afdelinger at skaffe et så solidt grundlag for et forskningsprojekt – helt i jordemoderregi.

Der har været ledelsesmæssig opbakning til projektet, bl.a. Ved at udpege kontaktpersoner på hvert fødested. Kontaktpersonerne har samlet alle trådene lokalt og sørget for, at alt kunne fungere og været bindeled til Ve-Projektets kontor i juliane marie Centrets forskningsafsnit på Rigshospitalet. To studentermedhjælpere og arkiveringsmedhjælpere har fået logistikken til at hænge sammen. Alt i alt en omfattende og vellykket kollektiv indsats.

Oveni dette har kvinderne vist et engagement, der har været overvældende. Deltagelsen er helt i top. Den endelige deltagelsesprocent kan ikke beregnes endnu, men den ligger langt over, hvad man sædvanligvis ser i spørgeskemaundersøgelser. Der har i hele dataindsamlingsperioden været daglige henvendelser fra kvinder, der lige ville sikre, at vi havde fået deres spørgeskema, eller lige ville spørge, om de godt måtte være med i undersøgelsen, selv om de var i uge 38. Eller de ville sige, at de meget gerne ville være med i undersøgelsen, selv om de var helt tidligt i graviditeten og ikke kunne inkluderes før langt senere. Og der har været andre lignende tilkendegivelser af et stort engagement.

Hvad skal det ende med?
Ja, det overordnede formål er at tilvejebringe ny viden om vesvækkelse for eventuelt at kunne forebygge vesvækkelse og indgreb afledt af vesvækkelse. Det næste, der skal ske, er, at datamaterialet skal analyseres og bearbejdes, og resultaterne af undersøgelsen skal offentliggøres. I første omgang vil det blive gennem artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter. Herefter kan resultaterne præsenteres på dansk, bl.a. I Tidsskrift for jordemødre og andre steder, som også læses af ikke fagfolk. I alt fire artikler skal være skrevet inden sommeren 2007, men Ve-Projektet indeholder mange flere oplysninger, end fire artikler kan rumme, så også efter sommeren 2007 vil resultaterne blive formidlet skriftligt og også gerne mundtligt, hvis det ønskes.

Litteraturhenvisninger fås ved henvendelse til Hanne Kjærgaard: hanne.kjaergaard@remove-this.rh.remove-this.dk 

Ve-projektets formål
At beskrive hyppigheden af vesvækkelse på baggrund af faste definitioner og kriterier hos en gruppe førstegangsfødende.

At kortlægge

  •  Demografiske faktorer og livsstilsfaktorer
  • Udvalgte faktorer under fødslen
  • Psykologiske og sociale faktorerSamt at analysere disse faktorer i relation til vesvækkelse under fødslen.

    At beskrive forældres erfaringer fra fødselsforløb med vesvækkelse og deres erfaringer med omsorgen under fødslen.

    At beskrive jordemødres erfaringer med definition af vesvækkelse, at diskutere potentielle risikofaktorer og at dele erfaringer mht. Faglige initiativer, når der ser ud til at være ved at opstå vesvækkelse.


Fakta om Ve-projekt 9 fødeafdelinger deltager i Ve-projektet: Esbjerg, Frederiksberg, Glostrup, Haderslev, Hvidovre, Randers, Rigshospitalet, Svendborg og Ålborg

  •  Ca. 6.000 kvinder og 400 jordemødre har været involve- ret i Ve-Projektet
  • Ca. 5.000 kvinder har udfyldt spørgeskema i graviditetsuge 37
  • Ca. 2.500 kvinder har udfyldt spørgeskema efter fødslen (nogle har endnu ikke født)
  • Ca. 400 jordemødre har udfyldt papirer fra ca. 3.000 fødsler, i alt ca. 10.000 projektark

Der kan læses mere om Ve-Projektet på www.veprojekt.dk 
Brug Ve-projektets database Når databasen er fuldstændig, og Ve-Projektets hypoteser er testet, og resultaterne offentliggjort, kan de anonymiserede data, efter ansøgning og godkendelse af projektbeskrivelsen, udleveres til brug i andre forskningsprojekter eller i masterafhandlinger, kandidatopgaver, specialer o. Lign. Data kan også bruges i kvalitetsudviklingsprojekter. Specielt kan de afdelinger, der har deltaget i undersøgelsen få glæde af den viden, der er indsamlet om førstegangsfødende fra deres eget fødested. De ni afdelinger vil få deres egne data udleveret og har mulighed for at sammenligne sig med de andre. Designet kan kopieres Afdelinger, som ikke har deltaget i Ve-Projektet, har mulighed for at sammenligne sig med de ni fra Ve-Projektet. Spørgeskemaer og projektark må gerne kopieres og bruges andre steder med kildeangivelse. Der skal dog søges om tilladelse til at bruge nogle af de spørgsmål, som er udviklet af andre forskere. Men det er som regel en formsag.

Jordemoder Hanne Kjærgaard gennemfører Ve-Projektet som en del af en forskeruddannelse, der ender med en doktorgrad fra Lunds universitet. Uddannelsen ligner en dansk ph.d., blot varer uddannelsen 4 år og der er lidt større krav til afhandlingen. Afhandlingen skal afleveres sommeren 2007. <//span>...
Ve-Projektets hovedvejleder er jordemoder, docent Anna-Karin Dykes fra Lunds universitet. Medvejledere er professor i epidemiologi jørn Olsen, Århus universitet og professor i obstetrik og gynækologi Bent Ottesen, juliane marie Center, Rigshospitalet.