I Holland føder omkring hver tredje kvinde hjemme, og det er betydeligt mere end de 0,8% (1), der føder hjemme i Danmark. Jeg besøgte en klinik i Amstelveen og havde fokus på arbejdet som jordemoder ved hjemmefødsler og på forskellen i at være hjemmefødselsjordemoder og hospitalsjordemoder.
Det var fascinerende at opleve, hvordan jordemødrene færdedes meget hjemmevante ude hos familierne. Hvis de var tørstige, gik de i køkkenet og fandt, hvad de havde lyst til. Det var helt naturligt at takke ja til et måltid og spise, mens den fødende trissede rundt og passede sine veer. Hjemmefødselsjordemoderen var på kald og måtte have sin telefon og computer tændt. Det betød, at hun indimellem var nødt til at forlade den fødende for en kort stund for at besvare et opkald. Det virkede ikke til at genere nogen af parterne – sådan var vilkårene bare.
Hjemmefødsler som en selvfølge
Jeg oplevede en afslappet og selvfølgelig tilgang til hjemmefødsler. Hjemmefødslen var ikke et projekt, og kvinderne kunne ændre deres ønske om fødested under fødslen. Jordemødrene var trygge ved at varetage en fødsel i hjemmet, selvom der ikke umiddelbart var mulighed for faglig sparring. Netop derfor krævede det, at de var mere på forkant med beslutninger og handlinger. Jordemødrene havde altid jordemodertaskerne klar i bilen, og det var tydeligt at se, at de kendte slagets gang og havde deres faste rutiner, når de kom til hjemmet. En hjemmefødselsjordemoder så muligheder i hjemmets indretning frem for begrænsninger. Jordemødrene satte ikke spørgsmålstegn ved, om et hjem var egnet til hjemmefødsel. Puslebordet blev i løbet af ganske kort tid forvandlet til genoplivningsbord med ur, sug og ilt, mens manglen på skarp belysning blev løst med en pandelampe.
Selvom det, jeg oplevede, på en måde var nyt og anderledes, var obstetrikken ved hjemmefødslerne let genkendelig fra min kliniske uddannelse. Ifølge én af jordemødrene på klinikken, er der kortere vej til indgreb på sygehusene end i hjemmet. Hun nævnte inerti som et eksempel, og hun oplever, at lunten er kortere og tålmodigheden mindre på hospitalet. I hjemmet forsøger jordemoderen derimod med mere naturlige metoder som for eksempel klyx eller brusebad.
Kvinderne gør forskellen
Jeg så stort set ikke nogen former for smertelindring. De giver ikke akupunktur eller steriltvandspapler i hjemmet, og den eneste form for smertelindring i vand, jeg så, var brusebad. Jeg fik at vide, at kvinderne oplever mildere smerter hjemme end de, der føder på hospitalet. Det er nemmere for den fødende at arbejde med sin krop, når hun er i vante omgivelser, hvor hun er tryg. Kvinder, der føder på hospitalet, overgiver i større grad ansvaret til jordemoderen. Måske skal forskellen i at være jordemoder på et hospital og til hjemmefødsler derfor findes hos kvinderne og omgivelserne. De vilkår, jordemoderen arbejder under, og de forventninger, der er til hende, er simpelthen anderledes alt efter, hvor fødslen finder sted. At samarbejde med en fødende kvinde, der er i egne og trygge omgivelser, forandrer ofte jordemoderens rolle fra aktiv til guidende og giver en stor arbejdsglæde for jordemoderen.
Referencer
Ingversen K. Flere hjemmefødsler giver færre indgreb, Tidsskrift for Jordemødre, 2008; 118 (nr. 7), side 12-17.
