| Det giver forbedret arbejdsmiljø, når der afsættes ressourcer til planlægning af vagterne og opfyldning ved sygdom. Det er erfaringen fra fødeafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, hvor både ledelse og medarbejdere er tilfredse med Vagtcentralen. Fra venstre vicechefjordemoder Ann-Birgitte Havelund Nielsen og Tanja Lyth, der er tillidsrepræsentant. |
Da tre fødeafdelinger på Skejby Sygehus i 2010 blev slået sammen til en og konsultationerne blev samlet, opstod ideen om at oprette en enhed, som blandt andet kunne holde styr på vagtskemaet, sørge for at vagter bliver dækket ved sygdom og at alle jordemødre får udbetalt den korrekte løn. Enheden er siden blevet døbt Vagtcentralen og er lidt af en succeshistorie set både fra ledelsens og medarbejdernes side. Tanja Lyth er tillidsrepræsentant for de 120 jordemødre på det, der nu heder Aarhus Universitetshospital, Skejby.
– Jeg vil sige, at Vagtcentralen er med til at give et godt arbejdsmiljø, siger Tanja Lyth.
Vagtcentralen er bemandet med fem jordemødre, der tilsammen har, hvad der svarer til to fuldtidsstillinger. En jordemoder står for at udarbejde jordemødrenes vagtskema, en sørger for at indberette løn og en er ansvarlig for tilrettelæggelse af skema for kendt jordemoder-ordningerne. Vagtcentralen er bemandet i dagtimerne på hverdage og holder til i et kontor tæt ved fødegangen.
Sygemeldinger og stabil drift
Jordemødrene i Vagtcentralen tager sig af at dække vagterne ved akutte sygemeldinger. Hvis sygemeldingen kommer om natten udfylder den vagthavende jordemodersupervisor en sygemelding og giver den videre til Vagtcentralen om morgenen. En del af succesen bag Vagtcentralen er, at jordemødrene kun sjældent møder ind i en travl vagt, hvor der ikke er gjort alt for at dække manglende vagter.
– Vi står ikke i situationer, hvor der er udækkede vagter, fordi ingen har kunnet tage sig af at kalde nogen ind, fortæller Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der er vicechefjordemoder på fødegangen.
Hun kalder vagtcentralen for en 100 procent investering i sikker drift og godt arbejdsmiljø. Vicechefen er yderst tilfreds med at slippe for den ledelsesopgave, det er at stå for et sammenhængende vagtskema.
– Som leder oplever jeg, at andre sikrer den stabile drift og jeg kan bruge mit ledelsesrum til at tage mig af andre personaleopgaver og udvikling. Vi har et meget snævert beredskab og det kræver, at man hele tiden holder øje med at dække vagter og den opgave er jeg glad for ikke at skulle varetage, siger vicechefen.
Magt og uddelegering
Før indførelse af Vagtcentralen lå ansvaret for vagtskemaet, sygemeldinger osv. på en vicechef, nu er ledelsesopgaven lagt ud til jordemødrene i Vagtcentralen.
– Tidligere fik planlægning ikke den opmærksomhed, som den bør have. Det var ofte vestrehåndsarbejde for en leder, der havde meget andet at lave, siger Tanja Lyth. Da man på et tidspunkt ledte efter en jordemoder til at indgå i Vagtcentralen, eftersøgte man en jordemoder, der var kreativ, entusiastisk, sudokunørd med humor og empati.
Og det er egenskaber, der er med til at få planlægningen og samarbejdet med jordemødrene til at fungere.
– Der er udbredt tilfredshed med Vagtcentralen fra medarbejdernes side. Der bliver kigget på medarbejdernes behov og jordemødrene har mulighed for at ønske deres vagter. Og så får jordemødrene den løn, de skal have og vi kan være sikre på, at overenskomst og arbejdstidsaftaler bliver overholdt, siger tillidsrepræsentanten.
Jordemødre skal fire uger før et rul starter, et rul er på seks uger, give deres ønsker til kende i Min Tid, der er en app til vagtplanlægning, som de har på deres telefon. Jordemødrene har også mulighed for at bytte vagter i en intern byttecentral på Facebook. De skal selv sørge for at udfylde en bytteseddel, som de afleverer til Vagtcentralen.
Det er ikke altid, at alle ønsker om planlægning og vagtbyt kan opfyldes, og der er ind i mellem kritiske røster om Vagtcentralen.
– Det giver selvfølgelig en form for magt at være ansat i centralen, men de arbejder jo efter uddelegering fra en leder. Man skal også kunne tåle at være upopulær, men man kan altid henvise til nærmeste chef, hvis en jordemoder har ønsker ud over det, som jordemødre i Vagtcentralen kan imødekomme, siger Tanja Lyth.
Ann-Birgitte Havelund Nielsen har også mødt jordemødre, der mente, at der er meget magt samlet i Vagtcentralen.
– Vi har haft det oppe på et personalemøde og talt om forholdet mellem ledelsen og Vagtcentralen. De opgaver, der bliver løftet i Vagtcentralen, og den måde, det bliver gjort på, er alt sammen aftalt mellem ledelsen og Vagtcentralen, siger vicechefjordemoderen.
Men det er generelt vicechefens indtryk, at jordemødrene oplever, at Vagtcentralen er et kæmpe gode for dem. Den er bemandet i dagtimerne på hverdage og derfor tilgængelig for jordemødre og der er også plads til en snak efter en svær vagt.
Udvikling og kreativitet
Jordemødrene i Vagtcentralen har tilsammen stor viden om planlægning. Når arbejdsstedet efterlyste en sudokunørd, da man søgte ny medarbejder til vagtcentralen, var det ikke kun for sjov. Det kræver både matematiske og taktiske evner at få et skema for langt over 100 medarbejdere til at gå op, så døgnene dækkes samtidig med, at jordemødrenes behov efterkommes.
– De har et stort overblik og det giver bedre muligheder for at tænke nyt og kreativt i vores planlægning, siger Tanja Lyth. Det har for eksempel ført til, at jordemødrene kan vælge kun at arbejde hver tredje weekend – på én betingelse.
– Hvis man vil nøjes med at arbejde hver tredje weekend, skal man til gengæld præstere 24 timer hen over weekenden. Man kan også vælge at arbejde hver anden weekenden, men mindre. Det er op til den enkelte jordemoder, siger Tanja Lyth, der også har gavn af ekspertisen i vagtcentralen i sit arbejde som tillidsrepræsentant.
– Jeg kan for eksempel få oplyst, hvor mange vikarer vi har og hvor meget fravær. Og de er hurtige til at svare, siger Tanja Lyth.
Pengene til at dække lønninger for jordemødrene i Vagtcentralen går af fødegangens budget, men det er pengene værd, mener vicechefen og tillidsrepræsentanten.