Der er knas i forholdet mellem mange unge jordemødre og deres fagforening.
Det mærker tillidsrepræsentant på fødeafdelingen på Skejby Sygehus, Anna Vegenfeldt.
– I de seneste år har jeg været i kontakt med en del kolleger, som overvejer at melde sig ud af Jordemderforeningen, siger Anna Vegenfeldt.
Hun får forskellige begrundelser for jordemødrenes overvejelser.
– Nogle føler, at de har fået utilstrækkelig hjælp, når de har henvendt sig til foreningen med et problem. Andre føler, at der ikke sker nogle reelle fremskridt på lønområdet eller i forhold til arbejdsforholdene. Andre synes, at der i alt for høj grad mangler en faglig profil i fagforeningens arbejde.
Bodil Dam Søby, som blev færdiguddannet for halvandet år siden, oplever den samme holdning blandt sine nyuddannede kolleger. Hun arbejder i dag på Frederiksberg Hospital.
– Generelt er holdningen blandt de nyuddannede jordemødre ikke særlig positiv over for fagforeningen, siger Bodil Dam Søby.
– Der er mange, der siger, at fagforeningen er ubrugelig, og at kontingentet er penge ud af vinduet. Der bliver talt om, at der ikke længere sker fremskridt på de vigtige områder, og at fagforeningen svigter, når det gælder om at sætte vigtige, faglige temaer på dagsordenen, siger Bodil Dam Søby.
Hun efterlyser en mere progressiv og synlig fagforening, der tør tage nogle anderledes initiativer på det faglige område.
Bodil Dam Søby blev derfor positivt overrasket og meget begejstret, da hun hørte, at foreningen planlagde et helt særligt arrangement i anledning af foreningens 100-års jubilæum.
Det gik ud på, at alle jordemødre på selve jubilæumsdagen skulle arbejde gratis i 24 timer, således at alle fødende kvinder i dette døgn kunne blive assisteret af præcis den jordemoder, som de kendte fra de faste konsultationer.
Arrangementet blev imidlertid aflyst. Grunden var, at mange jordemødre forinden havde givet udtryk for, at de generelt ikke var interesserede i at arbejde gratis i 24 timer.
– Jeg synes, at det var trist, at det endte på den måde. Nu kom der endelig et friskt og progressivt initiativ fra fagforeningen, og så blev det alligevel ikke til noget, siger Bodil Dam Søby.
Katja Schrøder, som netop er færdig på Jordemoderskolen fornemmer ligeledes, at de nyuddannede jordemødre har svært ved at finde ud af, hvad de egentlig kan bruge deres fagforening til.
– Man har en fornemmelse af, at fagforeningen ikke længere rigtig formår at forandre tingene, siger Katja Schrøder.
– Men samtidig er det vigtigt at få med, at ungdomsgenerationen er meget individualistisk. De unge vil gerne forandre en masse ting og er hurtige til at lufte deres utilfredshed. Men når det kommer til stykket, gider man ikke rigtig gøre en indsats i fællesskab for at forandre tingene, mener den nyuddannede jordemoder.
Fagbevægelsen er en mastodont
I følge arbejdsmarkedsforsker Jens Christian Nielsen fra Roskilde Universitetscenter er den gensidige mistro mellem de unge og den etablerede fagbevægelse et udbredt fænomen. Han har netop forsvaret sin Ph.d.-afhandling, hvori han gennem omfattende interviews har undersøgt, hvorfor – og hvorfor ikke – de især 18- til 30-årige melder sig ind og er aktive i foreningslivet og i særdeleshed i fagforeninger.
– En del unge oplever fagbevægelsen som en mastodont på linie med skattekontoret. Det vil sige en stor, bureaukratisk organisation, som det er svært at komme i dialog med, og som de unge har svært ved at identificere sig med, siger Jens Christian Nielsen.
Han mener, at det er en del af forklaringen på, at mange unge ikke viser interesse for at engagere sig i det faglige arbejde.
– Fagbevægelsen er en gammeldags type organisation, som er meget hierarkisk bygget op. Hvis man ønsker at blive hørt og få indflydelse må man møjsommeligt arbejde sig op gennem organisationens hierarki, før man kan komme til at beklæde de vigtige poster, siger Jens Christian Nielsen.
Han mener, at denne form for organisation passer dårligt til de unge menneskers forventninger, når de træder ud på arbejdsmarkedet.
– De unge er blevet opdraget som individualister. De ser arbejdsmarkedet som et stort tag-selv-bord af muligheder, hvor rækken af udviklingstilbud er næsten uden ende, siger Jens Christian Nielsen.
– De unge forventer at blive hørt, og de forventer, at de har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende uden først at skulle bruge flere år på at arbejde sig op gennem et stift fagforeningsbureaukrati. De forventer at kunne få indflydelse og blive hørt ved at gøre en indsats her og nu. Og det er lige præcis her, at de unge føler, at de løber panden mod en mur i forhold til fagforeningen.
I følge Jens Christian Nielsen er det en misforståelse at tro, at de unge ikke er interesserede i de faglige problemstillinger.
– Det er måske tværtimod fagforeningerne i deres nuværende form, som svigter de unge. For fagbevægelsen har opbygget et bureaukrati, der ikke formår at opfange de unges synspunkter, siger Jens Christian Nielsen.
Usynlige tillidsrepræsentanter
I følge Jens Christian Nielsen er det en af de vigtige årsager til problemerne, at fagforeningen i dag er langt mindre synlig på arbejdspladsen end tidligere. – I dag bruger mange tillidsrepræsentanter typisk en stor del af tiden på at administrere Ny Løn, og har derfor ikke tid eller overskud til at tage initiativ til diskussioner om faglige emner. Derfor føler navnlig de unge, at fagforeningen er usynlig, og ikke rigtig har noget at byde på, siger Jens Christian Nielsen.
Tillidsrepræsentant Anna Vegenfeldt er enig i, at jordemødrene ikke er synlige nok.
På fødeafdelingen på Skejby Sygehus er man derfor gået i gang med forberedelserne til en række initiativer, som skal gøre fagbevægelsen mere synlig over for medlemmerne, og på ny gøre fagforeningen til det forum, hvor jordemødrene diskuterer og udvikler deres faglige identitet.
Kredsbestyrelsen i Århus amt skal på sit næste medlemsmøde diskutere, hvordan man bedst kan varetage de unge medlemmers interesser.
– Vi planlægger at invitere kollegerne til en række møder, hvor jordemoderfagets visioner skal diskuteres. Vi vil desuden lave faglige sammenkomster og workshops med forskellige faglige emner. På den måde vil vi forsøge at finde ud af, hvilke forventninger og krav som jordemødrene har til den løbende fornyelse af fagforeningen, siger Anna Vegenfeldt.
Men lignende initiativer har i andre sammenhænge fået en blandet modtagelse rundt omkring på fødeafdelingerne. På andre hospitaler har det været svært at få jordemødrene til at deltage, når der bliver indkaldt til diskussion om foreningens fremtidige visioner.
– Jeg tror, at vi oplever konsekvenserne af, at der i løbet af de seneste år er opstået en generel træthed over for de faglige organisationer. Men på den anden side er det helt nødvendigt, at vi finder ud af, hvilke forventninger de nyuddannede jordemødre har til fremtidens fagforening, siger Anna Vegenfeldt.
Jens Christian Nielsen foreslår at sætte gang i en udvikling, hvor tillidsrepræsentanterne i stigende grad begynder at beskæftige sig med emner som for eksempel karriereplanlægning og kompetenceudvikling.
– Det er jo alligevel relativt små beløb, som tillidsrepræsentanten kan flytte rundt med i Ny Løn, siger Jens Christian Nielsen.
– I stedet kunne man forestille sig, at tillidsrepræsentanten måske kunne spille en vigtigere og mere synlig rolle ved at arbejde med arbejdspladsudvikling og medarbejderudvikling, hvor tillidsrepræsentanten hjælper den enkelte medarbejder i hendes faglige udvikling. På den måde tror jeg, at medarbejderne vil kunne komme til at føle, at fagforeningen giver dem et løft i det daglige arbejde.
Jordemødre interesserer sig for faglige emner
Jordemødrene beviste i løbet af 2001, at der er en overordentlig stor interesse for at diskutere faglige problemstillinger. Den 19. september 2001 stiftede en gruppe jordemødre Dansk Jordemoderfagligt Selskab.
Selskabet blev dannet ud fra synspunktet om, at arbejdet med faglige spørgsmål går for langsomt i Jordemoderforeningen, og at der er brug for at fagligt forum, der kan styrke jordemødrenes faglige identitet og profilere faget i medierne og over for beslutningstagerne.
Ved den stiftende generalforsamling blev der således luftet utilfredshed med, at det kan være svært at komme til orde i Jordemoderforeningen.
– Hvis man ikke bliver tillidsrepræsentant er det svært som nyuddannet at være med til at præge foreningen, sagde Sara Nørgaard fra Skejby Sygehus under den stiftende generalforsamling den 19. september 2001.
I Jens Christian Nielsens øjne er jordemødrenes initiativ et godt eksempel på en af de vigtigste pointer i hans forskningsprojekt: At de unge i høj grad er interesseret i at diskutere faglige problemstillinger og at de er parat til at gøre en indsats for at forbedre arbejdsforholdene.
Men samtidig føler de unge, at fagforeningen er for stor og bureaukratisk, og i for høj grad præget af fagpolitik, til at være et velegnet forum for diskussionen.
– Jeg mener ikke, at man kan tale om, at de unge svigter de klassiske værdier i det faglige arbejde. De unge har bare svært ved at udtrykke og diskutere disse værdier i fagforeningernes nuværende struktur, siger Jens Christian Nielsen.
Han er overbevist om, at fagforeningen bliver tvunget til at forny sig, hvis den skal kunne leve op til medlemmernes forventninger i fremtiden.
– Uanset om fagbevægelsen fornyr sig eller ej vil de fleste unge stadig melde sig ind. Men hvis ikke fagbevægelsen fornyr sig, vil den få særdeles svært ved at få medlemmerne til at engagere sig i det faglige arbejde, og den kan på sigt få problemer med at fastholde de unge som medlemmer, siger arbejdsmarkedsforskeren.