Temaet for årets møde i Tværfagligt Obstetrisk Forum var sårbarhed og ulighed i sundhed, hvilket ligger fint i forlængelse af det fokus, der lige nu sættes på ulighed i sundhed fra sundhedsministerens, regioners og kommuners side.
Folkesundhedsundersøgelser viser, at sundhed hænger sammen med uddannelsesniveau. Godt hver fjerde med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau har et dårligt fysisk helbred, mens det kun gælder for fire procent af personer med en lang videregående uddannelse. Andelen af personer med langvarig sygdom falder med stigende uddannelsesniveau og det samme gør dårligt mentalt helbred.
Længden af den uddannelse vi har, før vi bliver gravide, er også en af de vigtigste faktorer for, hvordan vores graviditeter forløber. Det har Anna Aabakke, der er obstetriker og afdelingslæge på Holbæk Sygehus, beskrevet. Anna Aabakke har gennem et litteraturstudie undersøgt, hvorvidt socioøkonomiske forhold påvirker graviditetsudfald i Danmark og hvilke faktorer, der kan forklare sammenhængen.
Anna Aabakke fremlagde på TOF-mødet resultater af litteraturstudiet, der har set på forøget risiko for lav fødselsvægt, præterm fødsel og dødfødsel. Alle fire forhold er associeret til moderens og i en vis udstrækning til faderens uddannelsesniveau, mens husstandens samlede indkomst spiller en mindre eller ingen rolle.
Søskendestudier blandt kvinder, der har født for tidligt, viser imidlertid, at søstre med forskellige uddannelsesniveau har samme risiko for at føde for tidligt.
– Søstre må således dele risiko for præterm fødsel uanset uddannelseslængde for eksempel på grund af genetisk disposition eller fælles lav sundhedskompetence. Så det er uvist, om den manglende association mellem uddannelseslængde og præterm fødsel blandt søskende afkræfter en generel association, sagde Anna Aabakke.
Rygning og graviditet
Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og graviditetsudfald forklares blandt andet ved, at kvinder med lav uddannelse oftere er rygere end kvinder med høj uddannelse. Højt BMI inden graviditeten og alkohol spiller også en rolle.
– Men det handler også om sundhedskompetence, altså om kvindens evne til at tage relevante beslutninger om egen sundhed. Og her kan social arv spille ind, sagde Anna Aabakke, der ser et behov for, at læger bliver uddannet i at se og forstå patienternes sundhedskompetence.
– Lige adgang til sundhedsydelser løser ikke problemerne. Vi skal forskelsbehandle patienterne for at nå lige sundhed. Men finder vi de kvinder og familier, der har brug for ekstra støtte, spurgte Anna Aabakke og blev suppleret fra salen
– Måske skal vi lære at formidle vores tilbud og information på andre måder end den teksttunge, lød et forslag fra salen.
Udover de socioøkonomiske faktorer, spiller etnicitet også ind på graviditetsudfald. Kvinder med tyrkisk, pakistansk og somalisk baggrund har forøget risiko for at føde et dødt barn, mens det ikke er tilfældet for kvinder med libanesisk eller jugoslavisk baggrund. Hvis man korrigerer for moderens uddannelsesniveau og husstandsindtægt bestod den øgede risiko for dødfødsel for kvinder med pakistansk og somalisk baggrund men ikke for kvinder med tyrkisk baggrund.
Alle er sårbare
Hvad er sårbarhed, spurgte Dorthe Nielsen, sygeplejerske og ansat ved Indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital og kom med en tidligere hyppigt brugt definition: Hvis man har problemer med alkohol eller stoffer, er psykisk syg eller indvandrer, så er man sårbarhed.
– Nej, vi er alle sårbare. Er der nogen af jer, der ikke oplever sårbarhed, spurgte hun retorisk ud over salen. Sårbarhed kan skyldes mange ting: ensomhed, manglende netværk, hvis man føler sig fremmed i systemet, er psykisk syg, har mistet sin identitet – for eksempel som flygtning – eller hvis man har mistet evnen til egenomsorg. Mistet værdighed kan også føre til sårbarhed.
– Selvoplevet sårbarhed er vigtig i vores professionelle møde med andre mennesker. Det handler ikke om etnicitet, religion eller om tørklæder, men om at se og anerkende sårbarheder, sagde hun og opfordrede til at undgå at se på det, der er anderledes, men i stedet på det, vi har til fælles.
I det multietniske møde er det vigtigt, at vi udvikler vores kulturelle kompetencer og viden. Det er i orden, at vi kategoriserer, når vi møder et andet menneske, men pas på med det, opfordrede hun. Vi skal kunne tage dem ud af kasserne igen. Kategoriseringer må ikke blive statiske.
– Vi skal tilføre os kulturelle kompetencer og viden og vi skal være medfølende, når vi står over for en patient, sagde Dorthe Nielsen.