Siden november 2016 har gravide på fødeafdelingen i Aabenraa fået tilbud om at stå op, når de skal føde et barn, der ligger i underkroppræsentation (UK).
Både erfaring og forskning viser, at den oprejste stilling – enten i knæ-albueleje eller opret stående – understøtter den fysiologiske nedtrængning gennem bækkenet bedre, end det er tilfældet ved rygleje. Blandt andre overlæge Kamilla Gerhard Nielsen, Sygehus Sønderjylland, har gennem de sidste år med stor succes eksperimenteret med at lade kvinder med barn i UK føde i en oprejst stilling. Denne praksis har ført til flere spontane og ukomplicerede forløsninger og har affødt et ønske om at gå videre med at implementere oprejst stilling ved UK-fødsler på eget sygehus og dele erfaringerne og international viden omkring oprejst UK-fødsel med fagfolk fra andre fødesteder i Danmark.
Det er baggrunden for, at Sygehus Sønderjylland, Aabenraa indbød til et to-dages seminar om oprejste UK-fødsler. Seminaret fandt sted i marts 2018 på Aabenraa Sygehus.
Som jordemoder ved Sygehus Sønderjylland og deltager på seminaret vil jeg her videreformidle centrale budskaber til hele landets jordemødre.
Kompleks normalitet
Den engelske jordemoder Shawn Walker opfordrede os til at betragte underkropsfødsler som en kompleks normalitet fremfor en anormalitet. Hvis vi som sundhedsprofessionelle tror på den normale underkropsfødsel og er trygge ved den, smitter det i høj grad af på de fødende, hvilket har en positiv effekt på udfaldet af fødslen. ‘
Derudover fremhævede Shawn Walker, der rejser rundt i hele Europa og underviser i oprejst UK, vigtigheden af at fødselshjælperne modtager undervisning omkring anatomien, fysiologien og mekanismerne bag UK-fødslen, og at de øver håndgreb/manøvrer regelmæssigt. Shawn Walker anbefalede også, at fødselshjælpere ser UK-fødselsfilm og drøfter UK-forløb med kollegaer. Kompetenceudvikling af yngre eller uerfarne kollegaer ved hjælp af supervision er også et vigtigt i redskab for at bevare den vaginale UK-fødsel. Shawn Walker har en ph.d. inden for området og har gennemført kvalitative studier omkring forløsning af UK.
Den komplicerede UK-forløsning
Dr. Anke Reiter, Tyskland, er en af pionererne indenfor oprejst UK-fødsel i Europa og har lavet et stort og overbevisende studie, der viser gode outcomes og en højere frekvens af vaginale, ukomplicerede forløsninger ved oprejst fødestilling (se faktaboks).
Dr. Andrew Bisits, Australien, er obstetrisk leder for en australsk fødeafdeling med 4.500 fødsler årligt, hvor de aldrig er holdt op med at føde UK vaginalt. Dr. Anke Reiter og Dr. Andrew Bisits holdt et fælles oplæg om den komplicerede UK-fødsel samt håndgreb og manøvrer i denne forbindelse.
Overordnet set er de to hovedtemaer inden for kompliceret UK-fødsel; hypoxi og mekanisk misforhold.
Risikoen for hypoxi i forbindelse med UK-fødsler er sammenlignelig med an- dre højrisiko fødsler. Derfor anbefales fostermonitorering med CTG eller STAN ved alle UK-forløsninger. Balde- pH kan anvendes, men med forsigtighed, da det giver en del falsk negative resultater.
Dr. Andrew Bisits pointerede derudover, at en del af fødslerne med hypoxisk outcome relaterer sig til dårlig registrering af hjertelyd i uddrivningsfasen, hvorfor man med fordel kan anvende en balde-elektrode.
Da der i forbindelse med UK-fødsel opstår en vis afklemning af navlesnoren under pressefasen, er det essentielt at være opmærksom på, at der højst går:
- 5 minutter fra fødslen af trokanter ( sædet står fremme til toppen af femur og trækker sig ikke tilbage i vepauserne) og til barnet er forløst
- 3 minutter fra barnet er født til navlen, og til barnet er forløst
- 1 minutter fra barnet er født til armhulen, og til barnet er forløst.
På grund af dette tidsperspektiv i pressefasen og den minimale effekt af veerne opfordres den fødende til at presse med korte pauser – altså også i vepauserne.
I relation til mekanisk misforhold havde Anke Reiter og Andrew Bisits flere pointer.
Der kan opstå tre former for forsinkelser i forbindelse med den spontane UK-fødsel: forsinkelse ved fødsel af sædet, ved fødsel af thorax og arme samt ved fødsel af caput. Disse forsinkelser skal håndteres på forskellig vis og i relation til det overordnede tidsperspektiv.
Udover at UK-fødsler i oprejst stilling i langt højere grad forløber spontant, ukompliceret og uden håndgreb, gør den oprejste stilling det ligeledes lettere for fødselshjælperen at diagnosticere, men også at have plads til at udføre sine håndgreb, når det er nødvendigt.
Andrew Bisits har som følge af disse håndgreb ikke anlagt tang de sidste 20 år.
Film som læringsmedie
Som et led i implementeringen af den nye metode bliver alle fødende på fødeafdelingen i Aabenraa med barn i UK spurgt om tilladelse til at filme deres fødsel til brug for læring. Filmene bliver gennemgået at fødselsteamet efter forløbet, på morgenkonference dagen efter fødslen og til kompetenceudvikling – men også i forbindelse med UK-seminaret, hvor to workshops tog udgangspunkt i disse film.
En af disse workshops blev forestået af koordinerende jordemoder Louise Horskjær og overlæge Kamilla Gerhard Nielsen, Sygehus Sønderjylland Aabenraa, der inviterede indenfor på fødegangen i Aabenraa. Her fik workshopdeltagerne et grundigt resume omkring den fødende og udgangspunktet for filmen med bl.a. paritet, gestationsalder, vandafgang osv. Deltagerne så filmene sammen og kunne komme med forslag til det videre forløb. Filmene indeholdt fødslen med tidssvarende CTG for at gøre det så virkelighedstro som muligt.
Den anden workshop blev forestået af koordinerende jordemoder Dorte Ahrends, Sygehus Sønderjylland Aabenraa og overlæge Henrik Nyholm, Herlev Hospital. Her fik workshopdeltagerne mulighed for at se og spørge til en række ukomplicerede oprejste UK-fødsler filmet i Aabenraa og høre om implementeringen af oprejst UK på Aabenraa fødegang. Der var også mulighed for at øve tanganlæggelse sammen med Henrik Nyholm, der er en af de mest dedikerede fortalere for, at læger og jordemødre holder deres kompetencer til brug ved den vaginale UK-fødsel ved lige. På trods af at underkropsfødsler kun udgør en lille del af det samlede antal fødsler, så fylder de meget mentalt for både læger og jordemødre. Det kan ifølge Henrik Nyholm tillægges, at man som fagperson har svært ved at opnå erfaring og kompetence indenfor disse fødsler.
UK-fødsler på film giver imidlertid læger og jordemødre mulighed for at „deltage“ i en hel række af UK-fødsler. Dermed kan vi opnå en fortrolighed med og forståelse for den naturlige fødselsmekanisme ved den oprejste UK-fødsel.
Relaterede artikler:
’Vaginale UK-fødsler på vej tilbage’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 1-2018
’Op og stå – med UK’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 1-2018
