– Jeg aner snart ikke, hvad vi skal gøre. Tilsyneladende er tyske jordemødre sig slet ikke bevidst om deres eget værd. Hundredvis af jordemødre dropper ud af faget og konsekvensen er, at hver tredje fødsel i dag er et kejsersnit i Tyskland.
Det er pressetalskvinde dr. Edith Wolber fra Deutscher Hebammenverband (DHV), der er fortvivlet. Hun deler sin frustration med det store flertal i interesseorganisationen, der tæller 17.100 ud af Tysklands cirka 18.000 jordemødre.
De har forhold, som danske jordemødre vil betakke sig for. Gennemsnitligt er timelønnen ifølge DHV 7,5 euro – svarende til 56 kroner. Men det er ikke den også efter tyske forhold meget lave løn, der er årsag til, at jordemødrene netop nu i stort tal finder andre job eller vælger at gå hjemme.
Forsikring punkterer løn
– Forsikringsselskaberne har ladet ansvarsforsikringen stige fra 400 euro årligt i 2.000 til 4.242 euro fra den kommende sommer. Det siger jo sig selv, at det kan jordemødrene ikke betale med deres ringe løn. Konsekvensen er, at vi oplever en massiv mangel på jordemødre. De beholder typisk for- og efterbehandlingen, men fravælger selve fødslen. Jeg har ved at følge pressen konstateret, at alene i april lukkede seks sygehuse deres fødeafdelinger. Samtidig stiger antallet af taxifødsler og kejsersnit drastisk. Hver 3. fødsel – 200.000 i alt – foretages i dag ved kejsersnit. Det kan man jo planlægge modsat spontane fødsler, siger Edith Wolber.
DHV’s medlemmer har gennemført strejker og protestdemonstrationer over hele republikken. Men effekten er hidtil udeblevet. I Tyskland har staten overladt hospitalsvæsenet til private – i høj grad kirkelige organisationer. Jordemødrene er også ansat i private fødeklinikker eller arbejder som freelancere.
Spredte protester
– Det har desværre ikke været massive protester. På skift har DHV’s delstatsafdelinger organiseret små strejker af et par dages varighed, men nødberedskabet har betydet, at det næsten ikke har gjort ondt, siger Edith Wolber.
Hun ser tre hovedårsager til, at jordemødrene ikke kan komme igennem med deres krav.
– Før fascismen i Tyskland var jordemødrene godt organiseret. Nazisterne lavede et enhedsforbund, men efter krigen ville ingen have noget med en fagforening at gøre. I dag er blot et sted mellem to og fem procent af jordemødrene organiseret i en fagforening. En anden årsag er, at kvindejobbene i sundhedssektoren generelt savner status, siger Edith Wolber.
Sygeplejersker og sygehjælpere er lige så elendigt lønnet som jordemødre, pointerer Edith Wolber.
Karriere og løn ikke vigtig
Endelig fremhæver hun, at tyske jordemødre er af en særlig støbning.
– Et flertal ser deres arbejde som et kald og lægger ikke vægt på karriere og ordentlig løn. Deres mænd siger: ”Min kone har den dyreste hobby i verden”. Skilsmisseraten blandt jordemødre er højere end i andre fag. Skæve arbejdstider og lange arbejdsdage harmonerer dårligt med et familieliv, siger pressetalskvinden.
De tyske offentlige sygekasser, der for tiden har milliardstore overskud, og forbundssundhedsminister Daniel Bahr (FDP) forholder sig ifølge DHV passivt.
Udvandrer i protest
DHV forlod i starten af december forhandlingsbordet med sygekassernes paraplyorganisation. Sygekasserne tilbyder 1,98 procent mere i løn, hvilket fik DHV til at udvandre i protest. Kravet er 30 procent, hvilket vil bringe lønnen op på ca. 10 euro, 75 kroner.
– Sundhedsministeren har endnu ikke offentliggjort resultatet af den rapport, han bestilte om vore forhold sidste år. Han udsætter hele tiden offentliggørelsen og konklusionen, siger ansvarlig for forhandlingerne i DHV Katharina Jeschke.
Den 5. maj aktionerer jordemødrene igen over hele republikken. Det skønnes at hver 10. jordemoder har forladt professionen.