Tvangsvaccinering for barnets skyld

En ung dansk mor er gået under jorden for at undgå tvangsvaccination af sin få måneder gamle datter. Kvinden er indisk født og adopteret af danske forældre. Hun er selv smittet med hepatitis B ved fødslen, derfor blev hendes nyfødte datter vaccineret straks efter fødslen sidst i juli måned i år på Herlev Hospital – både med immunglobulin og Hepatitis B-vaccine. Det skete mod familiens ønske. Kvinden og hendes mand er begge multiallergikere og frygtede, at deres datter ville få en allergisk reaktion af vaccinerne.

Derfor modsatte de sig også, at deres datter skulle revaccineres en måned senere. Her gik Børn- og Ungeudvalget i kvindens hjemkommune imidlertid ind og fratog kvinden forældremyndigheden midlertidigt, så en tvangsvaccination kunne gennemføres.

Ifølge Statens Seruminstitut skal spædbarnet have yderligere to vaccinationer for at opnå den fulde beskyttelse mod hepatitis B. Nemlig ved to og 12-måneders alderen. Det har familien ikke ønsket, da de mener, datteren er blevet alvorligt syg af de første vacciner, hun har fået.

De har således klaget over tvangsvaccinationerne til Ankestyrelsen. Men fik afslag på klagen.

Ankestyrelsen gav i midten af september hjemkommunen ret i, at tvangsvaccinationerne var berettigede. Ankestyrelsen besluttede ved samme lejlighed, at barnet skal gennemføre det fulde vaccinationsprogram. Begrundelsen er, at kvinden er bærer af hepatitis B.

Alligevel nægter familien at lade datteren vaccinere yderligere.

Sagen har varet udførligt omtalt i medierne. Specielt i TV2.

Ankestyrelsen vurderede:
”Vi vurderer, at det er nødvendigt, at xx bliver behandlet i form af vaccinationsprogram mod Hepatitis B.
Årsagen er, at der ellers er risiko for, at hun bliver smittet og udvikler livstruende sygdom i form af leverbetændelse.
Årsagen er desuden, at det af hensynet til barnets tarv er nødvendigt at beskytte hende mod risikoen for at blive smittet med hepatitis B nu og i fremtiden.
Vi henviser til, at det vil udsætte xx for en risiko, for at udvikle en livstruende sygdom, såfremt hun ikke bliver vaccineret med et fuldt vaccinationsprogram mod hepatitis B,” lyder det bl.a. fra Ankestyrelsen.

Afgørelsen er begrundet i Servicelovens paragraf 63. Den lyder: Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan Børn og Unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Hensyn til barnets tarv
Ifølge Kent Kristensen, lektor og ph.d. i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, har kvindens hjemkommune handlet helt efter bogen.

Som udgangspunkt forudsætter enhver behandling af mindreårige børn under 15 år forældrenes samtykke. Men når det gælder hensynet til barnets tarv, er det i helt særlige tilfælde muligt at tilsidesætte forældremyndigheden, fortæller Kent Kristensen.

Kent Kristensen fortæller, at i de situationer, hvor forældrene handler i strid med barnets interesser, kan behandlingen mod forældrenes udtrykkelige tilkendegivelser, gennemføres med tilladelse fra Børn- og Ungeudvalget.

Hvornår kan man behandle i strid med forældrenes samtykke?
– Som hovedregel skal børn ”tåle” rigtig meget, før myndighederne griber ind. På den ene side anerkendes det, at forældrene har myndigheden over barnet. Men i de tilfælde, hvor forældrene udøver forældremyndigheden på en måde, som bringer barnet i livsfare eller i risiko for at få alvorlige funktionsnedsættelser, så er det ifølge Servicelovens paragraf 63, hjemmel til at gribe ind. I en situation som den beskrevne, hvor forældre ikke ønsker at lade deres barn vaccinere mod en potentielt dødelig sygdom som hepatitis B, vægter hensynet til barnet tungere end hensynet til forældremyndigheden. Det gør det, fordi der er en reel risiko for, at barnet udvikler hepatitis B, fordi risikoen for smitte mellem barnet og dets hepatitis B-smittede mor er stor. Den risiko, man udsætter barnet for ved at gennemføre vaccination, skal sammenholdes med den risiko, man udsætter barnet for ved at undlade at vaccinere. I det her tilfælde har Børn- og Ungeudvalget, sådan som jeg har fået forelagt sagen, korrekt vurderet, at risikoen ved at udvikle hepatitis B er større end risikoen ved at blive vaccineret, fortaller Kent Kristensen.

Han fortsætter:
– Der er i den her type af sager også en anden problemstilling. Nemlig den at hepatitis B-smittede børn også selv udgør en smitterisiko. For eksempel i forhold til børn og pædagoger i de daginstitutioner og skoler, det smittede barn kommer til at gå i. Det er baggrunden for, at man i 1999 indførte tilbud om gratis vaccination af personale og børn i institutioner med hepatitis B-smittede børn. Det er imidlertid en risiko, der er betydeligt mindre end risikoen for smitte mellem mor og barn. En kommune vil derfor som udgangspunkt ikke kunne nægte et hepatitis B-smittet barn at komme i daginstitution, siger Kent Kristensen.


Sundhedslovens paragraf 19
Kent Kristensen fortæller, at Sundhedslovens paragraf 19 kan anvendes, når det sundhedsfaglige personale vil igangsætte en behandling imod forældres eller værges ønsker. Bestemmelsen opererer ud fra en såkaldt nødretsbetragtning, hvor hensynet til et mindre gode viger for et større.

Bestemmelsen omfatter behandling, der er øjeblikkelig påkrævet og lyder: ”Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.”

– I henhold til paragraf 19 kan vi ud fra en nødretsbetragtning behandle uden forældrenes samtykke. Det gælder for eksempel børn, som har akut brug for blod og blodprodukter, og hvor forældre nægter at give samtykke til blodtransfusion, fordi de tilhorer Jehovas Vidner.

I de situationer yder lægerne den livreddende behandling og indhenter efterfølgende en tilladelse fra formanden for det stedlige Børn- og Unge-udvalg. Der er heller ikke i disse situationer praksis for at give forældrene medhold, fortaller Kent Kristensen.

Frivillige børnevaccinationer
I Danmark er det frivilligt at følge det gratis børnevaccinationsprogram.

Kunne man forestille sig, at forældre blev tvunget til at lade deres born vaccinere imod børnesygdommene?
Afdelingslæge pa Statens Seruminstitut, Susan Cowan fortæller, at vaccination mod hepatitis B i dag indgår i de fleste landes børnevaccinationsprogrammer på anbefaling fra WHO.
– I visse lande risikerer man endog sanktioner i form af frihedsberøvelse, hvis man undlader at lade sine børn vaccinere, fortæller Susan Cowan.

I Danmark risikerer man ikke sanktioner, hvis man undlader at følge børnevaccinationspakken mod bl.a. mæslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Heller ikke selvom mæslinger er en potentielt meget farlig sygdom, som i yderste konsekvens kan medføre hjerneskader og død. Det skyldes bl.a., at smitterisikoen er behæftet med en vis usikkerhed.

– De fleste er vaccineret mod mæslinger og de andre børnesygdomme, derfor kan man i teorien ikke på forhånd vide, om barnet nogen sinde vil blive udsat for smitte med disse sygdomme. Er man derimod født af en mor med hepatitis B, så har man reelt været udsat for hepatitis B-virus, siger Susan Cowan.

Hun fortsætter:
– Vaccinen har eksisteret i 30 år og er givet i mere end 1 mia. doser. Der er selvfølgelig ingen 100 procents garanti mod bivirkninger. Vaccinen er kendt for at kunne give feber, utilpashed og hovedpine. Nogle børn tåler ikke høj feber og reagerer med feberkramper. Men i de tilfælde er det feberen og ikke vaccinen, der er skyld i kramperne. Kramperne kan være så voldsomme, at de er behandlingskrævende, siger Susan Cowan.

Læs også: Hepatitis B – derfor skal barnet vacccineres