Tvangsbehandling – en af flere muligheder

Muligheden for at bruge tvang over for gravide misbrugere er et godt middel i arbejdet for at undgå børn født med rusmiddelskader. Men indsatsen bør begynde før. Og så bør gravide med alkoholmisbrug gives mere opmærksomhed.

De norske sundhedsmyndigheder er i øjeblikket ved at evaluere erfaringerne af §6-2a også kaldet tvangsparagraffen. Siden 1996 har det været muligt for sundhedsmyndighederne at tilbageholde gravide misbrugere, hvis det vurderes, at der er fare for fosteret på grund af moderens misbrug. Læge Gabrielle Welle-Strand er en af de fagpersoner, der har fulgt resultaterne af lovgivningen tæt som seniorkonsulent i Helsedirektoratet, der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark. Welle-Strand er ikke i tvivl om, at muligheden for tvang over for de gravide er et godt værktøj, men mener, at loven også har risiko for social slagside idet opmærksomheden på alkoholmisbrug risikerer at blive mindre.

– Vi får de hardcore narkomaner ind i behandling, men i mindre grad de alkoholafhængige, der er gode til at tilpasse sig systemet og måske er rustet med forsvarsadvokater osv. Det er langt sværere at opdage socialt veltilpassede kvinder med et alkoholmisbrug end en kvinde, der har andre typer af misbrug, siger lægen. Problemet bliver kun værre af, at skaderne på fosteret er større ved et alkoholmisbrug end ved for eksempel heroin — alligevel har kun ganske få gravide med et rent alkoholmisbrug været i tvangsbehandling.

Årligt bliver ca. 50 kvinder tvunget i behandling fordelt på 7-8 otte behandlingssteder fordelt over Norge. Langt de fleste, over halvdelen, bliver behandlet på Borgestadklinikken i Skien uden for Oslo.

Der findes ikke undersøgelser, der tyder på, at gravide med misbrug går under jorden for at undgå at blive tvunget i behandling.

– Vi har ikke undersøgelser på det, men det tyder ikke på, at de gravide afholder sig fra at kontakte sundhedssystemet af angst for tvangsbehandling. Sundhedsvæsnet er her i Norge, som i Danmark, så gennemsigtigt, at det er svært at gemme sig. Der har muligvis været gravide, der har taget til for eksempel København for at undgå tvang, men jeg tror først og fremmest, at norske narkomaner har rejst til København fordi man som udlænding kunne få recept på Metadon og Subutex. En mulighed, der ikke findes mere, fortæller Gabrielle Welle-Strand, der roser den danske Familieambulatoriemodel.

– Jeg tror ikke, at tvang alene kan medvirke til at vi får færre skadede børn. Det handler om oplysning og tid og tværfaglig indsats, så generationsproblematikken elimineres. Man skal altså gribe ind i tide og bryde den sociale arvs, siger Gabrielle Welle-Strand og fremhæver Familieambulatoriernes koordinerede opfølgning af familierne efter fødslen.

– Det er en indsats vi savner her i Norge, siger hun.