Trafiklys på fødegangen

Et system – prioriteringstrekanten – viser den aktuelle grad af travlhed på fødegangen på Hvidovre og skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Jordemødrene bliver løbende opdateret om, hvordan de skal prioritere deres tid, når der er travlhed på fødegangen. Opgørelsen fra april viser, at der i en fjerdedel af tiden var så travlt, at selv basale opgaver måtte udskydes.

På fødegangen på Hvidovre Hospitalbliver travlheden vurderet time for time af den vagthavende afdelingsjordemoder. Når der er særligt travlt, kommer den røde trekant på tavlen, den gule, når det er midt i mellem og den grønne, når mængden af opgaver svarer til antallet af hænder, der er til rådighed til at løse dem.

Systemet til registrering af travlhed blev indført i 2010 og blev til i et samarbejde mellem hospitalets arbejdsmiljøenhed, ledelse og medarbejdere. Anledningen var et besøg fra Arbejdstilsynet, der krævede, at afdelingen fandt en anden måde at strukturere arbejdet på. Tilsynet påpegede også, at der skulle være et stillerum, hvor man kunne trække sig tilbage og arbejde uden at blive forstyrret af telefoner. Det blev hurtigt etableret. Der blev desuden etableret en akut modtageenhed – geografisk adskilt fra fødegangen, så de mange ambulante henvendelser ikke skulle omkring fødegangen.

Formålet med prioriteringstrekanten er løbende at synliggøre, hvor travlt der er, så jordemødre ved, hvilke opgaver de skal løse og hvilke, de må udskyde. Vurderingen af, hvor travlt der er, foretages løbende af de vagthavende afdelingsjordemødre, der hver time tager bestik af de aktuelle arbejdsopgaver i forhold til det antal jordemødre, der er i vagt. Niveauet for travlhed bliver markeret på papir med en spritpen i en af de tre farver: grøn, gul, rød og derefter ført over i et excel-ark. Der blev lavet lister over opgaver, der skal varetages, når prioriteringstrekanten er henholdsvis grøn, gul eller rød, og opgaver, der skal vælges fra i gul og rød kategori. Akutte og livreddende opgaver skal altid varetages, mens det fx kan blive nødvendigt at udsætte suturering til senere, hvis trekanten er rød. Når den gule trekant er på tavlen, skal jordemoderen fx ikke bruge tid på at informere den gravide ved ankomsten til fødegangen om muligheder for smertelindring senere i forløbet, ligesom jordemoderen kan være nødt til at udsætte at veje og måle den nyfødte. Listen overhvilke opgaver, der skal prioriteres – eller ikke prioriteres – under hver farve er sat op i plakatstørrelse flere steder på fødegangen, så jordemødrene hurtigt kan orientere sig.

Fordelingen

Trine Lind, der i dag er projektjordemoder på fødegangen, har tidligere været med til at ændre arbejdsprocesserne i Fødemodtagelsen, så der blev kortere ventetid for de gravide, mere effektive arbejdsgange og mere tilfredse medarbejdere. I dag står hun for et ressourceallokeringsprojekt på fødegangen, hvo ropgørelser over, hvor ofte og hvornår prioriteringstrekanten er rød, er et af de pejlemærker, der skal hjælpe til den mest hensigtsmæssige planlægning af arbejdet. Udsving i fødselstallet over året indgår også i de data, projektet bygger på. Den relativ store andel af gravide, der får fødslen sat i gang, er med til at forskubbe det tidspunkt, hvor der er behov for konstant tilstedeværelse ved fødslen. I 2013 fik ca. hver fjerde fødende på Hvidovre sat fødslen i gang og en retrospektiv opgørelse viser, at disse fødsler overvejende falder i aften- og nattetimerne, hvor de spontant indsættende fødsler er mere jævnt fordelt på døgnet. Trine Lind bruger disse opgørelser samt opgørelsen over, hvornår prioriteringstrekanten er rød til at finde en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge arbejdet på.

– Vi skal allokere ressourcerne hen til de tidspunkter, hvor flest føder. Men vi er ikke interesserede i at flere jordemødre skal arbejde om natten, så måske skal vi overveje at sætte fødslerne i gang til sidst på eftermiddagen i stedet for om morgenen, som vi gør det i dag. Igangsættelserne er en af de egenskabte belastninger, som vi har indflydelse på, siger hun.

Trine Lind ser prioriteringstrekanten som et redskab for jordemødrene i det daglige arbejde, men også som et godt redskab for den overordnede planlægning af arbejdet.

– Prioriteringstrekanten er et godt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet og dermed også patienttilfredsheden, siger Trine Lind og henviser til en undersøgelse, der viser, at jordemødrene generelt er glade for systemet.

Iben Kiellberg, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Hvidovre Hospital, ser prioriteringstrekanten som en måde at synliggøre travlheden på. Og envej til klare retningslinjer for, hvad man så ikke skal gøre, når opgaver skal prioriteres på grund af travlhed.

– Det er med til sort på hvidt at vise, hvornår vi har travlt og så er det med til, at jeg som enkeltjordemoder ikke behøver selv at prioritere. Det gør måske, at man har mindre dårlig samvittighed. På den måde er det brugbart og fornuftigt, siger Iben Kiellberg,der generelt ser systemet som en fordel for arbejdsmiljøet. Ikke mindst fordi det er med til at italesætte, hvad det har for konsekvenser både for kvinderne og for jordemødrene, når der er opgaver, der ikke kan blive løst eller må udsættes.

– På den anden side så fratager det os jo også delvist vores autonomi, når vi ikke selv skal prioritere opgaverne. Men vibruger det jo kun fordi, der er en grund til det, nemlig en meget presset normering. Så det er i grunden ikke prioriteringssystemet, der er fejl på, men mængden af opgaver i forhold til ressourcerne. For det er hæsligt at gå på kompromis med jordemoderomsorgen, siger tillidsrepræsentanten.

Den røde trekant kan i sig selv virke stressende, fortæller hun:

– Det første man gør, når man kommer ind på vagtstuen og skal i vagt, er lige at kigge op til venstre på tavlen. Og hvis den er rød, så kan det godt tage lidt af arbejdsglæden.

"Der er ikke tvivl om, at vi har travlt"

Opgørelsen fra januar til april 2014 viser,at trekanten har været rød i mellem 20 og 25 procent af tiden og dertil kommer, at den har været gul i mellem 10 og 15 procent af tiden.

– Der er ikke tvivl om, at vi har travlt, og man føler sig presset, og det viser opgørelsen jo også. Sikkerheden er ok, men vi kan ikke give den omsorg til kvinderne og familierne, som vi gerne ville, siger chefjordemoder Marianne Skovby Rasmusson og henviser til listen over opgaver, som jordemødrene skal undlade at udføre, når fødegangen er i rødt eller gult.

– Der er jordemødre, der oplever at de bliver pustet i nakken lige så snart, placenta er født, hvis fødegangen er i rødt. Det kan være med til at skabe stress. Og det er da en belastning ikke at kunne gøre sit arbejde færdigt. Og ikke optimal service over for kvinden, siger Marianne Skovby Rasmusson.

Men det er vigtigt, at jordemødrene er solidariske overfor systemet, ellers fungerer det ikke – heller ikke som dokumentation, påpeger chefjordemoderen, der ikke er i tvivl om, at trekanterne har været med til at sætte mere system i travlheden samtidig med, at det er med til at dokumentere den. På den anden side er hun heller ikke i tvivl om, at der ikke er udsigt til flere ressourcer til fødeområdet. Ved krav om yderligere besparelser, vil chefjordemoderen ikke kunne forsvare at skære på normeringen på fødegangen uden, at det går ud over sikkerheden.

– Vi har en kerneydelse, der skal varetages på fødestuerne. Hvis vi kun havde fødslerne, så var det nemmere, men vi har for eksempel også ca. 24.000 ambulante henvendelser i vores akutte fødemodtagelse årligt. I forbindelse med de aktuelle besparelser kigger jeg på alt det, der ikke er akut, så kan det for eksempel komme til at gå ud over hjemmebesøgene til de flergangsfødende, der føder ambulant. Jeg kan simpelthen ikke stå inde forat skære mere på fødegangen, når sikkerheden skal være i orden, siger MarianneSkovby Rasmusson.