Himlen sendte sin første ladning sne og slud ned over landet, da Jordemoderforeningen den 22. november havde indkaldt til kongres i Vartov i hjertet af København, og håndklæderne på toiletterne i det 277 år gamle hus kom på overarbejde, da de 81 delegerede og et par håndfulde gæster skulle have tørret sneen af håret.
Valget af kongreslokalitet er ikke udtryk for et tættere samarbejde mellem Jordemoderforeningen og de højere magter, men et kompromis, der tilgodeser foreningens trængte økonomi og behovet for et centralt placeret lokale. Hans Grishauge fra Kirkeligt Samfund, der ejer stedet, lovede i en kort velkomst, at ingen ville blive udsat for missioneren af nogen slags og overlod den smukke sal, der tidligere har tjent som hospital, til kongressen.
Lillian Bondo holdt sig også til de ganske konkrete facts i sin beretning om foreningens gøren og laden siden sidste kongres for to år siden. Med udgangspunkt i medlemsundersøgelsen fra efteråret 2003 gjorde formanden endnu en gang opmærksom på, hvad medlemmerne af Jordemoderforeningen først og fremmest mener, at foreningen skal arbejde for: mere i løn til jordemødrene og større synlighed af faget.
Jordemødrene gik med overenskomsten i 2002 som en af de sidste grupper over på Ny Løn, og det satte sit præg på foreningens sidste kongres, der vedtog en strategi for, hvordan gruppen bedst kom i betragtning til de lokale lønkroner.
– Jeg mener, at vi i dag kan tillade os at sige, at det er gået godt. Ikke sådan at pengene fra Ny Løn er fosset ind til medlemmerne – vi ved knap nok endnu præcist, hvad Ny Løn har givet os. Nej, jeg tænker på den måde, I som tillidsfolk tog opgaven til jer. I tog udfordringen op – engagerede, men også realistiske, sagde Lillian Bondo.
<//span>Afgiver suverænitet
De samme tillidsfolk skal allerede til næste forår sætte sig ind i en ny overenskomst og en ny lønmodel, når de nye aftaler om løn- og arbejdsforhold bliver en realitet med overenskomst 2005. Det ligger nemlig allerede nu fast, at Ny Løn i sin nuværende form ikke bliver videreført, idet organisationerne i Sundhedskartellet sammen har stillet krav om, at Ny Løn-aftalen afløses af en lønmodel, der passer bedre til grupperne på sundhedsområdet.
Den største ændring på forhandlingsområdet ligger imidlertid i, at Jordemoderforeningen, sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet, for et år siden brød med det store forhandlingsfællesskab, KTO.
– Beslutningen var ikke svær for os, da KTO ikke var særlig lydhør over for sundhedsorganisationernes ønsker om forandringer, sagde Lillian Bondo om bruddet med KTO. Organisationerne i Sundhedskartellet, der har Dansk Sygeplejeråds formand for bordenden, har i det forløbne år diskuteret sig frem til den lønstrategi, kartellet vil anlægge op til de kommende overenskomstforhandlinger. Fællesskabet har også fundet frem til en aftale, der beskriver i hvilken grad samarbejdet skal forpligte fællesskabet og den enkelte organisation.
– Det stod hurtigt klart, at vi ville et solidarisk og forpligtende samarbejde, hvor vi ikke kun står sammen om de fælles krav, men hvor fællesskabet også garanterer opbakning til de enkelte organisationer, sagde Lillian Bondo. Forhandlingsaftalen mellem Sundhedskartellets 11 organisationer indebærer, at et overenskomstresultat skal afgøres ved en fælles urafstemning blandt organisationernes medlemmer, og det kræver en ændring af Jordemoderforeningens love, der fastsætter at det alene er foreningens medlemmer, der kan afgøre et overenskomstresultat. Derfor skulle kongressen tage stilling til en ændring af lovene, der giver Jordemoderforeningens hovedbestyrelse mulighed for at lade afstemningen blandt jordemødre indgå i en forpligtende urafstemning i det forhandlingsfællesskab, hvori foreningen indgår.
– Konsekvensen af en fælles urafstemning kan jo blive, at man accepterer, at stemmer fra andre organisationers medlemmer kan påtvinge en selv et resultat, som der blandt egne medlemmer ikke er flertal for. Og man risikerer at blive trukket med i en konflikt på et resultat, man selv har sagt ‘ja’ til, sagde Lillian Bondo. Hverken udsigten til at afgive suverænitet ved den kommende urafstemning eller udsigten til, at en fælles konflikt kan medføre jordemødrene større udgifter, end hvis de var i konflikt alene, afskrækkede de delegerede på Jordemoderforeningens kongres. Hovedbestyrelsens forslag til lovændringer på området blev vedtaget enstemmigt. Til gengæld lovede Lillian Bondo, at hovedbestyrelsen vil slås til det yderste for et godt resultat med reallønsforbedringer til foråret. Men realistisk set er der også risiko for, at det fører til konflikt, til forligsinstitutionen og til lovindgreb.
– Det vil i så fald være arbejdsgiverne og regeringen, der påtvinger os en overenskomst uden forbedringer, sagde Lillian Bondo i beretningen.
Først hos ministeren – så til kongres
Også ved denne kongres kunne Lillian Bondo berette om et nyligt afholdt møde med sundhedsministeren.
– Vi fik lejlighed til at fremføre det kedelige budskab, at den almene tilstand i svangreomsorgen er lige så skidt, som vi forudså, da vi sidst var til møde hos sundhedsministeren i september 2002, sagde Lillian Bondo.
I den mellemliggende periode har Sundhedsstyrelsen i to omgange dokumenteret, at der er amter, der ikke lever op til retningslinierne for svangreomsorg fra 1998. Ved det seneste møde med Lars Løkke Rasmussen opfordrede Lillian Bondo ministeren til, at der skal udarbejdes en fælles national plan for, hvordan svangreomsorgen og fødselshjælpen skal se ud om 10-15 år.
– Lad os sætte os sammen og få en afklaring på det – og med os mener vi ministerium, Sundhedsstyrelse, brugere og professioner, sagde Lillian Bondo, der gerne ville have haft mere tid på kongressen til at drøfte fremtidens politiske opgaver. Arbejdet med at gennemgå hovedbestyrelsens forslag til nye love og en række ændringsforslag dertil lagde imidlertid beslag på en stor del af kongressen tid.
– Det kan synes lidt indadvendt at bruge så meget tid på os selv, lovene, navnet og strukturen, men målet er netop at opnå større indflydelse i svangreomsorgen og for vores fag, sagde Lillian Bondo.
De kollegiale vedtægter, der handler om at en jordemoder ikke må arbejde sammen med en jordemoder- kollega, der ikke er medlem af foreningen, er alt for belærende, og støder mange nyuddannede, sagde Aino Nielsen (i midten), jordemoder- studerende i København. Aino Nielsen stillede forslag om at bløde vedtægterne op, så de kollegiale forpligtelser om samarbejde med ikkemedlemmer kun gælder i en strejkesituation, og kun ‘opfordrer’ og ‘foreslår’ jordemødre at blive medlem af foreningen.
Ina Thy Hølmkjær, Ribe Amt, bifaldt ikke forslaget:
– Vi kan og skal ikke tvinge nogen ind, men motivere dem til det. Foreningen er grundlaget for den solidaritet, der er nødvendig, sagde kredsformanden
fra Ribe Amt.
Lotte Steenberg, Hovedstadskredsen, er enig i, at solidaritet er grundlaget for foreningen, men synes, at den nuværende formulering af de kollegiale vedtægter er formynderisk:
– Jeg er heldig at være på en arbejdsplads, hvor alle er organiseret, men jeg kan ikke lide at blive pålagt noget, som det står i teksten. Lillian Bondo refererede til DR’s aktuelle licenskampagne, der beskriver, hvordan nogen kører på frihjul i forhold til det licensbetalende fællesskab.
– Vi kan ikke begynde at gradbøje den enkeltes forpligtelse til at være med i fællesskabet, sagde Lillian Bondo.
For forslaget om at omformulere og opbløde de kollegiale vedtægter stemte 26, imod 47. 4 stemte blankt.