TEMA: Nordisk kongres: Smagsprøver fra oplæg

Tak til Hanne Kjærgaard, Hanne Graugaard og Lis Munk for bidrag til disse sider.

 

Vestimulering hos primipara

Tre svenske jordemødre Anna Dencker, Liselotte Bergquist og Lena Skaring- Thorsén fortalte om en prospektiv randomiseret undersøgelse om vestimulering. Undersøgelsen er gennemført i Gøteborg og Jønkøping. Formålet var at sammenligne behandling med vestimulering iværksat umiddelbart efter diagnosticering af vesvækkelse over for iværksættelse af vestimulering tre timer efter diagnosticering af vesvækkelse.

I alt 2.036 raske førstegangsfødende blev inkluderet i undersøgelsen ved ankomst til fødegangen og blandt disse udviklede 614 vesvækkelse. Diagnosen vesvækkelse blev stillet efter de to afdelingers retningslinier, som var identiske: > 2 timers afvigelse fra partogrammet, som fulgte en kurve svarende til 1 cm dilatation pr. time. Randomisering blev foretaget når diagnosen vesvækkelse blev stillet og orificium var >4 cm.

Sammenligninger mellem de to regimer blev foretaget på følgende: fødselsmåde, bristninger, smertelindring, fødslens samlede varighed, blødning efter fødslen, Apgar score, indlæggelsestid på neonatalafdeling, samt kvindernes oplevelse af tryghed, smerte, kontrol, egen rolle under fødslen, tilfredshed med omsorgen. Endvidere havde kvinderne ved inklusionen besvaret spørgsmål om mad, drikke og hvile inden for det seneste døgn ligesom de beskrev deres oplevelse af smerte på en VAS skala flere gange under fødslen.

Resultater fra undersøgelsen er under bearbejdning med henblik på offentliggørelse.

’Stimulere med oxytocin eller avvakte vid sekundär värksvaghet hos förstföderskor?’
Anna Dencker kan kontaktes på anna.dencker@remove-this.vgregion.remove-this.se  

Flere dødfødsler hos indvandrere

Hvis man er fra et ikke-vestligt land, men bor i Norge, så er risikoen for at opleve en dødfødsel større end for indfødte nordmænd. Der synes ikke at være signifikante forskelle i årsagerne til dødsfaldene hos henholdsvis kvinder af vestlig og ikke-vestlig oprindelse. En større andel af fætter/kusine-ægteskaber blandt indvandrere leder ikke til forklaringen på flere dødsfald. Det viser en undersøgelse gennemført af Eli Saastad, der er norsk jordemoder og forsker ved det norske institut for public health.

Eli Saastad har gennemgået 365 dødfødsler, hvor fostret var mere end 23 uger gammelt for at finde ud af om ikke-vestlige kvinder har en større risiko for suboptimal behandling under graviditet og fødsel.

Gennemgangen viste, at ca. hver tredje dødsfald skete for kvinder af ikke-vestlig baggrund, og at denne gruppe dermed har en signifikant øget risiko for at føde et dødt barn. Samtlige cases blev vurderet for at finde ud af, om der var blevet givet optimal eller suboptimal omsorg og behandling vurderet på baggrund af en række faktorer: Moderens egenomsorg, omsorg og behandling givet af personalet samt kommunikationen.
Gennemgangen viste, at der i 37 tilfælde var tale om suboptimal behandling. Overordnet ses det, at ikke-vetlige kvinder oftere får suboptimal omsorg under fødslen. Fælles og lige hyppigt forekommende for de to grupper fandt man suboptimal omsorg i graviditeten. Her var det oftest manglende identifikation af vækstretardering i graviditeten, der var tale om.

Dårlig egenomsorg fandtes i størst omfang blandt ikke vestlige kvinder. Hermed forstås, at kvinden ikke møder op til kontroller eller nægter at lade sig undersøge.

Under selve fødslen var ikke-vestlige kvinder oftere udsat for ikke optimal behandling.
Kommunikationsbrust mellem fagfolk og den gravide fandtes i 47 procent af alle dødsfald i den ikke-vestlige gruppe.

’Do non-western women have increased risk of sub-optimal perinatal care’.
Eli Saastad kan kontaktes på eli.saastad@remove-this.hiak.remove-this.no 

Akupunktur virker

Kvinder der modtog akupunktur, modtog mindre ’konventionel’ smertelindring og følte mere kontrol og afslappethed end gruppen af kvinder, der ikke modtog akupunktur. Således slog jordemoder Lissa Borup fast, da hun præsenterede sit og Winnie Würlitzers store randomiserede akupunkturprojekt.

Fremlæggelsen vakte stor interesse, idet projektet præsterede den viden om akupunktur, som savnes i diskussionen om evidens for akupunkturens effekt som smertelindring ved fødsler. Lissa blev spurgt til bivirkninger, og svaret var klart: De punkter, der anvendes som smertelindring i forbindelse med fødsler, kan ikke medføre skader. Fremlæggelsen gav ligeledes anledning til at diskutere, hvorvidt akupunktur var eller burde være en del af grunduddannelsen som jordemoder. På nuværende tidspunkt er akupunktur ikke en del af uddannelsen i nogen af de nordiske lande, på trods af at akupunktur hyppigt anvendes i hele norden.

Projektet er tidligere omtalt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 1-2007.

Acupuncture as pain relief and relaxation during delivery: A randomised controlled trial.
Lissa Borup kan kontaktes på lib@remove-this.sks.aaa.remove-this.dk  

Gravides erfaringer med GDM

Hvorledes påvirker diagnosen ”graviditetsdiabetes” gravide kvinder? Det har den svenske jordemoder Margareta Persson forsøgt at belyse ved at undersøge gravide kvinders oplevelser og erfaringer i forbindelse med de får konstateret graviditetsdiabetes (GDM ) i graviditeten. Ti gravide kvinder blev interviewet.

De foreløbige resultater viser, at kvinderne oplevede, at deres tilværelse blev begrænset af restriktioner, da de fik at vide, at de havde udviklet GDM . GDM , der for de fleste er asymptomatisk sygdom, krævede mere eller mindre omfattende livsstilsforandringer under graviditeten, hvilket hovedsageligt påvirkede den gravide kvinde negativt såvel personligt som socialt. Bekymringer for barnet gav kvinderne motivation for at holde denne begrænsede og indskrænkede tilværelse ud. Kvinderne følte sig også tyngede af skyld over at udsætte barnet for en risiko. Denne usynlige sygdom stigmatiserede kvinden og besværliggjorde det daglige liv. Fødslen gav ingen lettelse eller ro eftersom risikoen for helbredet og stigmatiseringen fortsat var der efter fødslen. Kvinderne beskriver desuden, at glæden i graviditeten forsvandt med diagnosen.
Erfaringerne og oplevelserne som fremkommer via studiet giver stof til eftertanke. Vi må i vores svangreomsorg og arbejde på fødegangen være opmærksomme på denne gruppe, som har behov for speciel omsorg, hvor det primære må være at trække det normale frem og arbejde aktivt for, at kvinden finder glæde i graviditeten igen.

’”Det är en slags funktionshinder…” Graviditetsdiabetikers erfarenheter’
Margareta Persson. Institutionen for klinisk videnskab, enhed for obstetrik og gynækologi, Umeå Universitet.

Artikler og autoritet

En artikel af Mary Hannah (TBT studiet) offentliggjort i The Lancet i 2000 fik stor indflydelse på mange fødeafdelingers retningslinjer både i Danmark og i udlandet. Artiklen handlede om forløsning af fostre i underkroppræsentation og skabte vældig debat mellem fagfolk.

Men omtalte artikel er kun en ud af millioner af artikler, der hvert år publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Artikler, der ikke opnår nær samme opmærksomhed og ikke fører tilsvarende ændringer med sig. Men hvorfor fik netop Hannahs UK studie så stor autoritet? Det spørgsmål stiller Jette Aaroe Clausen i sit masterspeciale. Som sit analytiske værktøj bruger hun den franske filosof og sociolog Bruno Latours socio-tekniske perspektiv. Latour argumenterer for, at vil man forstå hvad videnskab er, så er det ikke nok at læse videnskabelige artikler (produktet). Man må derimod studere tilblivelsesprocessen i praksis. I evidensbaseret medicin henvises der til, at et videnskabeligt studie får autoritet, fordi der anvendes en korrekt forskningsmetode. Ifølge Latour er dette ikke forklaring nok. En videnskabelig artikel har ikke en iboende autoritet. Autoritet er noget, der skabes og tilføres studiet før, under og efter forskningsprocessen. For eksempel tilføres studiet forsat autoritet, når flere og flere faglige selskaber vælger at følge dets konklusioner vedrørende forløsning af fostre i underkroppræsentation. TBT studiet involverede fødeafdelinger i 26 lande, men de sociale og kulturelle forhold, hvorunder den videnskabelige viden blev skabt, er ikke synlig i artiklen. Artiklen tilskrives netop autoritet gennem en renselsesproces, hvor disse forhold slettes. Artiklens autoritet er en effekt, som skabes, når artiklen bruges, og ikke en årsag til dens brug.

’From where did the Term Breech Trial get its authority’.
Jette Aaroe Clausen.
Specialet kan lånes gennem Jordemoderuddannelsernes biblioteker.