Tema: Fusioner. Turbo på sammenlægningen

Kaos og frustrationer kendetegner situationen og stemningen på fødeafdelingen på Herlev Hospital umiddelbart efter, at afdelingen er lagt sammen med Glostrups fødeafdeling.

Et budgetforlig indgået i slutningen af september satte pludselig turbo på sammenlægningen af de to hospitaler på Vestegnen og sendte dermed både ledelse og medarbejdere på en hård prøve. Alle aktiviteter indenfor gynækologien, obstetrikken og neonatalområdet på Glostrup Hospital skulle med kort varsel flytte til Herlev Hospital, der fremover skal rumme 4.800 fødsler mod tidligere 2.500. Allerede 1. januar 2010 skulle den fysiske fusion finde sted.

– Indtil midten af september troede vi, at vi skulle bo på to matrikler indtil Kvinde-Barn Centret var færdigt. Vi vidste, at byggeriet var på vej ud i en arkitektkonkurrence, og at der kunne gå tre til fem år, før det var færdigt, så det var vores tidshorisont, fortæller Ingelise Andersen, chefjordemoder på Herlev Hospital. Fremrykningen af tidspunktet for fusionen kom således også som en overraskelse for afdelingsledelsen – en overraskelse af de mindre behagelige.

– Vi tog en dialog med sygehusdirektionen og fortalte, at det ville blive svært at få de fysiske rammer på plads. Det virkede urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre at forberede fusionen på tre måneder, men det var en politiske beslutning, så der var ikke så meget at gøre. Det handlede om, at der skulle spares penge her og nu, siger Ingelise Andersen.

En fusion er altid svær
Reaktionerne fra jordemødrene er noget mindre diplomatiske. De jordemødre som tidsskriftet har talt med, bruger alle ord som kaos, forvirring og mangelfuld forberedelse, om de tilstande, der herskede op til og et par uger efter sammenlægningen, hvor research til denne artikel er foretaget. Inddragelsen af medarbejderne i fusionen lykkedes kun delvist blandt andet på grund det voldsomme tidspres. Forventningen om en fusion i et mere adstadigt tempo og med et nyt byggeri som fælles udgangspunkt blev blæst af banen og med et slag gjort til skamme.

– En fusion er altid svær, men en fremskyndet fusion som denne er rigtig svær – næsten umulig, siger Signe Landorph, der kommer fra Glostrup. Hun er tillidsrepræsentant og tager hvervet alvorligt.

– Vi arbejder som tillidsrepræsentanter for at få tingene til at fungere. Hvis ikke vi ser de små spirer, der trods alt er, så klarer vi den ikke igennem. Men selvom min indstilling er at være med til at få det til at fungere, så må jeg erkende, at det er fuldstændigt kaotisk herude. Patienterne bliver ikke passet ordentligt, og folk hader at gå på arbejde. Det store problem er, at fusionen er gået for hurtigt. Da vi så fik fyringsrunden oveni (blandt andet af tre jordemødre på Herlev Hospital, red.) var det mere end personalegruppen har kunnet håndtere, siger Signe Landorph.

Kaos og frustration er også de ord, der kommer først fra Charlotte Moe, der har været ansat på Herlev Hospital i 16 år, de seneste 3 år som tillidsrepræsentant. Hun har selv været involveret i processen som tillidsrepræsentant på højeste niveau, og har dermed haft betydelig mere viden om, hvad der foregik, end hendes kolleger. Hun forstår fuldstændig kollegernes frustrationer over forløbet.

– Ja, de menige jordemødre skulle have været inddraget igennem de arbejdsgrupper, der blev nedsat, men tidsperspektivet gjorde, at indflydelsen fra medarbejderne er ganske begrænset, siger Charlotte Moe.

Signe Landorph mener heller ikke, at arbejdsgrupperne har opfyldt deres mission, der var at inddrage medarbejderne i det store projekt og gøre brug af deres viden og erfaringer.

– Der blev nedsat en masse gode arbejdsgrupper, men de var uden ledelse og uden beskrevet kompetence. Desuden var der alt for mange ubekendte til, at vi kunne arbejde i grupperne, siger Signe Landorph.

En arbejdsgruppe nåede dog at gøre sit arbejde færdigt. Det var gruppen, der skulle udarbejde nye faglige retningslinjer, der nåede igennem fra A til Z.

Fødegangen blev ikke færdig
Allerede tidligt på efteråret stod det klart, at den nye fødegang ikke kunne nå at blive færdig til årsskiftet, men først en måned senere. Selvom man måtte imødese næsten en fordobling af fødselstallet, som den eksisterende fødeafdeling var indrettet til, så opretholdt man beslutningen om, at fusionen skulle gennemføres efter planen. Et nyt modtageafsnit nåede lige akkurat at blive færdigt i timerne op til, at afsnittet åbnede, men der mangler fortsat skyllerum og medicinrum, og der er ikke noget depot til at fylde stuerne op fra, så alt skal hentes på fødegangen. I et forsøg på at afbøde manglen på fødestuer blev to undersøgelsesrum i modtagelsen udpeget til fødestuer. Ledelsen forsøgte desuden at visitere gravide med planlagt fødsel på Herlev Hospital videre til Hillerød Sygehus. I flere tilfælde har det været nødvendigt at afvise gravide i fødsel ved døren og bede dem om at køre til Hillerød eller til Hvidovre Hospital. I alt 45 ud af de forventede 460 fødsler i januar blev således omvisiteret.

Chefjordemoder Ingelise Andersen erkender, at jordemødrene har haft meget vanskelige forhold at arbejde under, og hun har meget ros til den indsats, de har ydet.

– Selv om der naturligvis har været mange frustrationer, har jordemødrene bevist, at de arbejder meget professionelt. Vi havde håbet, at vi kunne ansætte afdelingsjordemødre fra dag et, men de økonomiske forhold har ikke gjort det muligt at prioritere det endnu. Det har betydet, at jordemødrene oveni alt det ukendte, også har skulle koordinere arbejdet på fødegangen og i det obstetriske modtageafsnit, siger chefjordemoderen.

Introduktion og sikkerhed
Ifølge chefjordemoder Ingelise Andersen har ledelsen gjort, hvad den kunne for sikkerheden på fødeafdelingen, selvom betingelserne ikke er i top.

– Vi har omvisiteret fødsler væk fra Herlev i det omfang, vi kunne, og så har vi lagt skemaet, så der altid er gamle Herlev jordemødre i vagt sammen med jordemødre fra Glostrup, så der altid er nogen, der kender akutfunktionerne, siger Ingelise Andersen. Men det er ikke usandsynligt, at man vil kunne se en stigning i antallet af indberetninger af utilsigtede hændelser som følge af de mangelfulde fysiske rammer i den første måned, mener chefjordemoderen.

Alle jordemødre har gennemgået en dags undervisning i blandt andet diabetes og præmatur fødsel, som hidtil har fundet sted på Glostrup Hospital, der havde neonatalafdelingen. Neonatalafdelingen er også flyttet til Herlev Hospital. Der har også i efteråret været afholdt en fælles temadag for jordemødre, om hvordan man tilrettelægger konsultationen. Men nogen formel introduktion til Herlev Hospital har jordemødrene fra Glostrup ikke modtaget.

Som sorgarbejde
Et andet problem, der skinner igennem efter den fremskyndede fusion, er, at medarbejderne ikke har haft den nødvendige tid til at omstille sig til den ny situation. Det kræver tid at sige farvel til noget, man holder af, og det kræver tid at sætte sig ind i forholdene det sted, man skal hen. Hvis der ikke er tid til de processer, risikerer det at gå ud over den personlige glæde ved arbejdet og over den faglige kvalitet. For dem, der skal sige farvel til en arbejdsplads, de holdt af, kan reaktionen minde om en sorgproces med de faser, den indeholder.

– Folk har ikke haft en ærlig chance for at omstille sig, mange er stadig dybt nede i sorgfasen, og der er stadig ingen nyorientering at spore, siger Signe Landorph.

I bestræbelserne på at integrere de to grupper jordemødre fik alle en fusionsven. I løbet af efteråret blev der afsat otte timer til hvert fusionsvennepar, som de kunne bruge til, hvad de ville. Nogen valgte at bruge tiden uden for hospitalet til at lære hinanden at kende, andre brugte tiden på at blive vist rundt på fødeafdeling på Herlev, mens andre igen valgte at tilbringe timerne på Glostrup.

– Der var et stort behov for jordemødrene fra Glostrup for at sige farvel til en arbejdsplads, som de holdt meget af. Derfor var der nogle, der valgte at invitere fusionsvennen med ud på Glostrup, for at hun skulle se, hvad de skulle sige farvel til. Det viser, hvor meget behov man har for at tage ordentligt afsked, også selvom det ”bare” er en arbejdsplads, siger Charlotte Moe.