Tavshedspligt på prøve

Det er surt, når jordemoderveninden ved, at man er ansøger til en stilling, når man ikke selv har fortalt det. Og det er brud på tavshedspligten, når en ansøgning ikke bliver behandlet fortroligt.

"Jeg henstiller til, at min ansøgning behandles fortroligt". Således afslutter mange deres ansøgninger, når de har besluttet at søge nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Men uanset om den jobsøgende jordemoder slutter ansøgningen af med den lille venlige henstilling eller ej, så bør indholdet i ansøgningen ikke tilflyde andre end dem, det er beregnet på: Den eller de personer, der har myndighed til at træffe beslutning om hvem, der skal ansættes.

Alligevel sker det, at jordemødre oplever, at velmenende veninder eller kolleger lykønsker dem med det nye job eller spørger, om det er rigtigt, som rygterne siger, at de er ved at søge væk?

Et sundt princip
Offentlighed i forvaltningen er et grundlæggende og sundt princip i det offentlige Danmark. Men den argumentation holder ikke, når Yrsa fra ansættelsesudvalget kommer til at tale over sig og lække navne på ansøgerne, når hun kommer tilbage til fødegangen efter et møde i ansættelsesudvalget.

– Alle har i princippet ret til at se alt i det offentlige, men der er lavet en række undtagelser. For eksempel beskriver forvaltningslovens § 27 offentligt ansattes tavshedspligt, der gælder fortrolige sager og sager, hvor der er hensyn at tage til offentlige og private interesser. Og man må i høj grad sige, at der er private hensyn at tage, når det handler om oplysninger om ansøgere, siger jurist og forhandlingsleder i Jordemoderforeningen, Lene Maigaard. En offentlig institution, som for eksempel en fødeafdeling, risikerer desuden at få et blakket rygte, hvis det bliver almindeligt kendt, at man dér har lidt svært ved at holde enkelthederne fra ansøgninger tæt til kroppen. Det kan skræmme fremtidige ansøgere væk og give et dårligt arbejdsklima.

Tavshedspligt på prøve
Tavshedspligten kan blive sat på prøve flere steder undervejs, når et brev med en ansøgning er på vej til den ansættende myndighed. Sekretæren, der åbner posten kan dårligt undgå at notere sig afsenderen; lederen der tager imod ansøgningen får alle oplysninger; sekretæren, der kopierer ansøgningen til de øvrige i ansættelsesudvalget, har også adgang til at kigge med; og hele ansættelsesudvalget har fuld indsigt i hvem, der søger stillingen. Derfor skal man være opmærksom på en ansøgnings vej gennem systemet, mener Lene Maigaard.- Mange arbejdspladser opfordrer i stillingsopslaget til, at man mærker kuverten, så ansøgninger kan gå uåbnet videre til rette sted. Det kan være med til at lukke nogle af hullerne. Men alle i systemet skal være opmærksomme på, at de har tavshedspligt med hensyn til den viden, man får kendskab til på arbejdet. Det gælder ikke mindst de medarbejdere, der sidder i et ansættelsesudvalg. Når man vælger at nedsætte et ansættelsesudvalg, hvori der indgår menige medarbejdere eller tillidsrepræsentanter, er disse med til at udøve myndighed og skal overholde de forvaltningsretlige spilleregler. Det bør alle være på det rene med. Sideløbende med tavshedspligten skal man også i øvrigt overholde "god forvaltningsskik", som fx at oplysninger i den offentlige forvaltning kun bør tilflyde de personer, der skal bruge oplysningerne i forbindelse med en sags behandling. I en ansættelsessag er det kun medlemmerne af ansættelsesudvalget, der har brug for oplysningerne, da det er dem, og kun dem, der beslutter hvem man vil ansætte, siger Lene Maigaard.