Mellem 13 og 15 procent af alle kvinder rammes i en eller anden grad af fødselsdepression. Men hvad er årsagen til depressionerne, og hvorfor er nogle kvinder mere udsatte end andre?
De spørgsmål vil læge og ph.d. Vibe Gedsø Frøkjær og hendes forskerteam forsøge at finde svar på i et stort anlagt studie, der er støttet med 1,8 mio. kroner af Det Frie Forskningsråd. Målet er på sigt at optimere forebyggelse og behandling, så de alvorlige konsekvenser af fødselsdepressioner kan undgås.
– Hvis vi kan forebygge fødselsdepressioner og sætte ind med den rigtige behandling i tide, hjælper vi både mor, barn og familie på et meget vigtigt tidspunkt i deres liv. En fødselsdepression påvirker ikke bare kvinden voldsomt, men også tilknytningen mellem mor og barn, som vi ved sætter præg på barnets tidlige udvikling. Forstyrres den, kan det risikere at få livslange følger, siger hun.
Studiet foregår ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, hvor Vibe Gedsø Frøkjær er seniorforsker. Det vil omfatte i alt 150 kvinder med to forskellige genprofiler, der bliver fulgt fra den sene graviditet til otte uger efter fødslen.
– Det, vi er interesserede i, er de fødselsdepressioner, der opstår under den kæmpe hormonelle rutsjetur tidligt efter fødslen. Her er risikoen for at udvikle psykisk ubalance størst, og den topper 10-19 dage efter fødslen, fortæller Vibe Gedsø Frøkjær.
Fra andre studier ved forskerne allerede, at nogle kvinder er særligt disponerede for at reagere depressivt ved hormonelle overgange, dvs. både ved overgangsalderen og i forbindelse med graviditet og fødsel. Men de ved ikke, hvorfor det sker.
– Der er en gruppe af kvinder, som er mere sensitive for de her hormonelle rutsjeture end andre. Men vi forstår ikke helt, hvad der trigger sygdomsmekanismerne, og det er det, vi gennem forskningsprojektet vil forsøge at forstå bedre, siger Vibe Gedsø Frøkjær.
Måske særlig østrogenfølsomhed
En af hypoteserne er, at nogle kvinder på gen-niveau har en særlig østrogenfølsomhed, der kan udløse depression, og undervejs vil det bl.a. blive testet, om en biomarkør for østrogenfølsomhed i blodet kan forudsige risikoen for fødselsdepression.
De 150 kvinders psykiske tilstand vil i hele forløbet blive fulgt indgående via psykologiske og psykiatriske interviews samt selvrapportering, og to grupper á hver 35 kvinder – én med og én uden depressive symptomer tre til fem dage efter fødslen – vil også blive hjernescannet.
– Markøren er bare en markør, men kender vi “mekanismerne” bag, kan vi gribe ind i dem. Det, vi prøver med scanningerne, er derfor at se på, om der er tegn på, at kvinder i højrisikogruppen også har en særlig hjernekemi, der gør, at de bliver depressive. Altså om der er forskel på scanningerne hos dem, der er i høj risiko og udvikler en depression og hos dem med lav risiko, siger Vibe Gedsø Frøkjær.
De udvalgte kvinder skal fire uger efter fødslen igennem to forskellige typer hjernescanninger. Den ene varer i to timer og giver et billede af, hvor vågent og aktivt serotonin-systemet er.
– Serotonin-systemet er kraftigt involveret i de funktioner, der er ramt ved depression. For eksempel er det med til at regulere angst, humør, søvn, appetit, impulskontrol og stressniveau. Og vi ved, at cellerne i systemet har receptorer, der lytter til kønshormonsignalerne. Derfor er de interessante i den her sammenhæng, fortæller Vibe Gedsø Frøkjær.
Ved den anden scanning ser forskerne på, hvordan den enkelte kvindes hjerne håndterer angst- og frygtstimuli, og på hvordan belønningssystemet i hendes hjerne fungerer.
– Her vil vi kigge på, hvor let kvinden har ved at føle glæde ved positive stimuli. Det ved vi er supervigtigt for, om man for eksempel er motiveret for social kontakt, som er et belønnende stimuli. Men i deprimerede hjerner kan belønningssystemet være ude af balance, så det er et væsentligt aspekt at se på i forhold til fødselsdepressioner, siger hun.
Nye perspektiver
Forskningsstudiet går i gang i efteråret 2017 og forventes afsluttet i løbet af 2020. Først på det tidspunkt ved Vibe Gedsø Frøkjær, om hypoteserne kan bekræftes. Viser det sig, at en biomarkør for østrogenfølsomhed i blodet kan forudsige risiko for fødselsdepressioner, vil det åbne helt nye forebyggelsesperspektiver.
– Det vil betyde, at vi med en blodprøve i løbet af graviditeten – eller måske en blodprøve kombineret med familiehistorie og social kontekst – tidligt kunne starte en målrettet, forebyggende indsats i forhold til kvinder i højrisikogruppen, siger hun.
Hun understreger samtidig, at det ikke behøver at indebære, at alle så skal tage antidepressiv medicin.
– Men en blodprøve kunne være et af de parametre, hvormed man udvalgte de kvinder, der skal have tilbudt en særlig indsats under graviditeten for at beskytte deres psykiske helbred og barnets udvikling. På laveste niveau kunne en forebyggende indsats gå ud på, at man sendte kvinderne til lidt flere kontroller og underviste dem i de tidlige symptomer på depression. En del i højrisiko- -gruppen vil måske udvikle noget, vi er nødt til at behandle, men dem kan vi så fange hurtigt og nå at sætte i behandling allerede under graviditeten, siger forskeren.
Med hensyn til hjernescanningerne håber Vibe Gedsø Frøkjær, at man via dem kan blive klogere på, hvilken form for behandling, der er bedst for de kvinder, som bliver deprimerede under kønshormonelle rutsjeture.
– Det er ikke sikkert, at disse kvinder har behov for det samme som mennesker, der bliver deprimerede uden for en kontekst med store udsving i kønshormonniveauerne. Vi tror, at der i den store og meget sammensatte gruppe af depressive er undergrupper, som bliver syge på ganske særlige måder, netop fordi de er særligt følsomme over for kønshormonudsving. Derfor skal de måske også have en anden behandling end den generelle depressionsbehandling, hvor lykkepiller farmakologisk set er det første valg, siger hun.
Både biologi og psykologi
Alle kvinder i projektet vil være kvinder, der skal føde ved planlagt kejsersnit, fordi forskerne i forbindelse med bedøvelsen vil få naturlig adgang til den cerebrospinalvæske, hjernen er omgivet af. Cerebrospinalvæsken spiller muligvis også en rolle og kan give indblik i mekanismerne i forbindelse med fødselsdepression.
Kvinder, der får kejsersnit på grund af regulær psykisk sygdom, vil blive sorteret fra. Men kvinder, der for eksempel får selvvalgt kejsersnit, fordi de er bange for at føde, ekskluderes ikke fra undersøgelsen.
– Vi vil gerne have en vis højrisikogruppe og lære om alle de faktorer, der spiller ind i forbindelse med fænomenet. Og om kvinderne skal have kejsersnit, fordi barnet ligger skævt, fordi de tidligere har haft en kompliceret fødsel med ruptur af ringmusklen ved endetarmen, eller selv vælger kejsersnit, fordi de er nervøse, er der derfor ikke stillet krav om i studiedesignet, siger Vibe Gedsø Frøkjær.
I forbindelse med studiet vil kvindernes spyt også blive undersøgt for niveauet af stresshormonet kortisol, men projektet fokuserer ikke alene på biologi og hjernekemi. De psykologer, der undervejs er med til at screene kvinderne, vil fx også indsamle data om familiehistorie, relationen til partneren og oplevelsen af støtte fra omgivelserne under graviditeten.
– Der er ingen tvivl om, at psykosociale faktorer er involveret i det her med at skulle indtage forældrerollen, tage ansvar for og interagere med barnet. Men man kan ikke betragte fødselsdepressioner som et fænomen, der er helt løsrevet fra den biologi, som udspiller sig i forbindelse med graviditet og fødsel. For at forebygge mest effektivt, skal vi skrue på alle håndtagene. Jeg mener ikke, det er meningsfuldt at se på de her ting som adskilte størrelser, og jeg tror for eksempel, at psykoterapi virker bedst på et menneske, hvis hjernekemien er nogenlunde oppe at snurre, siger Vibe Gedsø Frøkjær.