Taler du med barnet før, under og efter fødslen?

En netop afsluttet uddannelse som spædbarnsterapeut har inspireret jordemoder Susanne Warming til at skrive nedenstående indlæg. Efter 25 år som jordemoder har efteruddannelsen givet hende nye perspektiver på jordemoderfaget.

Jeg har netop afsluttet efteruddannelsen i Spædbarnsterapiens metode. Og jeg kan mærke, at jeg simpelthen er nødt til at dele min udvidede forståelse for vores fantastiske fag. Efteruddannelsen beskæftiger sig ikke med jordemoderfaget, men jeg har i hele forløbet kunne mærke, hvordan spædbarnsterapiens metode har tydeliggjort for mig, at vi i det danske sundhedsvæsen ikke er nok opmærksomme på, at børnene kan have brug for hjælp til at forebygge, at traumer opstår og til at få forløst evt. mentale traumer opstået i den præ- eller perinatale periode.

Fostertilværelsens- og fødslens betydning for barnets fremtid.

Jeg vil starte med at minde om, at fosterperioden er blandt de mest betydningsfulde faser af et menneskes liv. Det er her grundlaget for sundhed, robusthed, styrke og velvære etableres. Det ufødte barn forstår og sanser en masse, og lærer og påvirkes således i hele fostertilværelsen og fremefter. Mors stress-/velvære-hormoner trænger via blodet ind i det ufødte barn og påvirker barnet. Man ved, at det sympatiske nervesystem dannes allerede 35 dage efter undfangelsen. Det betyder altså, at det ufødte barn vil opleve fysiske reaktioner (lige som voksne), hvis han/ hun udsættes for et traume. De belastninger barnet oplever i fostertilstanden og i den før-sproglige alder er svære for det lille barn at håndtere. Barnet oplever det som kaos, hvilket vil sætte sig i barnets krop som en permanent stress-tilstand og forstyrre barnets udvikling, idet traumet fastlåser barnet.

Spædbarnsterapiens metode i obstetrikken

Spædbarnsterapi tager udgangspunkt i, at barnets umodne nervesystem ikke har kapacitet til selv at bearbejde en belastende hændelse, men har brug for et modent og roligt nervesystem at ”læne sig ind i”. Barnet har brug for et nervesystem fra en voksen, der evner at leve sig ind i den hændelse, som skabte traumet, sætte ord på det overfor barnet og møde barnet i det svære. Barnet har altså fuldstændig samme behov for omsorg, som den nybagte mor. Spædbarnsterapiens metode kan benyttes som en egentlig terapiform, men kan også bruges som et pædagogisk værktøj i hverdagen til at hele traumet og dermed fremme udvikling. Som jordemødre kan vi altså forløse børnenes traumer i her-og-nu-situationer. Fx kan vi hjælpe et barn forløst med sugekop ved at møde barnet med autentisk nærvær, vise forståelse for barnet og sætte ord på det, der sker, og det der er sket. På den måde sættes barnet fri af traumet og dermed skabes basis for en sund fysisk og mental udvikling for barnet. Det er ikke svært at lære at gøre. Og jeg ser helt klart vores faggruppe som den faggruppe, der bedst har mulighed for at hjælpe små nye borgere til at få forløst fødselstraumer, da vi har været til stede og kender barnets historie.

Lad os indføre efterfødselssamtale med det nyfødte barn

Lige som jeg oplever, at forældre har glæde af at tale fødslen igennem nogen tid efter fødslen, så føler jeg mig overbevist om, at det er godt for barnet, hvis vi fremover indfører efterfødselssamtaler med børnene – som minimum i de situationer, hvor det står tydeligt, at barnet kan have oplevet fødslen traumatisk.

Som jordemødre plejer vi at arbejde med tilknytning ved at vejlede forældrene om, hvordan de kan aflæse og imødekomme barnets behov. Spædbarnsterapiens metode adskiller sig bl.a. ved, at vi som jordemødre taler direkte med barnet. På den måde kan vi i en slags efterfødselssamtale hjælpe barnet til forløsning af traumet og samtidig vise forældrene en god måde at kommunikere med barnet på. Vi lærer alle bedst ved at se noget blive gjort, frem for at få at vide hvad vi skal gøre.

Se figur i større visning