Denne artikel er et resume af et nyt kvalitativt studie fra Regionshospitalet Gødstrup. Formålet med studiet var at undersøge fertile kvinders tanker og psykiske reaktioner på at blive fulgt med halvårlige kontroller på grund af cervical intraepithelial neoplasia grade 2 (også kaldet CIN2 eller moderate celleforandringer på livmoderhalsen). I tillæg undersøgte vi, om den opfølgende behandling af CIN2 (se boksen Fakta her på siden) påvirker kvindernes tanker om og planlægning af graviditet. Studiet indikerer, at jordemødre kan gøre en forskel ved at italesætte diagnosen CIN2 og behandlingen og spørge ind til eventuel tvivl, når de møder kvinderne, eksempelvis i fertilitetsklinikker, i jordemoderkonsultationen eller ved ambulante henvendelser på hospitalet.
Tryghed og ro versus usikkerhed og ængstelse
Vores studie understøtter tidligere forskning, der peger på, at screening både kan opleves som en tryghed i forhold til forebyggelse af alvorlig sygdom, samtidig med at det kan medvirke til usikkerhed og ængstelse. Når kvinder med CIN2 følges med halvårlige kontroller, lever de med en usikkerhed om, hvorvidt celleforandringerne forsvinder af sig selv, eller om de vil udvikle sig til mere alvorlige celleforandringer – i værste fald kræft. Dette vilkår kan føre til psykologiske bivirkninger som usikkerhed, ængstelse og eksistentielle overvejelser. De fleste af kvinderne i vores studie beskrev følelser af at falde til ro og finde tryghed i det opfølgende kontrolforløb, i takt med at de blev informeret om tilstanden. Alligevel havde kvinderne bekymringer og ængstelse lejret latent i baghovedet. En kvinde udtrykte fx:
“Man beroliges, men ingen kan give garantier.” I det følgende afsnit præsenteres de bekymringer og udfordringer, som kvinderne gjorde rede for i forhold til at blive fulgt med halvårlige kontroller for CIN2 i gynækologisk ambulatorium, sideløbende med at have tanker og planer om graviditet.
Tanker og planer om graviditet
Ingen af kvinderne udsatte deres planer om graviditet, men nogle beskrev det som stressfuldt at gå med et ønske om graviditet og familieforøgelse samtidig med at blive fulgt med kontroller på grund af CIN2. For eksempel beskrev nogle kvinder, at de følte tvivl om deres kvindelighed og evne til at blive gravid. En kvinde havde følt mindre lyst til at fortsætte sit fertilitetsforløb, idet hun tænkte, at hun var syg med celleforandringer. Nogle kvinder beskrev, at de havde haft tanker om det at skulle dø, og om hvordan den øvrige familie skulle klare sig alene.
Et par kvinder beskrev, at de bekymrede sig for, om celleforandringerne skulle udvikle sig under en eventuel graviditet, hvor celleforandringerne ikke kontrolleres, mens andre bekymrede sig for, om celleforandringerne ville påvirke graviditeten. Et par kvinder havde haft tanker om at få fjernet celleforandringerne kirurgisk for at slippe af med uvisheden.
Tre af vores informanter, som var i fertilitetsbehandling, beskrev frustrationer i forhold til at blive fulgt med kontroller for CIN2 sideløbende med at håbe på at kunne starte fertilitetsbehandling. De beskrev, hvordan de havde fået modsatrettede informationer af deres praktiserende læge, fra gynækologisk ambulatorie og fra fertilitetsklinikker, hvorved deres planer om fertilitetsbehandling var blevet unødigt forstyrret og forsinket.
De særligt ængstelige og nervøse
Adskillige kvinder i studiet oplevede den gynækologiske undersøgelse, hvor der tages vævsprøver fra livmoderhalsen, som ubehagelig og associeret med angst, forlegenhed, ubehag og smerter. Detaljeret information om proceduren og brug af lokal anæstesi så ud til at hjælpe nogle af kvinderne. Tidligere forskning på området peger på, at særligt nervøse og ængstelige kvinder ikke finder støtte og hjælp i brochure og andet informationsmateriale. Et par kvinder i vores studie havde samme oplevelse. Derfor kan fremtidig forskning med fordel fokusere på ›de særligt nervøse‹ i et forsøg på at finde metoder til at reducere deres angst og ubehag ved en gynækologisk undersøgelse.
Kvinders forberedelse og transition til moderskabet beskrives i litteraturen som en vigtig begivenhed, der kan påvirke på et psykisk og eksistentielt plan. Med de psykiske påvirkninger som CIN2 diagnosen og det opfølgende kontrolforløb i tillæg kan aflede, ser det ud til at processen for nogle kvinder kan besværes. Især hos de kvinder som er særligt ængstelige og som er påvirket af særlige livsomstændigheder fx tidligere kræftforløb eller ufrivillig barnløshed.
En kvinde udtrykte:
“Jeg tænker bare, nu hvor jeg skal være mor, så er der så mange fantastiske ting, som sker. Det vil være helt forfærdeligt, hvis man pludselig bliver diagnosticeret med kræft, efter at have født, og det er altså … ja, jeg må bare leve med det.”
Undersøgelsen er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Jordemoderforeningen.
FAKTA
I Danmark anbefales kvinder i fertil alder, som diagnosticeres med cervical intraepithelial neoplasia grade 2 (CIN2) en opfølgende behandlingsform med kontroller hver 6. måned i op til 2 år, hvor der via nye vævsprøver gøres status på celleforandringerne. I op til 50 – 60 procent af tilfældene vil celleforandringerne nemlig gå i sig selv og desuden er et kirurgisk indgreb, hvor celleforandringerne fjernes (keglesnit), associeret med blandt andet abort og præmatur fødsel. Kvinders mulighed for at blive gravid påvirkes ikke negativt af celleforandringer, og der er ingen anbefalinger om at afstå fra at blive gravid på grund af celleforandringer på livmoderhalsen. Kvinder, der er gravide, får ikke kontrolleret status på de moderate celleforandringer, men skal vente med næste kontrol til otte uger efter fødslen.
Studiets metode og gennemførelse
Dette kvalitative studie blev gennemført i gynækologisk ambulatorium på Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup. Vi rekrutterede 20 kvinder i fertil alder, som blev fulgt med kolposkopi, biopsi og smear hvert halve år på grund af CIN2. Vi udførte semi-strukturerede interviews, som blev optaget digitalt og transskriberet ordret. Interviewene fandt sted fra 1. september 2020 til og med december 2020. Via en tematisk analyse identificerede og analyserede vi mønstre og temaer i det transskriberede materiale.
Tematisering
1
I studiet identificerede vi to hovedtemaer:
Den mentale rejse, som følger disse trin: Først en stærk følelsesmæssig reaktion fra kvinderne, inklusiv angst, frustration og eksistentielle overvejelser og derefter mestring med følelser af både sikkerhed og håb, men også usikkerhed og bekymringer, især op til en kontrol.
2
Medierende faktorer, det vil sige faktorer, som influerer på kvindernes psykologiske reaktioner på CIN2 diagnosen og kontrolperioden. Det drejede sig om særlige livsomstændigheder, behov for information, og mental og fysisk ubehag ved den gynækologiske undersøgelse med udtagning af vævsprøver.
Gode råd til dig som jordemoder
Jordemødre, som arbejder forebyggende- og sundhedsfremmende, kan med fordel inddrage de enkelte kvinders oplevelser og besvare eventuelle tvivlsspørgsmål i kliniske konsultationer. Desuden kan jordemødrene have fokus på at forberede kvinder forud for en gynækologisk undersøgelse, som for nogen opleves som grænseoverskridende og smertefuld.
Som jordemoder kan du for eksempel spørge:
- Hvor længe har du haft diagnosen CIN2?
- Hvordan har det været for dig at blive fulgt med nye vævsprøver hvert halve år?
- Hvordan oplever du at være påvirket af, at der ikke tages vævsprøver fra livmoderhalsen, når du er gravid? Giver det dig ekstra bekymringer?
- Har du spørgsmål til diagnosen CIN2 og kontrolforløbet, nu hvor du er gravid?
Når du assisterer ved en gynækologisk undersøgelse, kan du som jordemoder medvirke til:
- At kvinden informeres om proceduren.
- At kvinden informeres om hensigten med undersøgelsen.
- At kvinden får tid og anledning til at stille spørgsmål
- At dække kvinden til, så hun ikke føler sig blottet.
- At tilbyde smertelindring, hvis det forventes at undersøgelsen vil være smertefuld.
-
Sammenhæng i behandlingsforløb på tværs af specialer
Nogle kvinder oplevede inkonsistent information i forbindelse med opstart af fertilitetsbehandling, fra praktiserende læge, fra gynækologisk ambulatorie og fra fertilitetsklinikken. Dette tyder på, at der er brug for revision af retningslinjer på tværs af specialerne, således at parrene ikke får deres forløb unødigt forsinket.