De fleste, der går i nattevagt, kender fornemmelsen af at føle sig kuldskære og ukoncentrerede midt på eller sidst på natten. Maven vokser i omfang og rumler om kap med arbejdsopgaverne. Øjnene brænder, og man glæder sig kun til at komme hjem bag nedrullede gardiner.Søvnforskere fra både Japan, USA og Europa har anbefalet powernapping på 10 til max 20 minutter som en metode til at øge effektiviteten, bl.a. fordi blodtilførslen til hjernen stiger kraftigt efter en kort søvn. Og afdelingssygeplejerske Lis Damgaard, intensiv afdeling, Århus Amtssygehus, mener bestemt, at en søvnperiode virker positivt på personale i skiftende vagter.
– Vi indførte powernap som et forsøg for et år siden, for at se om en søvnperiode kunne mindske generne på nattevagterne. Og efter en prøveperiode har vi indført søvnordningen fast. Vores erfaring er, at personalet har det bedre og er mere veloplagte. Det kan vi f.eks. mærke, når de afgiver rapport om morgenen. Og de angiver også selv, at de har det bedre. De føler sig ikke så oppustede, de fryser heller ikke så meget mere, og de fungerer bedre, siger Lis Damgaard.
Bedre dagsøvn
Et andet problem med nattevagter kan være, at det er svært at falde i søvn, når man kommer hjem, og at dagsøvnen sjældent bliver så dyb og langvarig som nattesøvn. Resultatet er, at de ansatte føler sig trætte og uoplagte, både på hjemmefronten, og når de møder til næste nattevagt. Erfaringen fra Århus Amtssygehus er, at en powernap også har en gunstig effekt på disse problemer. I begyndelsen var en del af personalet skeptiske over for tanken om at sove på vagten. De var bange for, at søvn om natten ville betyde, at de ikke kunne sove, når de kom hjem. Den frygt har vist sig ubegrundet.
– Mange sover faktisk bedre end før, når de kommer hjem. Og i forhold til tidligere føler de sig rigtigt udhvilede, når de står op. Det betyder, at de ikke behøver at hvile igen inden næste vagt, siger Lis Damgaard.
I dag vil plejepersonalet ikke af med ordningen, som i al sin enkelthed går ud på, at alle nattevagter skriver sig på en soveliste, når de møder på vagt. De skriver hvilke 29 minutter, de gerne vil gå fra i tidsrummet mellem 03 og 06. Hvis ellers arbejdet tillader det, for arbejdet har stadig førsteprioritet.
Derpå har sygeplejerskerne selv ansvaret for at tilrettelægge arbejdet, så de kan liste ind i det mørke soverum og lægge sig op på sengen, når det er deres tur. Fem gange på en nat går døren til værelset op, og en ny hopper op i sengen. Med sig i hånden har hun et æggeur, som garanterer, at hun vågner til tiden.
Fokus på arbejdsforhold
Lis Damgaard ser powernap som et vigtigt argument, når det gælder om at rekruttere og fastholde personale i fremtiden, og hun bakkes op af centerchefsygeplejerske Alice Ratenburg, abdominalcentret på Rigshospitalet, hvor man i øjeblikket kører et kontrolleret forsøg med powernap. – For de fleste er det ikke attraktivt at gå i nattevagt, men vi kan jo ikke lukke sygehuset klokken 16. Derfor bliver vi ganske enkelt nødt til at finde nogle bedre måder at lave vagterne på, så de tilgodeser folks behov," siger Alice Ratenburg.
Hun peger på, at det tidligere har været tilladt at koble lidt af på en vagt med at drikke kaffe, og strikke eller snakke sammen, hvis arbejdet tillod det; men at sove har aldrig været legalt for sygeplejersker på 8 eller 12 timers vagter.
– Der er heldigvis sket en holdningsændring herhjemme de seneste år, så der er kommet mere fokus på arbejdsvilkår. For vores vedkommende kom idéen til powernap i forbindelse med vores arbejdspladsvurderinger, og det har været en hård kamp at komme igennem med idéen. Men jeg tror, at der er en voksende erkendelse af, at det er naturstridigt at arbejde om natten, hvis man ikke gør det hele tiden. Det påvirker både krop og psyke, forklarer Alice Ratenburg.
Problemet ligger i, at det tager kroppen tre uger at vænne sig til at være vågen og aktiv om natten, og at plejepersonale med skiftende dag- og nattevagter typisk har tre-fire nattevagter ad gangen.
Hospitaler i England, Frankrig, Japan og Finland har dokumenteret god effekt af en søvnpause hos natsygeplejersker med skiftende vagter, og erfaringerne fra Rigshospitalet tyder også på, at personalet bliver mere effektivt, gladere og kan yde en bedre pleje og omsorg.
– De kan bedre koncentrere sig i hele vagten og har større lyst til at videreuddanne sig. De har kort sagt mere overskud trods skæve ottetimersvagter eller lange 12-timers vagter, fortæller Alice Ratenburg.
Dokumentation er vigtig
For begge lederne er det store skrækscenarium, at sygehusledelserne vil kaste sig over søvnordningerne i en sparerunde og sige: "Haps de timer kan I godt undvære". – Det er faktisk en af grundene til, at vi i øjeblikket kører et forsøg, hvor halvdelen af personalet må sove 10 -15 minutter og den anden halvdel skal holde sig vågen. Et videnskabeligt forsøg, hvor vi gerne skulle kunne dokumentere effekten af soveordningen. Skal ordningen have en fremtid, er det vigtigt, at den er veldokumenteret, siger Alice Ratenburg.
Både Alice Ratenburg og Lis Damgaard bliver i øjeblikket kontaktet af mange sygehusafdelinger, hjemmeplejer, socialpædagoger og andre der arbejder på skæve tidspunkter, og Dansk Sygeplejeråd har taget søvnidéen med blandt de 44 forslag i idékataloget: Mere Sundhed for pengene.
– Jeg tror, vi vil se ordningen sprede sig ud over landet til ganske mange fag i fremtiden, siger Lis Damgaard.