Sur smiley til døgnvagten

Arbejdstilsynet har sat spot på jordemødrenes døgnvagter. Lange eller mange og gentagne kald i døgnvagterne er for hård en psykisk belastning, mener tilsynet, der har påbudt fødeafdelingerne i Holbæk og Slagelse en anden organisering af arbejdet. Så nu står døgnvagterne for fald de to steder.

Situationen er muligvis lige så belastet på mange andre fødeafdelinger. Men nu var det tilfældigvis afdelingen i Holbæk, der fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret. Derfor er det her – og på søsterafdelingen i slagelse – at man nu som det første sted i landet, lægger an til at afskaffe 24 timers vagterne af hensyn til jordemødrenes psykiske arbejdsmiljø.

I den rapport om det psykiske arbejdsmiljø ved lange og uregelmæssige arbejdstider, som Arbejdstilsynets besøg er mundet ud i, foreslår tilsynet, at en umiddelbar løsning kunne være afskaffelse af døgnvagterne. Det forslag har ledelsen på de to fødesteder taget til sig, og i stedet arbejdes der nu på at få indført en treskiftet vagtordning, hvor jordemødrene arbejder otte timer – dag, aften og nat.

Er de så glade i Holbæk og slagelse? Næh, det kan man ikke påstå. Selv om chefjordemoder Anne Fabricius kalder det ”en vældig landvinding,” så er de to tillidsrepræsentanter ikke begejstrede.

For ufleksibelt

Signe Dueholm, tillidsrepræsentantsuppleant for jordemødrene i Holbæk, siger: 

 De fleste læser AT-rapporten som om, vi ikke vil have døgnvagter, og det er ikke helt rigtigt. Det er bemandingen, den er gal med.

Selv om Signe Dueholm, ligesom de fleste andre, har prøvet at have de totalt opslidende vagter, hvor man rent faktisk arbejder i 24 timer – og derover – så mener hun i bund og grund ikke, at et tilkaldesystem er dårligt, fordi det modsvarer arbejdsbyrdens uforudsigelighed. Forudsat at grundbemandingen er i orden.

– Vi vil gerne beholde en form for bufferordning. Der er jo ikke meget idé i, at vi møder tre mand høj klokken 23 om aftenen, hvis der ikke er ret meget at lave. Det mener jeg både ud fra en ressourcemæssig betragtning, og også set i lyset af den viden man har om, hvor usundt det er at gå på arbejde om natten, forklarer hun.

Signe Dueholm håber derfor, at ledelsen af Kirurgisk Center i sygehus Vestsjælland, hvorunder de to berørte fødeafdelinger sorterer, vil finde frem til en lidt mere differentieret løsning end det rene treholdsskift.

– Det vil sige, at vi gerne vil være med til at afskaffe 24-timers døgnvagterne, men til gengæld mener vi, det er relevant at bevare de halve døgnvagter med 12 timers tilkald, siger hun.

– De halve døgnvagter er der rimelig stor tilfredshed med. Her ved man, at man højest kan blive kaldt i 12 timer, og det er jo til at leve med, forklarer hun. En løsning kunne også være simpelthen at få et vagtlag mere, så man ikke bliver kaldt så tit på sin døgnvagt.

Måske skulle man…
På fødeafdelingen i slagelse er tillidsrepræsentant Birgitte Rasmussen knapt så afvisende over for de 3 x 8 1/4 time.

– Der er ingen tvivl om, at det er meget individuelt, hvilken vagtform, man foretrækker. Nogle jordemødre er glade for tilkaldevagter, men derfor kan man da godt overveje, om ikke det måske kunne være positivt for ens hverdag, familie og helbred med faste otte timers vagter, siger hun.

Birgitte Rasmussen mener dog ligesom Signe Dueholm, at det er spild af ressourcer at lade tre mand sidde natten lang på en afdeling, hvis der måske kun er en enkelt fødsel i gang.

– Det vil være en bedre udnyttelse af arbejdskraften også set i forhold til det arbejdsmiljømæssige, at jordemødrene arbejder, når der er fødsler og hviler, når der ikke er. Derfor synes jeg også, der er sund fornuft i at bevare en form for bufferordning, eventuelt i form af halve døgnvagter, når nu påbuddet går på at undgå 24 timers vagter, forklarer hun.

Birgitte Rasmussen er bekymret for, om der er penge og ledige jordemødre nok til, at det overhovedet kan lade sig gøre at ændre vagtberedskabet til udelukkende faste vagter, som ledelsen foreslår. Hendes hovedanke er dog – ligesom Signe Dueholms – at systemet bliver for ufleksibelt. – i stedet for at have tre mand i fast vagt døgnet rundt, så ville jeg planlægge med vagtformer og bemanding, der svarer til arbejdsbelastningen; typisk er der brug for ekstra hænder i dag- og aftentimer, hvor vi har mest planlagt og ambulant arbejde. Men samtidig skal der være en bufferordning, idet fødslerne kommer uforudsigeligt døgnet rundt, alle ugens syv dage. Så vi skal hele tiden have muligheden for at kunne blive mindst tre jordemødre, forklarer hun.

Birgitte Rasmussen undrer sig i øvrigt over, at Arbejdstilsynet peger direkte på at afskaffe døgnvagterne i rapporten fra Holbæk.

– Det er en blanding af overenskomststof og arbejdsmiljølovgivning, de har fat i her. Men i bund og grund handler det jo om, at de nødvendige ressourcer skal tilpasses aktivitetsniveauet, påpeger hun.

Lugter flere ressourcer
Chefjordemoder Anne Fabricius er udmærket klar over, at jordemødrene på Holbæk og slagelse sygehuse ikke er begejstrede for at få afskaffet både hele og halve døgnvagter, som ledelsen nu lægger op til.

– Naturligvis giver det en ændring i arbejdslivet, hvis vi afskaffer alle tilkaldevagter, og nogle anser det for en ulempe, at man skal møde ind i større udstrækning, end man er vant til. Men jeg anser det nu for en gevinst, hvis vi kan slippe af med døgnvagterne. Det må jeg sige, lyder det fra chefjordemoderen.

I skrivende stund forhandler hun med centerledelsen om, hvor mange ekstra fuldtidsstillinger konverteringen af døgnvagter til tilstedeværelsesvagter skal udløse. Hun nævner tallet fire. Måske lidt mere. Og Anne Fabricius mener ikke, det er urealistisk, at de to fødeafdelinger får tilført ressourcer i den størrelsesorden, så amtet kan undgå den røde smiley.

– Jeg ser det da som en vældig landvinding, og jeg er faktisk tilhænger af, at man går på arbejde et bestemt antal timer og får penge for det, og så går man hjem og holder fri, siger hun.

Løsningen med at bevare en halv døgnvagt som buffer er ikke på tale i forhandlingerne, fordi belastningen af vedkommende efter chefjordemoderens mening vil blive for stor.

– Det ville udløse for mange dyre overarbejdstimer. Jeg har jo også økonomien at tage hensyn til, understreger Anne fabricius, der ikke er nervøs for, at fire nyopslåede stillinger til treskiftede vagter eventuelt kunne blive vanskelige at få besat.

– Nej, jeg håber da, at der vil være mange, der siger WOW, her kan vi slippe helt for døgnvagter, siger hun.

For hårdt og for farligt
Arbejdstilsynets rapport om psykisk arbejdsmiljø på fødegangen i Holbæk munder ud i et påbudsvarsel, hvilket vil sige at amtet har fået det gule kort og kan smykke sig med en gul smiley (se faktaboks). Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at ledelsens løsningsforslag er tilfredsstillende, slipper amtet for et direkte påbud. Den gule smiley fjernes dog først, når problemerne rent faktisk er løst.

Påbudsvarslet er givet på baggrund af en gennemgang af vagtbelastningen i januar og februar 2005. Heraf ses, at:

  •  Døgnvagten er kaldt i fire ud af fem vagter
  • Døgnvagten er kaldt i 57 nætter ud af 59 mulige
  • Døgnvagten hver tredje døgn har været på arbejde i alle tre skift. Det vil sige både om dagen, om aftenen og om natten
  • Døgnvagten i 26 tilfælde har arbejdet 12-16 timer, i ti tilfælde 16-20 timer og i tre tilfælde 20-24 timer

Interviews med tre jordemødre på Holbæk sygehus har desuden givet Arbejdstilsynet det indtryk, at: ”Jordemødrenes arbejde under fødsler stiller store krav om omhyggelighed, koncentration og omsorg, og at arbejdet er forbundet med et stort personligt ansvar. Arbejdet kræver, at jordemoderen er i besiddelse af et højt energioverskud under hele fødselsforløbet.” Det er samtidig Arbejdstilsynets vurdering:

”At jordemødrene er kendetegnet ved en høj grad af ansvarlighed og af et veludviklet ’omsorgsgen’, der medfører, at følelsesmæssige påvirkninger har stor betydning for den psykiske sårbarhed.”

Det påpeges, at risikoen for at begå fejl øges efter længere tids arbejde og især som en følge af træthed. Desuden henvises der i Arbejdstilsynets rapport til videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at der generelt begås flere fejl, og at reaktionstiden er nedsat, når mennesker arbejder om natten. ”Under et fødselsforløb kan selv et lille fald i jordemoderens reaktionsevne få alvorlige konsekvenser, og manglende opmærksomhed på signaler fra den fødende eller det ufødte barn kan få fatale følger,” lyder det i rapporten.

Det er derfor Arbejdstilsynets samlede vurdering:

”At tilrettelæggelsen af arbejdet med lange og uregelmæssige arbejdstider kan have negativ indvirkning på den psykiske sundhed.” Tilsynet afgør således, at: ”Organiseringen af arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”

Og:

”En umiddelbar løsning på problemet ligger lige for, idet tilrettelæggelsen af arbejdet med 24 timers vagter kan afskaffes.”



De røde, gule og grønne smiley'er på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk) giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.

Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:
Grøn smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

Gul smiley viser, at virksomheden har fået et eller flere påbud med frist eller et påbud om at bruge ekstern rådgivning til at løse et bestemt arbejdsmiljøproblem (problempåbud)

Rød smiley viser, at virksomheden har fået et påbud om at bruge ekstern rådgivning i en periode (periodepåbud).