Der er mange, der har set lyset i sundhedscentrene – de har bare ikke opdaget, at det er blåt, sagde Jørgen Lassen, formand for de praktiserende læger, i paneldebatten ved åbningen af Lægedage i Bella Centret. Dermed lagde lægeformanden ikke skjul på sin modvilje overfor ideen om oprettelse af sundhedscentre ude i lokalområderne. Modviljen var imidlertid noget mindre blandt lægeformandens medlemmer i salen, der ved en – ganske uvidenskabelig – meningsmåling under paneldebatten for 41 procents vedkommende gav udtryk for, at sundhedscentre vil forbedre sundhedsvæsnet.
Lægedage, der arrangeres af P.L.O., holdt på sin åbningsdag en paneldebat med deltagelse fra de politiske partier, faglige organisationer, amter og kommuner. De praktiserende lægers fremtidige placering i sundhedsvæsnet var et af hovedemnerne, der sammen med forslaget om oprettelse af sundhedscentre, fik farven frem i kinderne på paneldeltagerne. Der var ikke nogen af paneldeltagerne, der direkte afviste tanken om sundhedscentre, men flere efterlyste en mere konkret beskrivelse af, hvad de nye institutioner skal rumme og kunne. Sundhedscentre er stadig et diffust trylleord i debatten om sundhedsvæsnets placering i en ny struktur, mente flere paneldeltagere. Til gengæld var det kun repræsentanten fra Kommunernes Landsforening, der følte sig sikker på, at de praktiserende læger med fordel kunne knyttes tættere til kommunerne i stedet for i dag til amterne. Kommunernes Landsforening foreslog i foråret, at kommunerne skal drive sundhedscentre og tage sig af den primære sundhedssektor, herunder de praktiserende læger.
– Kommunerne er tættest på borgerne, og derfor hører sundhedscentre og familielægen naturligt til der, sagde Anker Boye – et udsagn der fik Jørgen Lassen fra P.L.O. til at rykke helt frem på kanten af stolen.
– De praktiserende læger hører til i amterne i tæt kontakt med sygehusene. Vi vil gerne have et udvidet samarbejde med kommunerne på det sociale område, sagde P.L.O-formanden, der mente at de 10.000 sygeplejersker, der arbejder i kommunerne er et godt eksempel på, at man ikke evner at løse sundhedsopgaven godt nok der. Der mangler både forskning og uddannelse inden for dette område i kommunerne, argumenterede Jørgen Lassen.
– Det er nu heller ikke sådan, at alt fungerer perfekt i amterne, sagde Connie Kruckow og refererede til problemer med at få epikriser sendt fra sygehuse til de praktiserende læger. Bent Hansen, næstformand i Amtsrådsforeningen, havde også meget svært ved at se fordelene i at ansætte lægerne i kommunerne.
– Den almene mediciner skal ikke konverteres til socialmediciner, som det vil være tilfældet hvis de praktiserende læger bliver ansat i kommunerne. De skal arbejde tæt sammen med sygehusene for at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen, sagde Bent Hansen.
Heller ikke Keld Møller Petersen, professor i sundhedsøkonomi, kunne se nogen fordele i at lægge flere sundhedsfaglige opgaver ud til kommunerne.
– Tåbeligt – det vil bare splitte sundhedssektoren op på to myndigheder og virke mod hensigten, der er det sammenhængende sundhedsvæsen, sagde sundhedsøkonomen.
Connie Kruckow, formand for DSR og for Sundhedskartellet, der som de første konkretiserede de luftige tanker omkring sundhedscentrene, replicerede:
– Der findes ikke kun een sandhed og een model for sundhedscentre. Det er helt afgørende at sundhedscentrene afspejler de lokale behov, og derfor vil der ikke være to centre, der er ens. Det handler ikke om at lave minisygehuse eller discountsygehuse, men om at forbedre tilbuddene om sundhedsydelser til borgerne i takt med at sygehusene centraliseres og afstandene til dem bliver større. Især når det drejer sig om forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning vil sundhedscentre kunne forbedre tilbuddet på lokalt plan, sagde Connie Kruckow. Ifølge sygeplejeformanden vil bemandingen af sundhedscentrene være forskellig – nogle steder vil der være læger, andre steder ikke. Connie Kruckow tog ikke stilling til lægernes ansættelsesforhold eller til hvilken myndighed, der skal påtage sig opgaven med sundhedscentrene.
– Ansættelsesforhold og placering har ikke afgørende betydning på opfattelsen af sammenhæng. Vi skal gøre op med kassetænkningen og fokusere mere på borgernes behov og sammenhængen i sundhedsvæsnet, sagde Connie Kruckow og konstaterede, at der ikke er megen øknomisk fidus i at tilbyde sundhedsfremme og forebyggelse, der bliver omdrejningspunktet i sundhedscentrene.
– Det er ikke forebyggelse og sundhedsfremme, der bonner i sundhedsvæsnet. Det, der udløser DRG-kroner, er diagnosticering og behandling, sagde sygeplejeformanden og forudså endnu en udfordring for sundhedscentrene på det finansielle område.
Sundhedscentre
Sundhedscentre: Blålys, diffust trylleord.Eller et godt supplement til et centraliseretsygehusvæsen? Meningerne er delte mellempolitikere og mellem fagfolk.