Sundhedskartellets medlemsorganisationer konkretiserede allerede i juni 2003 som de første de luftige tanker om sundhedscentre med et bud på mål og opgaver for sundhedscentrene. De skulle blandt andet være med til at sikre sammenhængen mellem den primære og den sekundære sundhedssektor og værne om den forebyggede og sundhedsfremmende indsats i vores højt specialiserede sundhedsvæsen. Formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, gjorde i et indlæg i amtsrådsforeningens blad opmærksom på, at forebyggelse ikke alene handler om penge, men også om struktur – tilbud om sundhed skal gives, der hvor borgeren bor – og ikke i lægeledede ambulatorier. Specialiseringen i sundhedsvæsnet har desuden gjort, at ressourcerne i stigende grad kanaliseres over til teknik og højt specialiseret behandling på bekostning af for eksempel graviditetsundersøgelser, mente formanden. I slutningen af januar i år udsendte Sundhedskartellet så endnu en pjece. "Til brug for politiske beslutningstagere, der ønsker at bidrage til en dynamisk videreudvikling af sundhedsvæsnet", står der i forordet, og sundhedscentre beskrives som et nødvendigt tilbud i fremtidens sundhedsvæsen. Uden at lægge sig fast på hvem, der skal drive sundhedscentrene, beskriver pjecen en række af de opgaver, som centrene naturligt kan tage sig af. Sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver bliver ikke løst godt nok i dag, hvilket blandt andet ses ved at 1,3 millioner danskere er overvægtige, 12-13.000 dør hvert år af rygning og op mod hver tredje dansker er så fysisk inaktiv, at det udgør en sundhedsrisiko. Sundhedskartellets organisationer giver ikke en fast opskrift på, hvordan sundhedscentrene skal opbygges eller hvilke opgaver de skal løse; kun at de skal afspejle de lokale forhold og behov. Sundhedskartellet foreslår som eksempel, at centrene kan have faste tilbud til de gravide og særlige tilbud til udsatte gravide.
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, mener, at oprettelse af sundhedscentre er en oplagt anledning til at sætte fokus på behovet for forebyggelse og sundhedsfremme.
– Ressourcerne til sundhedsfremme og forebyggelse skal hegnes ind, så ikke det hele går til scannere og anden ny teknik. Sundhedscentrene kan danne ramme om for eksempel jordemoderkonsultationerne, fødselsforberedelse og det tværfaglige samarbejde, der skal til for at forebygge skader som følge af overvægt, hjælp til rygestop osv. For vores vedkommende er det ikke afgørende, om de praktiserende læger hører til i sundhedscentrene. I forbindelse med graviditet og fødsel er jordemødre i stand til at fungere som gatekeepere, det vil sige henvise til andre specialister efter behov, siger Lillian Bondo.
Større enheder
Det lykkedes ikke Strukturkommissionen at holde på hemmeligheden op til offentliggørelsen af deres rapport om hvordan stregerne skal tegnes på fremtidens offentlige danmarkskort. I ugerne op til den 9. januar, da samtlige offentlige spidser og et større opbud af pressefolk var samlet for at høre om de modeller, som kommissionen var kommet frem til, var både aviser og fjernsyn fyldt med politikere, der efter bedste evne satte streger på et danmarkskort; sørgmodige beretninger om grupper af borgere, der mente at deres forhold ville blive forringet i en ny struktur; borgmestre, der frygtede for deres job og kommuner, der havde indset, at sammenlægninger er uundgåelige og derfor allerede nu har travlt med at alliere sig med de nabokommuner, som man føler sig på linie med. Artikler hvor der blev stillet spørgsmål ved, om der overhovedet er behov for en strukturændring, fyldte også på siderne, men langt de fleste besvarede selv spørgsmålet: opgaverne i det danske samfund er blevet så komplekse og specialiserede, at der skal større enheder til at løfte opgaverne. Det gælder blandt andet for sygehusvæsen, hvor den lægefaglige specialisering ifølge Kjeld Møller Petersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, nødvendiggør større enheder. Hver region bør være stor nok til at kunne bære et så specialiseret sygehusvæsenet, at 90 procent af alle sygdomstilfælde kan klares i regionen, mener den tidligere formand for det rådgivende udvalg for sundhedsvæsnet og det kræver i omegnen af en halv million mennesker pr. region. Samme Kjeld Møller Petersen advarer mod at dele sundhedsvæsnet mellem flere myndigheder, som en af strukturkommissionens modeller lægger op til. Modellen beskriver muligheden for et delt sundhedsvæsen – med en deling mellem et regionalt og et kommunalt niveau.
Hvert andet sygehus lukker
Strukturkommissionen nævner muligheden for at danne sundhedscentre som middel til at skabe større kvalitet i sundhedsydelserne. Diskussionen om sundhedscentre har bølget frem og tilbage siden sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for et år siden gjorde sig til talsmand for at halvdelen af landets 78 sygehuse bør lukke. Ministeren bliver støttet af formanden for det rådgivende udvalg for sundhedsvæsnet, Kjeld Møller Petersen, og formand for Amtsrådsforeningen, Bent Hansen (S), der samtidig foreslog, at de nedlagte sygehuse kunne omdannes til avancerede lægeklinikker eller sundhedscentre.
Alt i alt har der været enighed om behovet for centre, der med udsigt til stor geografisk spredning af sygehusene, kan være med til at sikre borgerne sundhedsydelser i lokalområdet. Men det helt store spørgsmål har været hvem, der skal drive disse centre og hvilke opgaver, de skal løse. Ikke overraskende mente Amtsrådsforeningen, at sundhedscentrene skal høre til der, hvor det øvrige sundhedsvæsen er forankret, nemlig i amterne. Kommunerne kunne derimod se en ide i at lægge sundhedscentrene ud på kommunalt niveau, så der blev en bedre sammenhæng mellem sygehusene og kommunernes indsats i blandt andet genoptræning og pleje. Nogle politikere advarede mod at udgifterne til sundhedsvæsnet ville eksplodere, hvis sundhedscentrene indrettes som lokale tag-selv-indretninger uden gatekeeperfunktion.
Kilder:
Sundhedscentre – nødvendige lokale tilbud.Udgivet af Sundhedskartellet januar 2004 se www.sundhedskartellet.dk
Ny kommunal struktur – FTF, AC og LO’s anbefalinger – se www.ftf.dk under Nyheder og baggrund/FTF støtter større enheder.’