Studietur til New Zealand

Forholdene for de danske og de newzealandske gravide og fødende minder på mange måder om hinanden – og dog. Tre danske jordemødre har været på studietur i New Zealand for blandt andet at studere deres måde at organisere kendt jordemoderordninger.

De newzealandske kvinder vælger selv hvilken fagperson, de vil følges af, når de bliver gravide. Valget falder oftest på en jordemoder, der i et gensidigt forpligtende samarbejde med kvinden varetager omsorgen gennem graviditet, fødsel og barsel.

I starten af 90’erne blev det ved lov bestemt, at alle gravide i New Zealand skal have selvbestemmelse med hensyn til hvilken omsorg, de ønsker i deres graviditet, ved fødslen og i barselperioden. I dag arbejder ca. halvdelen af landets jordemødre, der i alt tæller 3.000, som kendt jordemoder, og New Zealand er dermed det land i verden, der kan tilbyde flest kvinder at føde med en jordemoder, de kender i forvejen.

Og netop den udbredte brug af kendt jordemoder var anledningen til, at tre danske jordemødre tog turen til New Zealand for at studere organiseringen af svangreomsorgen og for at finde inspiration i landets uddannelsesprogrammer for jordemødre.

Den direkte anledning til studieturen var et igangværende ph.d.-projekt, der ser på aspekter ved kendt jordemoderordninger på dansk grund. Bag projektet står jordemoder og lektor ved jordemoderuddannelsen ved UCN, Ingrid Jepsen, der blandt andet vil undersøge, hvordan kendt jordemoder opleves af kvinder og jordemødre, og hvordan det påvirker fødslen med hensyn til fødselsprocessen, interventionsraten og antallet af komplikationer. I forbindelse med sit studieophold i Australien og New Zealand mødtes Ingrid Jepsen med de to chefjordemødre Lisbet Hammer fra Aalborg og Helle Høy Simonsen fra Hjørring i oktober måned i New Zealand.

De to chefjordemødre leverer både jordemødre og data til ph.d.-projektet, og alle kunne derfor se relevansen af et fælles studiebesøg. Gennem. fundraising fik de mulighed for at deltage i den del af studierejsen, der undersøgte organiseringen af jordemødre i New Zealand.

Det giver god mening, at ledelsen af det kliniske arbejde deltager i undersøgelsen af nye organisationsformer i samarbejde med forskere – i det her tilfælde sammen med en ph.d.-studerende – og samarbejdet har banet vej for en del af fondsbevillingerne.

“Lead Maternity Carer”
I New Zealand er der fra regeringsniveau og helt ud til den enkelte jordemoder fokus på, at der er et gensidigt forpligtigende samarbejde mellem den gravide/ fødende og jordemoderen, hvilket er den bærende filosofi og tankegang i hele organiseringen af fødselshjælpen. Brugerorganisationen Maternity Services Consumer Council er en vigtig spiller i samarbejdet og i overvågningen af, at brugernes stemme bliver hørt i planlægningen af svangreomsorgen. Organisationen har blandt andet som mål at modvirke unødig medikalisering og monitorere svangreomsorgens ydelser, så de er i overensstemmelse med brugernes ønsker. Forbrugerorganisationen er meget stærk og tages altid med på råd.

Omkring uge 12 vælger den gravide, hvem hun ønsker som sin ‘Lead Maternity Carer’ (LMC), der er den fagperson, som følger kvinden igennem graviditet, fødsel og barsel. Kvinden kan vælge mellem følgeskab fra jordemoder, obstetriker eller praktiserende læge. Ca. 92 procent vælger jordemoder og resten overvejende obstetriker.

LMC jordemødrene arbejder i par eller i mindre teams.

Enhver jordemoder, der har uddannelsen og får sin godkendelse, kan nedsætte sig som LMC jordemoder. Hvis der i et geografisk område er mange LMC jordemødre, kan det blive sparsomt med gravide i butikken, og nogle må evt. dreje nøglen om. Modsat kan nogle gravide i andre områder have svært ved at finde en LMC jordemoder. Gravide med terminsdato i sommerferieperioden kan have særlig svært ved at finde en jordmoder.

Kvinden har til enhver tid ret til at skifte LMC jordemoder, hvis hun ønsker det. Til gengæld er LMC jordemoderen ikke forpligtiget til at sige ja til den gravide. Kvinden og jordemoderen skal altså begge sige ja til at indgå i samarbejdet.

Organisering og tilbud
I graviditeten tilbydes ca. ti jordemoderbesøg fordelt på månedlige besøg fra uge 12-14 og til uge 28, og derefter besøg hver 14. dag fra uge 28-36. Fra uge 36 er der besøg hver uge. Besøgene er på op til en times varighed.

Det anbefalede antal gravide i en LMC jordemoderpraksis er 40, max 50, pr år. Jordemoderen beslutter selv, om hun tilbyder hjemmefødsler eller ej. Det er kvindens valg, hvor hun ønsker at føde.

Der findes fire mulige fødesteder:

  1. I hjemmet
  2. På lokal fødeklinik (der findes 52 meget små fødeklinikker, oftest med 100-200 fødsler pr år)
  3. På et mindre fødested (der findes 18 mellemstore fødesteder)
  4. På specialafdelinger med fuld ekspertise (der findes 6)

Efter fødsel eller udskrivelse fra sygehuset varetager LMC jordemoderen barselplejen. Der bliver aflagt op til tolv besøg i hjemmet – de første fem dage kan kvinden få besøg hver dag. Men i praksis oplevede vi, at der er færre besøg, enten hvis behovet ikke er der, eller hvis jordemoderen er optaget. Sundhedsplejerske bliver inddraget 4-6 uger efter fødslen, og nogle gange overtager hun herefter – men tidligst efter fire uger.

Flere typer af jordemødre LMC jordemødrene, der tilbyder svangreomsorg, er ‘self-employed’, hvilket betyder, at de har ‘egen butik’. De er ikke offentligt ansatte, men aflønnes af det offentlige efter de ydelser, de leverer. Vi kan måske bedst sammenligne dem med de praktiserende læger i

Re-autorisation og kvalitetssikring
New Zealand Council of Midwives udgiver regulativer, behandler klager over jordemødre og står overordnet set for kvaliteten af jordemoderarbejdet Danmark, som også er aflønnede i forhold til de ydelser, de leverer. En LMC jordemoder er således ikke på nogen måde sikret en fast løn; lønnen vil afhænge helt af, hvor mange gravide, fødsler og barselforløb hun har.

Hvis LMC jordemoderen er kommet ind med kvinden i aktiv fødsel, aflønnes hun for hele fødslen. LMC jordemoderen yder altid fødselshjælp, hvis fødslen forløber normalt. Opstår der komplikationer, kan hun som oftest vælge at inddrage de hospitalsansatte jordemødre, ´core midwives`, i forløbet, således at LMC jordemoderen fungerer som “lejepasser”, mens hospitalsjordemoderen overtager det faglige ansvar og eksempelvis varetager kejsersnittet.

Der er ikke en decideret ledelse af LMC jordemødrene, der er selv-ledende.

Core midwives er udelukkende ansat på hospitalerne. De har en rolle, som vi ikke helt kan sammenligne med jordemødre i Danmark. Hospitalsjordemødrene fylder op, bestiller medicin og går til hånde. Samtidig kan de dog også overtage det faglige ansvar for en LMC jordemoders fødende, hvis der opstår patologi, og hvis LMC jordemoderen ønsker hospitalsjordemoderens hjælp. Hospitalsjordemødrene kan også varetage opstarten af igangsættelser, hvorefter de kalder LMC jordemoderen ind på fødegangen, når kvinden er i aktiv fødsel. En hospitalsjordemoder arbejder kun på føde- og barselsafdeling.

På de store sygehuse er der en slags afdelingsjordemoder for hospitalsjordemødrene.

I løbet af jordemødrenes arbejdsliv skifter mange jordemødrene mellem at være hospitalsjordemoder og privatpraktiserende (LMC).

For at sikre kvaliteten af den jordemoderfaglige omsorg blandt de selvstændige LMC jordemødre skal disse hvert andet år bestå en re-autorisationseksamen for fortsat at praktisere som LMC jordemoder. Efter ca. ti år kan re-autorisationen foregå hvert tredje år. En gruppe bestående af særligt udpegede jordemødre samt repræsentanter for brugerne bliver nedsat til at vurdere det indsendte skriftlige arbejde og efterfølgende gennemgå disse dokumenter i en mundtlig eksamination. LMC jordemoderen fremlægger sin statistik for fødslerne i de sidste to år sammen med skriftlige refleksioner over egen praksis. Eksempelvis skal jordemoderen beskrive, hvordan hun til stadighed arbejder med at indgå i partnerskab med kvinden og familien. Derudover skal jordemødre årligt skrive under på, at de er “fit for fight”.

De hospitalsansatte jordemødre skal gennemføre og bestå fire kurser årligt: 1. epidural kursus, 2. CTG kursus, 3. vacuum/tang kursus, samt 4. kursus i amning. LMC jordemødrene må også gerne tage de fire kurser, og det er, set fra hospitalernes synspunkt, meget ønskeligt, men helt op til LMC jordemoderen om hun ønsker det.

Dette giver en forklaring på, hvorfor LMC jordemødrene kan overdrage det faglige ansvar til en hospitalsjordemoder. Besparelser i det newzealandske sundhedsvæsen går imidlertid hårdt ud over antal ansatte jordemødre på hospitalerne, og derfor kan en LMC jordemoder ikke regne med, at der er en hospitalsjordemoder til at bistå fødslen. Obstetrikerne i New Zealand bliver inddraget på samme måde som i Danmark, når der opstår patologiske situationer, og derfor er LMC jordemoderen aldrig alene om en patologisk patient.

Det har alt i alt været en rigtig fantastisk tur, og det har været virkelig lærerigt at se, hvordan et andet land, der ligner os på mange måder og også har kendt jordemoder, alligevel er helt anderledes organiseret inden for svangreomsorgen.

Læs mere om at være jordemoder i New Zealand og om organiseringen af svangreomsorgen:

Historien bag brugerorganisationen i New Zealand

Fakta om jordemoderuddannelsen i New Zealand og om det første år som nyuddannet:

Information Book

Fact Sheets

Midwifery first practice programme

Mentorprogram for nyuddannede
Alle jordemødre uddannet i New Zealand skal følge et mentorprogram for nyuddannede. Mentorprogrammet er statsligt finansieret, og de nyuddannede jordemødre får kompensation for kurser og tid, således at de kan opnå fuld løn i mentoråret. Mentorerne aflønnes af staten. Mentoråret består af:

  1. at praktisere som jordemoder
  2. professionelle 1:1 samtaler med en jordemoder-mentor
  3. kontinuerlig uddannelse og professionelle udviklingsaktiviteter
  4. forberedelse og støtte til certificering efter første år

Formålet med mentoråret er at konsolidere viden, færdigheder og kliniske kompetencer, der er opnået gennem grunduddannelsen, således at den nyuddannede efter et år er en meget kompetent praktiserende jordemoder. Samtidig ønsker man at få de nyuddannede introduceret til det kontinuerlige certifikationssystem (re-autorisering).