Studentertræf

Kom og mød studerende fra de andre uddannelsessteder, få sved på panden og mudder på støvlerne, viden om Jordemoderforeningen, fagligt input og en svingom på afrikansk. Det var i hovedtræk, hvad Jordemoderforeningen
inviterede alle studerende til. De, der tog imod tilbuddet, synes det var synd for dem, der ikke kunne komme.

’Hvor er I om 5 år?

Det er fredag aften. Det er november og der er meget mørkt uden for. Flere af deltagere havde haft svært ved at finde Brandbjerg Højskole, der ligger helt derude, hvor man med rette kan tale om det mørke Jylland. Men nu er alle samlet, og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, kaster det første spørgsmål ud til de 26 jordemoderstuderende, der har valgt at bruge en weekend på at mødes med andre studerende.

– Vi arbejder på en fødegang, måske ikke i Danmark. Men vi er i gang med at oparbejde rutine i kernen af vores fag, lød det fra flertallet af de studerende.

– Vi vil starte på fødegangen. At blive jordemoder svarer til at tage kørekort: Man lærer først rigtigt, hvad det vil sige at køre bil, når man ikke længere har kørelæreren med, lød et argument.

– Det er fint, at I arbejder for, at der er jobs til os, når vi er færdige, men vi vil helst starte på fødegangen. Hvad kan I gøre for det? lød et returspørgsmål til formanden, der fortalte, at formandskabet på sine møder rundt om på arbejdspladserne taler med de mere erfarne jordemødre om muligheden for at søge udfordringer uden for fødegangen.

– Der er opstået mere end 200 nye job til jordemødre på blandt andet svangre, barsel og scanningsafsnit. Lysten er der nok, men usikkerhed omkring den offentlige økonomi, sammenlægninger og rationaliseringer har gjort det vanskeligt for mange garvede, fastansatte jordemødre at tage springet til andre afdelinger. Det sker imidlertid, og vi ser tydelig bevægelse, sagde Lillian Bondo.

Muddertræf
Det er første gang, at Jordemoderforeningen inviterer alle studerende til studentertræf. Håbet havde været at samle op mod 100 ud af de 522 studerende, der er fordelt på de tre uddannelser Esbjerg, København og Aalborg.

Men det bliver anderledes næste gang, forsikrede flere af deltagerne. En kort frist fra indkaldelse til afholdelse gjorde, at programmet ikke blev præsenteret så godt, som det kunne have været i blandt andet i Tidsskrift for Jordemødre. Det har gjort, at mange ikke har fattet interesse for træffet. Næste gang skal JSR og JSF, de jordemoderstuderendes sammenslut ninger på uddannelserne, agitere bedre for træffet lød opfordringen fra flere af de studerende.

Hvornår der bliver et studentertræf igen, ligger ikke fast. Måske om et år, måske om to.

Programmet lød på en blanding af faglige oplæg og diskussioner, blandt andet om foreningens etiske retningslinjer. En række cases var udgangspunktet for et gruppearbejde, der foregik gående i det kuperede terræn omkring højskolen. Hvis jordemoderen kan opfattes som forbillede for god livsstil, betyder det så, at hun selv skal efterleve Sundhedsstyrelsen anbefalinger for motion? Hvis man har en fornemmelse af, at en kvinde er udsat for vold, skal du så spørge hende direkte? Hvis en kvinde er tungt belastet af sociale forhold, skal man så som jordemoder skrue ned for informationen om rygning skadelige virkninger?

Mere af den slags, lød det i evalueringen efter træffet.

– Vi vil blandes på tværs af uddannelsessted, alder i uddannelsen og så vil vi ud og bruge den smukke natur, der er her omkring og tilbage diskutere vores fag, lød det blandt andet i evalueringen.

Programmet stod desuden på oplæg om digitale forløbsplaner og om sundhedspædagogik og social ulighed.

En gruppe af højskolens elever havde forberedt en række øvelser, der stillede krav til samarbejde, tillid – og evnen til at manøvrere i mudder. Det hverken lød eller så ud til at genere de kommende jordemødre.

Se billederne fra studentertræffet her

Katrine Jensen sidder med i de jordemoderstuderendes råd (JSR) på uddannelsen i Esbjerg, hvor går på modul 6.
- Det er sjovt at få indsigt i, hvad Jordemoderforeningen står for og hvad den laver for os. Og det er vildt fedt at se, at den arbejder for, at vi kan komme i beskæftigelse, når vi bliver færdige, siger hun.
- Vi i JSR er bindeleddet ud til vores medstuderende og vi fortæller, at man får andet og mere end tidsskriftet ved at være medlem, siger Katrine Jensen, der ser en fremtid i faget som leder.
- Men først skal jeg have fyldt rygsækkene med praktiske erfaring, tillidsrepræsentantuddannelse, en master…

Pernille Johansen går på 4. modul i Aalborg. Hun er til studentertræf for at netværke og for det sociale. Særligt de faglige indlæg og debatter har været fine, mener hun.
- Det var spændende at høre Lillian (Bondo) fortælle om, hvordan ting har ændret sig i vores fag og hvad vi kan gøre for at forandre. Ting tager det tid, men det betaler sig, siger Pernille, mor til fire og aktiv i Forældre og Fødsel gennem ni år.
- Derfra ved jeg, at det er aktivitet blandt en forenings medlemmer, der tæller. Selv om en formand er stærk, har hun brug for medlemsopbakning, siger Pernille.

Det er fint med de faglige indspark, der blev givet på studentertræffet. Men det sociale samvær er mindst lige så vigtigt, siger, Stephanie Hørup Rafn, næstformand i JSR på uddannelsen i Esbjerg.
- Det er fint at give os mulighed for at mødes på tværs af uddannelsessteder og se, hvor forskellige vi er. Vi skiller os nok lidt ud, os fra Esbjerg, måske fordi vi er de nye i klassen. Vi skal også hævde os lidt for hvis man finder på at lukke en uddannelse, så kunne det være os, siger Stephanie.
Stephanie har gode erfaringer med Jordemoderforeningen og synes, det er rart at møde folk fra sekretariatet på træffet
- Foreningen gør meget for os, man får hurtigt svar, når man henvender sig, og bliver taget alvorligt, siger hun.

Rebecca Andersen var en af de få studerende fra uddannelsen i København, der var med på træffet. Rebecca opsøger alle de faglige arrangementer, hun kan nå, så selvfølgelig skulle hun også med her.
- Jeg er her også for at møde andre studerende. Vi er ikke så gode til det med det sociale, så det er fint at Jordemoderforeningen tager det her initiativ.
Hvad med fremtiden?
- Først skal jeg nok arbejde nogle år på en fødegang og selv have nogle børn. Derefter er jeg nok på vej ud i privat virksomhed, hvor jeg primært vil arbejde med fødselsforberedelse og graviditet, siger Rebecca.