Forekomsten af stress blandt danske gravide kendes ikke præcist, men et nyt dansk kvalitativt studie afdækker nogle af de bekymringer danske gravide har.
Alle kvinderne i studiet var meget bange for at miste barnet. De fandt det stressende at have ansvaret for at opdage de første subtile tegn på, at noget skulle være galt. De var bekymrede for, at barnet skulle fejle noget, og mange af deltagerne betalte for private kontrolscanninger for at berolige sig selv.
Kvinderne bekymrede sig også om, at de selv kunne skade barnet, og de var meget opmærksomme på deres mange små livsstilsvalg: Deres kost, alkoholforbrug, stress, at dyrke enten for meget eller for lidt motion. De brugte meget tid på at søge information om graviditet og sund livsstil fra forskellige kilder, og de oplevede det som en udfordring at navigere mellem de mange og nogle gange modstridende anbefalinger. Især deltagerne med de højeste uddannelser indsamlede meget information og følte et stort pres for at følge alle anbefalingerne.
En deltager sagde fx:
‘[hvis] jeg har fået sukkersyge og så får den også sukkersyge eller et eller andet ikke? Fordi jeg ikke har kunnet styre mig med at spise slik og der er så mange ting, jeg kan gøre galt, som jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv for, hvis det endte med at have konsekvenser for barnet og jeg er også bange for at min kæreste ikke ville kunne tilgive mig … ‘.
Glansbilledet
Det var vigtigt for kvinderne i studiet at påtage sig rollen som mor allerede under graviditeten, men de havde svært ved at finde ud af præcis, hvordan de skulle gøre. Derfor brugte de forskellige online graviditetsfora for at spejle andre kvinders måde at ›gøre graviditet‹ på. Her fik de råd om graviditeten, fx hvilken slags fødselsforberedelse de skulle deltage i, og hvordan de skulle reagere, hvis der opstod komplikationer. Men selvom formålet med graviditetsforaene var at skabe tryghed ved at dele information og opbygge netværk, fandt de fleste deltagere dem stressende. De er »fyldt med kvinder,fyldt med hormoner …«, som en deltager formulerede det.
Det var tydeligt, at udfordringen med at finde balancen mellem identitet knyttet til arbejde, graviditet og den nye rolle som mor blev opfattet som en af de mest stressende faktorer for deltagerne. At bevare sin gamle identitet blev opfattet som meget vigtigt. Derfor medførte følelsen af, at den nu uundgåeligt ville ændres, meget bekymring. Stort set alle kvinderne var i begyndelsen af deres karriere og fandt det vanskeligt at reducere deres arbejdsbyrde, selvom de havde graviditetskomplikationer eller følte sig stressede over arbejdet. Arbejdet blev beskrevet som en grundlæggende del af deres identitet. De elskede anerkendelsen, som de fik fra deres chefer og kolleger, og var ærgelige over, at de måtte gå glip af muligheder for »drømmejob « eller videreuddannelse under barselsorlov.
Allerede under graviditeten bekymrede kvinderne sig om, at deres drømme for fremtiden ikke ville leve op til idealet, når de blev konfronteret med virkeligheden. Det var primært idealet om far-morbarn, som de frygtede ikke ville leve op til deres forventninger om det perfekte familieliv. De var bange for at blive forladt og følte, at det ville være en stor fiasko, hvis deres forhold ikke lykkedes.
‘… man skal opgive sit drømmejob, fordi man skal have et barn og det er også okay, jeg har ligesom accepteret det, men det er stadig en gang i mellem en tanke, der popper op i mit hoved … det er også svært at sige, du skal være mor og du skal ikke søge job nu. Så det har også været stressende på den måde.’
To-i-en krop
Deltagerne i studiet følte, at graviditeten havde ændret deres oplevelse af deres krop. De tog på i vægt, deres hår ændrede sig, og de følte sig trætte. De syntes, det var svært at finde ud af, om deres graviditetssymptomer var normale, eller om de var advarselsignaler om, at der var noget galt. Kvinderne accepterede kropsændringerne, som en uundgåelig del af processen, men de fandt det udfordrende at håndtere dem. De bekymrede sig om kroppens udseende efter fødslen. De spekulerede på, om de kunne acceptere og have det godt med ændringerne. En deltager beskrev det således: »Jeg tænker også meget over det med, får jeg nu strækmærker og hvordan kommer min hud til at se ud efterfølgende, for ellers har jeg altid været slank […] får man hud, som hænger, det er okay selvfølgelig, det er ikke noget, man kan forudse, men jeg tænker over det hver gang, jeg kigger på min mave, sådan hvad sker der så, når man føder, hvad sker der med huden, hvordan kommer det til at se ud efterfølgende.’
Ny viden Hvad er stress?
Der findes mange teoretiske perspektiver og definitioner på stress. I studiet bruges psykologerne Lazarus og Folkmans definition, hvor stress er krav, »som personen vurderer, udfordrer eller overskrider hans eller hendes ressourcer, og er en fare for hans eller hendes velbefindende« (Lazarus & Folkman 1984).
Når deltagerne direkte blev spurgt om, hvordan de opfattede ordet “stress”, beskrev de det primært som en kropslig oplevelse af ubehag, hjertebanken eller manglende evne til at sove. Ordet “stress” blev beskrevet som “meget negativt, meget stærkt” og blev opfattet som noget meget alvorligt. Når ordet blev brugt i løbet af fokusgruppeinterviewene, var det i en mere afslappet dagligdags forstand, hvor det betød, at de var bekymrede for noget, ikke at de rent faktisk var faktisk stressede, sådan som de selv definerede det.
Den samlede ph.d.
Det kvalitative studie omtalt i denne artikel er en del af en ph.d. om stress og resiliens i graviditeten. Derudover indeholdt ph.d.’en to andre delstudier:
- Et randomiseret pilotstudie, der blev udført fra juli 2019 til november 2019 med 124 førstegangsfødende. Deltagerne blev randomiseret til enten en interventionsgruppe, der fulgte et digitalt 20-ugers resiliensopbyggende og stressreducerende program eller en kontrolgruppe. I interventionsgruppen havde 58 procent en ’god’ eller ’meget god’ oplevelse med programmet, og 62 procent rapporterede, at de stadig brugte viden og metoder fra programmet to måneder efter fødslen. Samlet set viste studiet, at interventionen var gennemførlig, sikker og acceptabel.
- Et kohortestudie, hvor man på baggrund af data fra pilotstudiet undersøgte forskelle i selvrapporteret stress, angst, depression og robusthed mellem to grupper af nybagte mødre: Dem, der besvarede spørgeskemaet før corona l ockdown i foråret 2020 og dem, der besvarede det under lockdown. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne i ændringerne fra baseline til follow-up.
Ny viden
Tidligere undersøgelser har vist, at gravide kvinder er mere tilfredse med deres kroppe end ikke-gravide kvinder, men kvinderne i studiet var i konflikt mellem »den politisk korrekte holdning«, at man bare skal acceptere, at ens krop bærer præg af graviditet og fødsel, og deres frygt for ikke at få den gamle krop tilbage bagefter.
Selvom de fleste deltagere opfattede sig selv som aktive seksuelle væsener, oplevede de fleste nedsat seksuel aktivitet under gravidteten. Det var stressende for kvinderne, når deres sexlyst ændrede sig, og de ikke længere kunne leve op til deres selvopfattelse. Det var for flere belastende for deres parforhold, fordi de havde svært ved at opnå samme intimitet på andre måder.
En deltager forklarede:
»Fordi det handler om mig, ikke ham … Jeg er usikker på min krop; jeg føler mig ikke sexet eller attraktiv. Jeg kan ikke tage smukt undertøj på og tænke »wow« som jeg kunne før …«
Tanken om at have sex, mens barnet var inde i maven, var lidt underlig for nogle, da de ikke kunne lide at blande tanker om sex med tanker om barnet, men ingen af deltagerne bekymrede sig om, at det ville skade barnet, eller var afholdende af den grund.
Identitetslimbo
Kvinderne i vores studie oplevede ikke klassiske stressfaktorer som sorg, fattigdom eller traumer. Alligevel var det store ansvar for barnets fremtid, ændringer i arbejde og karriere samt farvel til deres præ-graviditetsidentitet alle væsentlige bidragydere til en følelse af stress i graviditeten. At selve overgangen til moderskab kan være stressende, stemmer overens med andre nyere forskningsresultater og tyder på, at det er et universelt tema for mange gravide kvinder. Milde stressoplevelser kan have en gavnlig indflydelse på fremtidig stresshåndtering, da det hjælper med at øge individets resiliens. Derudover kan den kognitive bekymringsproces også spille en forberedende rolle ved at skabe mestringstrategier i forhold til fremtidige belastninger. Man kan sige, at bekymring i forskellige former er en normal og forventet del af processen med at blive mor snarere end en manifestation af en psykopatologisk angstlidelse eller egentlig stress i klinisk forstand. Men det er fortsat vigtigt at fortsætte med at undersøge og udvikle værktøjer, der kan hjælpe gravide kvinder med at håndtere stress og bekymringer og som kan integreres i jordemødres praksis for at sikre en tryg graviditetsoplevelse.
Mere info
Metode
Vi udførte tre fokusgruppeinterviews i december 2018 og januar 2019. I alt 16 raske førstegangsgravide, der var tilknyttet Hvidovre Hospital, deltog. Vi kodede, kategoriserede og analyserede vores data ved hjælp af induktiv indholdsanalyse inspireret af Graneheim og Lundman (2014).
Læs den originale artikel
»I would never be able to forgive myself if it ended up having consequences for the child«: A qualitative study of healthy Danish nulliparous women’s perceptions of stress and worries.
Monica Ladekarl, Mie Gaardskjær de Wolff, Berit Lilienthal Heitmann, Ellen Aagaard Nøhr, Ina Olmer Specht, Nanna Julie Olsen, Anne Brødsgaard.