Større risiko for cerebral parese efter IVF

Et stigende antal graviditeter bliver til efter IVF. I 2001 blev 2069 børn født efter kunstig befrugtning – i 1995 drejede det sig om 1036 børn. Metoderne til fertilitetsbehandlingen er hele tiden under udvikling, og det stiller krav til follow-up studier, der belyser de langsigtede konsekvenser af behandlingerne.

Et stigende antal graviditeter bliver til efter IVF. I 2001 blev 2069 børn født efter kunstig befrugtning – i 1995 drejede det sig om 1036 børn. Metoderne til fertilitetsbehandlingen er hele tiden under udvikling, og det stiller krav til follow-up studier, der belyser de langsigtede konsekvenser af behandlingerne.

Et studie (Strömberg et al, 2001) viste, at børn født efter IVF har større risiko for cerebral parese (CP) end børn født efter naturlig konception. Jordemoder Dorte Hvidtjørn fortalte på NJF-kongressen om et kohortestudie, som hun afsluttede i foråret 2004 og som blandt andet havde til formål at sammenligne forekomsten af CP mellem børn født efter IVF og andre børn. Kohorten bestod af alle levendefødte børn undfanget efter IVF i perioden 1995 til 2000 og alle børn undfanget uden IVF i samme periode. Data blev skaffet fra det landsdækkende IVF-register, der har eksisteret siden 1994, og fra Det Medicinske Fødselsregister.

Resultaterne viste, at der er en øget forekomst af CP i IVF-gruppen, dog færre end i Strømbergs undersøgelse. Risikoen var i særlig grad forøget ved præterm fødsel og ved flerfoldsfødsler, der er overrepræsenterede i IVF-gruppen. Der er desuden flere præmature fødsler blandt IVF børn end blandt andre børn. Dette gælder også for singletons. En europæisk rapport om CP påviser, at 40 procent af alle børn med CP er født for tidligt.

Risikoen for CP var uafhængig af den type af IVF-behandling, der var brugt, bortset fra antallet af opsatte befrugtede æg.

IVF-behandling har været brugt i 25 år i Danmark. Men det er vigtigt hele tiden at være bevidst om, at behandlingen ikke er uden risici, slog Dorte Hvidtjørn fast.

Cerebral Parese er samlebetegnelsen for en række motoriske handikap, der skyldes en hjerneskade opstået prænatalt, perinatalt, neonatalt eller inden for de første to til tre leveår.

Det er sjældent, at hjerneskaden udelukkende er lokaliseret til hjernens motoriske centre, og ofte er tilstanden kompliceret af epilepsi, mental retardering, tale- og sprogforstyrrelser og forskellige sansedefekter.

Det er essentielt, at der er tale om en påvirkning af en hjerne, der er i hastig vækst og under udvikling, og at læsionen er permanent og ikke-progredierende, selv om det kliniske billede ofte ændrer sig i de første år som resultatet af hjernens modning og vækst.