Et stigende antal graviditeter bliver til efter IVF. I 2001 blev 2069 børn født efter kunstig befrugtning – i 1995 drejede det sig om 1036 børn. Metoderne til fertilitetsbehandlingen er hele tiden under udvikling, og det stiller krav til follow-up studier, der belyser de langsigtede konsekvenser af behandlingerne.
Et studie (Strömberg et al, 2001) viste, at børn født efter IVF har større risiko for cerebral parese (CP) end børn født efter naturlig konception. Jordemoder Dorte Hvidtjørn fortalte på NJF-kongressen om et kohortestudie, som hun afsluttede i foråret 2004 og som blandt andet havde til formål at sammenligne forekomsten af CP mellem børn født efter IVF og andre børn. Kohorten bestod af alle levendefødte børn undfanget efter IVF i perioden 1995 til 2000 og alle børn undfanget uden IVF i samme periode. Data blev skaffet fra det landsdækkende IVF-register, der har eksisteret siden 1994, og fra Det Medicinske Fødselsregister.
Resultaterne viste, at der er en øget forekomst af CP i IVF-gruppen, dog færre end i Strømbergs undersøgelse. Risikoen var i særlig grad forøget ved præterm fødsel og ved flerfoldsfødsler, der er overrepræsenterede i IVF-gruppen. Der er desuden flere præmature fødsler blandt IVF børn end blandt andre børn. Dette gælder også for singletons. En europæisk rapport om CP påviser, at 40 procent af alle børn med CP er født for tidligt.
Risikoen for CP var uafhængig af den type af IVF-behandling, der var brugt, bortset fra antallet af opsatte befrugtede æg.
IVF-behandling har været brugt i 25 år i Danmark. Men det er vigtigt hele tiden at være bevidst om, at behandlingen ikke er uden risici, slog Dorte Hvidtjørn fast.