Store talkrig

Man skal kun stole på de tal, man selv har forfalsket, har en klog mand engang sagt. Og det var så, hvad finansministeren, arbejdsgivere og journalister mere eller mindre bevidst gjorde, da en veritabel talkrig om lønninger brød løs i medierne i slutningen af august.

For jordemødrenes vedkommende var Politiken absolut lønførende, da avisen i en stort opslået grafik fortalte, at jordemødre ansat i det offentlige i gennemsnit tjener 41.504 kr. om måneden. Da Jordemoderforeningen gik tallene efter, viste det sig, at jordemødrenes løn var beregnet som et gennemsnit af ca. 9.000 ledende sygeplejerskers løn og gruppen af basisjordemødres løn (ca. 1.000). Måden at beregne en basisjordemoders gennemsnitlige løn på svarer således til, at man i en kommunal administration beregner kontorassistentens løn som et gennemsnit af assistentens, kommunaldirektørens og vicedirektørens lønninger. Politikens tal var desuden behæftet med den fejl, at arbejdsgiverens udgifter ved medarbejdernes sygefravær var medregnet i grundlønnen.Tal er taknemmeligeBortset fra de oplagte fejl, som man så i Politiken, er langt de fleste tal, der har verseret i talkrigen, hver på deres måde sande nok. Tal er taknemmelige, og lønstatistikker kan både levere dokumentation for, at offentligt ansatte tjener rigtig godt — og rigtig skidt — alt efter hensigten og det politiske formål. Når Finansministeren udtaler, at offentligt ansatte får en pæn løn, argumenterer han blandt andet med, at en social- og sundhedsassistent tjener op mod 27.000 kr. om måneden, hvilket harmonerer dårligt med de 18-19.000 kr., som de aktionerende social- og sundhedsassistenter i juni lagde til grund for et krav om mere i lønningsposen.

Den store forskel i lønniveau kommer af, at Thor Pedersen vælger at bruge bruttotal fra det Fælles Kommunale Løndatakontor. Det vil sige, at de 27.000 kr. både indeholder grundløn, diverse funktions og kvalifikationstillæg, ferietillæg, pension — samt tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter.Ulempetillæg må ikke regnes medMen en EF-dom fra 2000 sår tvivl om finansministerens måde at sammenligne løn på, fordi han medregner tillæg for diverse ulemper såsom nat- og weekendtillæg. Dommen fastslår, at der, når der sammenlignes løn på tværs af køn, ”ikke skal tages hensyn til tillæg for ubekvemme arbejdstider”.

Dommen har sin baggrund i en svensk ligestillingssag, og gør det klart, at når man sammenligner et arbejdsområde med ulemper såsom aften-, nat- og weekendarbejde, med et område, som ikke har disse vilkår, skal ulempebetalingen ikke regnes med i sammenligningen.

Jordemoderforeningens forhandlingsleder, Lene Maigaard, mener, at der kan drages paralleller til det private og det offentlige arbejdsmarked.

– Det private arbejdsmarked har langt færre af sådanne ulemper end det offentlige arbejdsmarked, som jo rummer hele sundheds- og omsorgssektoren, hvor syv ud af ti ansatte er kvinder, siger Lene Maigaard.

– I Sundhedskartellet holder vi fast i at sammenligne lønnen mellem privatansatte med en mellemlang videregående uddannelse og vores medlemmer på baggrund af grundløn og tillæg — men uden ulempeydelserne. Denne løn er for en jordemoder i gennemsnit 24.074. Hertil kommer så 13 % pension — altså i alt ca. 27.200 kr. En tilsvarende privatansat har en løn, som er mere end 25 % højere. Dette faktum er udgangspunkt for Sundhedskartellets langsigtede lønstrategi om at indhente de private lønninger for ansatte med tilsvarende uddannelsesniveauer, siger Lene Maigaard.

Lønsedler blev lønmodtagernes ammunition i den talkrig, som brød ud om offentligt ansattes lønniveau. Disse lønsedler, der tilhører to jordemødre ansat i basisstillinger på fuld tid, viser, at dagbladet Politiken skød langt over målet, da de skrev, at en gennemsnitlig jordemoder tjener 41.504 kr. om måneden inkl. pension. Lønnen på de to lønsedler er uden pension.