Selv om et projekt med 300 fødsler årligt er betydeligt mindre end det, som jordemoder Inge Guilbert foreslår gennemført i sin masterafhandling om kendt jordemoder ved fødslen, var hun egentlig meget godt tilfreds med udsigten til at kunne afprøve sin foreslåede organisationsmodel på det optageområde, som dækker den nedlagte fødeafdeling på Kalundborg Sygehus. Projektet (se faktabox) er imidlertid strandet i Sundhedsministeriet, hvor amtet søgte penge til et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal evalueres ud fra en sundhedsfaglig, en organisatorisk, en sundhedsøkonomisk og en brugervinkel.Da amtet i december sidste år besluttede at lukke fødeafdelingen på Kalundborg sygehus, blev det samtidig besluttet at sætte en række fagfolk i gang med at beskrive et projekt, hvor omdrejningspunktet skulle være at sikre kvinderne en kendt jordemoder til fødslen.
– Jeg tror, at det var lidt som et plaster på såret, fordi politikerne var bange for den reaktion, som lukningen kunne medføre, siger jordemoder Inge Gintberg, kredsformand for jordemødrene i Vestsjællands Amt og udviklingskonsulent samme sted. Politikerne bevilgede en million kroner til projektet og bad overlægen og den ledende jordemoder fra den funktionsbærende enhed om at udarbejde et kommissorium for projektet. Dette arbejde blev Inge Gintberg formand for.
– Vi fik ret hurtigt kontakt med Inge Guilbert, der allerede havde taget kontakt til amtet og brugte hendes organisationsmodel som udgangspunkt for kommissoriet, som amtsrådet fik i starten af maj. Samtidig sendte amtet en ansøgning om støtte til Sundhedsministeriets puljer, fortæller Inge Gintberg.
Amtet valgte dog ved tredje behandlingen i midten af maj at udskyde beslutningen om projektet – og der er endnu ikke kommet svar fra Sundhedsministeriet.
Vikar for hinanden
– Det er et spændende projekt, og jeg vil da meget gerne have det afprøvet, siger Inge Gintberg, der som jordemødrenes kredsformand også må skele kraftigt til jordemødrenes løn- og arbejdsforhold i projektet.- Men det er svært at gennemskue, om arbejdsbelastningen i det skitserede projekt bliver for stor og om de involverede jordemødre kan få nok hviletid. Erfaringerne fra den private hjemmefødselsordning her i amtet er, at de fint klarer 30 fødsler pr. jordemoder årligt, men det er jo også kun de forventet helt normalt fødende, der vælger en hjemmefødsel. I vores projekt skal hver jordemoder have 50 fødsler om året – både normale og potentielle risikofødsler, siger Inge Gintberg, der dog ikke er gået så meget ind i aflønningen og belastningsgraden endnu.
– Projektet skal netop vise, om modellen er realistisk på dette område; om hviletiden kan overholdes og om det er realistisk at hver jordemoder følger 50 gravide og fødende. Simpelthen om modellen hænger sammen, siger Inge Gintberg, der selvfølgelig har haft kontakt med jordemødre, der har vist interesse for at gå ind i projektet.
– Jordemødrene ser det desuden som et muligt problem, at de skal vikariere for hinanden også under ferie. Det kan komme til at betyde, at de skal arbejde og have vagt i mange uger i træk, siger Inge Gintberg, der mener, at det bliver spændende at få projektet afprøvet.
– På trods af en mulig stor belastning i arbejdsugerne i projektet, giver det jordemødrene mulighed for at følge kvinderne gennem hele graviditet, fødsel og barsel og opnå den arbejdsglæde, vi ved, at dét giver.