Tilbage i 2022 annoncerede chefjordemoder Trine Andersen et tilbud om 14 dages lønnet praktik i Tidsskrift for Jordemødre, fordi hun ønskede at invitere jordemødre, der havde søgt væk fra faget, tilbage: “Der må være nogle jordemødre, som er stoppet med at arbejde på en fødegang, der overvejer at komme tilbage. Det er jo på mange måder et fantastisk job, hvor man virkelig gør en stor forskel. Men måske har de brug for at mærke efter og først lige opleve, hvordan det føles at være tilbage på en fødegang, før de tør tage skridtet og søge en stilling?”
Dengang vidste chefjordemoderen endnu ikke, hvordan det ville gå med forsøget. Ville der være interesserede jordemødre, hvordan ville eventuelle praktikophold forløbe, og ville praktikopholdene betyde, at en eller flere jordemødre fik mod på at vende tilbage til en fødegang?
Nu godt et år senere har Trine Andersen svar på spørgsmålene. Så lad os starte fra en ende af:
Praktikken har overrasket positivt
Fem jordemødre henvendte sig i Aabenraa med interesse for et praktikophold, og det mundede i sidste ende ud i fire afholdte praktikforløb.
Det var vidt forskelligt, hvor længe de fire jordemødre havde været væk fra fødegangsarbejdet, men de havde det tilfælles, at de fortsat arbejdede i nicher af faget. Og så var de alle glade for praktikken, fortæller Trine Andersen:
“De har været super glade. De har i vores evalueringssamtaler fortalt, at praktikken har givet dem et boost. De har oplevet arbejdsglæde, er blevet glædeligt overraskede over arbejdet og har fået en mere positiv indstilling til tanken om at komme tilbage til et fødested.”
Det behøver vi ikke kun tage chefjordemoderens ord for. For i løbet af sommeren henvendte en af de fire ’praktik-jordemødre’ sig selv til ’JORDEMODEREN – Tidsskrift for Jordemødre’, fordi hun syntes, vi skulle skrive en opfølgende artikel om praktiktiltaget i Aabenraa.
Et klart mål med praktikken
Da Anna Marie Hove henvendte sig til chefjordemoder Trine Andersen med ønsket om at komme i praktik, havde hun ikke arbejdet på en fødegang i 20 år.
“Jeg gik hjemme med vores piger, da de var små. I de senere år har jeg arbejdet på et privathospital, hvor jeg har haft samtaler med par i fertilitetsbehandling, og sideløbende har jeg undervist gravide i fødselsforberedelse, graviditetstræning og givet ammevejledning,” fortæller hun.
I dag er Anna Maries piger 24, 20, 17 og 14 år gamle, og Anna Marie har gennem årene opretholdt sit medlemskab af Jordemoderforeningen, læst Tidsskrift for Jordemødre og forsøgt at følge med og holde sig opdateret på sit fag.
“Da jeg læste om praktikmuligheden i tidsskriftet, fangede ideen mig med det samme. Det er jo lige det, jeg gerne vil prøve, tænkte jeg. Så jeg skrev meget hurtigt en ansøgning og fik mulighed for at komme i praktik i april måned,” fortæller Anna Marie Hove og fortsætter:
“Jeg havde et ret klart mål med praktikken. Jeg ville afklares i ét spørgsmål: Vil jeg tilbage til en fødegang, eller vil jeg ikke? Jeg er 56 år gammel, så det skal være nu, hvis det skal være. Og jeg besluttede, at hvis jeg efter de 14 dages praktik kunne mærke, at det skulle jeg ikke, så ville jeg hvile i den følelse og beslutning og ikke bruge mere energi på at overveje muligheden.”
Klar til at vende tilbage til fødegangen
Det, der endte med at overraske Anna Marie Hove ved praktikken, var, at selve fødslerne, som hun havde savnet og glædet sig til at skulle snuse til igen, ikke var det, der fik hendes jordemoderhjerte til at banke mest.
“Jeg blev helt vildt grebet af arbejdet på svangreafdelingen og i ambulatoriet. Det store flow af mange forskellige par og gravide, der skulle have informationer om fx igangsættelser, fandt jeg virkelig spændende. At give dem tryghed og en nærværende dialog var så vigtigt og interessant et arbejde. Jeg havde helt sikkert forventet, at det var fødslerne, jeg ville få en stor glæde ud af, men det viste sig at være noget helt andet, der fascinerede mig,” fortæller Anna Marie Hove.
Hun konstaterer dog også selv, at ambulatoriearbejdet var mere umiddelbart trygt for hende, efter at have haft konsultationer med gravide i mange år:
“Jeg følte mig ret sikker i det, så måske spiller det også ind. Hvis jeg oplevede flere fødsler, kunne det være, at den der ’wauw-følelse’ også ville komme der.”
Under alle omstændigheder er Anna Marie Hove klar på at skulle tilbage til et regionalt fødested i dag.
Sidste arbejdsår på et fødested
I Aabenraa har situationen dog ændret sig lidt, siden Trine Andersen fik ideen om praktikopholdene.
“Jeg har faktisk ikke ledige stillinger aktuelt. Vi har endda i mellemtiden fastansat nok til at dække ind for normal mængde af orlov og sygefravær.”
Det betyder dog ikke, at hun har fortrudt de udbudte praktikker:
“Det var aldrig kun tænkt som et lokalt tiltag. Vi håbede at kunne give nogen et indblik, der gjorde, at de måske søgte tilbage til faget – også selvom det blev på et andet fødested. Og vi har måske nok ikke brug for nogen lige nu, men det er jo en luksussituation, som kan ændre sig.”
For Anna Marie Hove er situationen i hvert fald afklaret af praktikken i Aabenraa:
“Hvis Trine havde et job, så ville jeg sige ja tak! Jeg fik et meget, meget positivt skub i praktikken dernede,” fortæller hun.
Og faktisk ligger både Horsens, Randers og Gødstrup tættere på hendes hjem end Aabenraa, så mulighederne er mange.
“Praktikken har gjort mig tryg ved, at der ikke er ændret noget anatomisk ved en fødsel. Det er procedurer, journaler og registrering, der har ændret sig. Måske har jeg nogle faglige huller, men dem er jeg tryg ved, at jeg kan få opdateret. Og jeg har en kæmpe erfaring som rådgiver, samtalepartner og med de fysiske graviditetsundersøgelser. Så nu vil jeg begynde at undersøge, hvor de kan bruge mig. For nu kan jeg mærke, at jeg håber, at jeg får nogle dejlige, sidste arbejdsår på et fødested.”