En snes sønderjyske kvinder har det seneste år valgt at føde deres barn på det tyske sygehus i Niebüll. Amtet besluttede i 2003 i forbindelse med en ny struktur for sygehusene at lukke fødeafdelingen på Tønder sygehus. Dermed fik gravide pludselig helt op til 85 kilometer og mere end en times kørsel til den nærmeste danske fødeafdeling i sønderborg og Haderslev.
Niebüll ligger blot 16 km. Syd for grænsen, og turen kan fx fra Tønder gøres på 20 minutter.
– Udgangspunktet har været at give kvinderne i den sønderjyske vesteregn et alternativ til hjemmefødsler og sygehusene i Haderslev og Sønderborg, siger amtsjordemoder Grethe Hylleberg. Tilbuddet gælder kun selve fødslen og en forundersøgelse. Det er fortsat den danske praktiserende læge og jordemoder, der følger graviditeten.
Grethe Hylleberg oplyser, at det er få, der har taget mod tilbuddet.
– Det skyldes, at området er tyndt befolket, og hertil kommer, at vi og partneren i Tyskland først var klar med den informerende brochure sent i forløbet. Den kan nu fås hos jordemødrene og de praktiserende læger, siger grethe Hylleberg.
En politisk baggrund
Hun er ikke ubetinget begejstret for initiativet.
– Der er tale om en merudgift. Vi kan ikke sætte vores beredskab i Haderslev og sønderborg ned, fordi færre kvinder føder de to steder. Jeg ser hellere, at de ekstra penge bliver brugt til gavn for alle kvinder i amtet. Men sagen er politisk, og det respekterer jeg, siger amtsjordemoderen. Aftalen skal genforhandles i november i år, og formand for amtets sundhedsudvalg, jens Andresen (V), forventer, at den vil blive forlænget med to år.
– Så længe der ikke er flere kvinder, der benytter sig af tilbuddet, holder udgiften sig på et rimeligt niveau. Derfor skal vi ikke tøve med at fastholde det, siger jens Andresen.
Amtets kontrakt med det tyske søsteramt, Kreis Nordfriesland, betyder, at prisen retter sig nogenlunde efter den takst, der gælder, når danske amter ifølge loven om frit sygehusvalg afregner med hinanden. Det indebærer en pris, der er 30 procent højere end på amtets egne sygehuse.
Jens Andresen er ikke overrasket over, at så relativt få kvinder hidtil har benyttet tilbuddet.
– De fleste kvinder er mest trygge ved vort eget system. Naturligt nok vil kvinder i en situation, hvor de føder, gerne sikre sig, at de bliver forstået, siger han.
Sundhedstilbud under pres
Fuldmægtig Michael Mittendorf fra sygehusselskabet Klinikum Nordfriesland understreger, at han finder det spændende og naturligt med et grænseoverskridende samarbejde. Samtidig lægger han ikke skjul på, at det tyske sundhedsvæsen er under pres, og hver en ekstra indtægt er velkommen. Han anser ikke sproget for at være nogen uoverstigelig tærskel.
– Dels kan mange sønderjyder tysk, dels har vi en række dansktalende medarbejdere i Niebüll. På det felt opruster vi. Vi tilbyder kurser i dansk til vore medarbejdere, siger den tyske fuldmægtig.
Tilbuddet gælder kun kvinder, der formodes at ville gennemføre en normal fødsel. Skulle der ske fejl, må den danske kvinde klage via de tyske instanser.
– Vi har ikke oplevet noget sådant, men skulle det ske, må kvinden konsultere en tysk advokat, der så må føre hendes sag, siger michael mittendorf. Spørgsmålet om statsborgerskab er en af de ting, der bliver afklaret i den brugerbrochure, de to parter har udarbejdet. Barnets statsborgerskab afhænger af forældrenes, fremgår det af brochuren.
En rigtig god oplevelse
De sønderjyske mødre Mette Nissen og Pia Funder har kun ros tilovers for personale og standard på det tyske sygehus.
Rigtig, rigtig godt. De ord bruger Mette Nissen om sin oplevelse med at føde på Klinik Niebüll. Sygehuset har indgået en aftale med sønderjyllands Amt om at modtage danske fødende fra den vestlige del af amtet. Klinik Niebüll ligger blot 21 kilometer og 20 minutters kørsel fra Tønder, hvor Mette Nissen bor.
– Jeg er førstegangsfødende, men jeg føler mig overbevist om, at der var bedre tid til at tage sig af mig, end der ville have været i danmark. Der var en læge med under hele forløbet, og da jeg fik foretaget akut kejsersnit, var det meget betryggende. Men indrømmet, jeg forstod ikke en meter af, hvad han sagde, da han begyndte med sine fagudtryk. Det ændrede dog ikke på, at jeg følte mig meget tryg, siger Mette Nissen, der var indlagt i fem dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid efter fødsel i sønderjyllands Amt er 3,5 dag.
– Jeg blev i fem dage. Selve fødslen var en god oplevelse med fin støtte. Forløbet bagefter var helt i top. Jeg fik enestue med eget toilet og bad, og maden var udmærket, siger moderen til den nu to måneder gamle Rikke. Eneste anke er, at informationen mellem de danske og tyske sygehusmyndigheder ikke fungerede optimalt.
– For eksempel tog tyskerne en hælprøve. Det var mod aftalen, så den skulle tages igen i danmark, siger Mette Nissen.
En værdifuld time
Pia Funder fra Bredebro, der fødte for tredje gang, har også kun godt at sige om det tyske sygehus.
Hun sparede en time i transport, og det var værdifulde 60 minutter, for sønnen havde navlesnoren om halsen.
– Veerne kom pludselig. Jeg kunne mærke, at det var anderledes end de to første gange. Vi ringede i forvejen, og jordemoderen var hurtigt på højde med situationen. Jeg er selv sygeplejerske og havde det fint med, at hun overtog styringen. Hende og lægen var meget kompetente, siger Pia Funder.
Sproget vakte ikke det store problem. Dels var ægtefællen, der kan tysk, med. Dels gik Pia funder og jordemoderen over til at bruge kropssprog og latin, når det tyske ikke slog til.
Pia Funder tog hjem efter blot 11 timer for at dele glæden over den nyfødte efternøler Alexander med de to store børn derhjemme. Hun fremhæver, at det obligatoriske besøg på sygehuset forud for fødslen også var positivt.
– Da lægen forstod min angst for, at noget var galt, tilbød og gennemførte han straks en ultralydsscanning, siger moderen. Lige som Mette Nissen ser hun også en smule ”fødselsbesvær” for informationen om det nye tilbud. Hun fik ikke tilbudt den obligatoriske høreundersøgelse, som Sønderjyllands Amt tilbyder nyfødte.
Vi taler med hjertet
Jordemødrene i niebüll er selvstændige og glæder sig over den ekstra indtægt, de danske fødsler giver.
– I dag har jeg en sommerkjole på og en rød koralkæde om halsen. Vi gør meget ud af, at der skal være familiært her hos os. Det er jordemoder Gudrun Jensch, der i telefonen røber, hvad hun har taget ud af klædeskabet denne morgen.
Gudrun Jensch er en af fem jordemødre på Klinik Niebüll i byen af samme navn. Det tyske sygehus ligger i så tilpas kort afstand fra det vestlige sønderjylland, at sønderjyllands Amt har indgået en aftale med det amtskommunale driftsselskab om, at sønderjyske kvinder kan føde deres børn her.
Selvstændige jordemødre
Når Gudrun Jensch er så åbenhjertig om tøjvalg og familiær stemning, afspejler det især den omstændighed, at de fem jordemødre alle er selvstændige.
– Vi skal gøre vort arbejde godt. Ellers tjener vi ingen penge. Vi smider alt, hvad vi tjener, i en kasse, og deler det så alt efter, hvor mange timer, vi har brugt. Vi afregner selv med sygekassen, fortæller hun og forsøger ikke at skjule, at de danske fødsler er et kærkomment plus i økonomien.
– Man kæmper om hver en gravid kvinde. Sådan er det nu engang på de små sygehuse i Tyskland, pointerer hun. I det år ordningen har fungeret, har blot en snes danske kvinder født i Tyskland.
– Jo, vi har oplevet en lidt fodslæbende start. Men nu sker der noget. I de seneste måneder har vi haft en dansk fødsel om ugen, siger hun.
Sprog intet problem
Angiveligt har den svage efterspørgsel at gøre med, at danske kvinder foretrækker det kendte danske system. I sønderjyllands Amt formoder man, at manglende tyskkundskaber kan være en årsag til en vis skepsis.
– Sproget er da intet problem. Kan kvinden ikke tale tysk, så kan manden, mormor eller en veninde. Vi har jo også tyrkere, albanere og Tysklands-russere, der føder her. Vi taler med hjertet. Og danskerne, de er som vi. Der er ingen forskel. Jamen herregud, det er jo en fødsel, vi taler om, siger gudrun jensch og fortsætter:
– Vi har en overlæge på sygehuset, der er dansker, og en rengøringskone, Ella. Hende kalder jeg på, når der kommer danskere. Men det er kun for at skabe tryghed. Hun tolker ikke, siger Gudrun Jensch og fremhæver, at hun altid har en læge ved sin side under fødslen.
– Han kommer ti minutter før fødslen sætter i gang, men det er mig, jordemoderen, der styrer. Vi arbejder hånd i hånd. Hvis der skal klippes, eller hvis kvinden skal sys efter fødslen, så er det lægen, der gør det. Sådan er det her i Tyskland, understreger hebamme/jordemoder Gudrun Jensch.