Snart i mål

De første jordemødre afslutter i juni kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. De studerendes egen kliniske virkelighed og erfaring er omdrejningspunkt for specialer, der bliver arbejdet på i disse måneder.

Der bliver megen viden at øse af, når det første hold på den monofaglige kandidatuddannelse i jordemodervidenskab på SDU til sommer afslutter deres kandidatspecialer. Tidsskrift for Jordemødre har talt med tre af de snart færdige kandidater, om specialskrivning og fremtid. Specialernes umiddelbare kliniske relevans og brugbarhed ligger i fin forlængelse af uddannelsens omdrejningspunkt: den jordemoderfaglige praksis og den kliniske virkelighed. Og fremtiden ser de studerende lyst på.

Forskellige informationer
Maj-Britt Schulze Romme blev færdig som jordemoder i 2011. Ifølge hende selv i en moden alder – 36 år. Maj-Britt Schulze Romme har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var jordemoderkandidaten, hun ville uddanne sig videre i.

– Jeg brænder virkelig for jordemoderfaget og for at være med til at udvikle det. Mens jeg var på bacheloruddannelsen, fulgte jeg med i processen omkring akkreditering af den monofaglige kandidatuddannelse, så da den var klar, søgte jeg ind. Midt i andet semester blev det for opslidende både at arbejde og studere, så jeg sagde mit faste job på Næstved Sygehus op for have mere tid til studiet, siger Maj-Britt Schulze Romme, der netop er færdig med indsamling af empirien til specialet, som hun laver sammen med en medstuderende, Line Gommesen.

Specialet skal handle om tværfagligt samarbejde mellem obstetrikere og jordemødre med fokus på de kvinder, der går over 41. uge. Inspirationen til emnet kommer af Maj-Britt Schulze Rommes egne erfaringer.

– Jeg oplevede ofte, at jordemødre og læger informerer kvinderne meget forskelligt, når de kommer til det tidspunkt i graviditeten, hvor igangsættelse kommer på tale. Men det var rent praktisk mig som jordemoder, der stod med kvinden, når igangsættelsen skulle finde sted og kommunikere med hende, siger Maj-Britt Schulze Romme.

– Vi vil i specialet gennemføre en diskursanalyse på baggrund af fokusgruppeinterview med henholdsvis læger og jordemødre. Vores tese er, at jordemødre ser fødslen som en naturlig fysiologisk proces, mens lægerne først ser risici ved processen. Med den ændring, der er sket omkring i igangsættelse før 42. uge, gennemfører vi et indgreb midt i det normale og samtidig sker der en indskrænkning af jordemoderens selvstændige virksomhedsområde, siger Maj-Britt Schulze Romme.

Empirien er indsamlet på et hospital, der har vist stor interesse for projektet blandt andet ved at lægge lokaler til interview og med interesse for formidling af resultaterne.

Det er Maj-Britt Schulze Rommes drøm at komme til at undervise på en jordemoderuddannelse.

– Jeg ønsker at undervise og formidle inden for jordemoderfaget, og mit største ønske er at undervise ved en af jordemoderuddannelserne, når jeg er færdig her. Jeg har, lidt overraskende for mig selv, ikke savnet fødslerne, mens jeghar læst. Men det skyldes nok, dels at jeg har enkelte timelønnede vagter, og at uddannelsen er i så tæt kontakt med faget, siger hun.

Win win
For Helle Johnsen går der en lige linje fra hendes ansættelse som lektor ved jordemoderuddannelsen på PH Metropol, over den monofaglige kandidatuddannelse og videre til specialet, hvor hun netop er i gang med at bearbejde interviews.

– Det giver god mening at tage en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, når man underviser jordemoderstuderende på en bacheloruddannelse, siger Helle Johnsen, der også er engageret i Metropols forsknings- og udviklingsmiljø.

– Inden jeg startede på studiet, arbejdede jeg med et projekt om velfærdteknologi og emnet for mit speciale ligger i forlængelse heraf. Så jeg har kunnet lave en kobling til min arbejdsplads og skabe værdi for den undervisning, jeg varetager, samtidig med at uddannelsen selvfølgelig også er selvudvikling, siger Helle Johnsen.

Helle Johnsens speciale går ud på at undersøge kvinders erfaringer med at selvrapportere deres helbredsoplysninger inden første jordemoderbesøg. Det er desuden målet at undersøge, hvordan disse oplysninger indgår i mødet mellem gravid og jordemoder. Projektet er udviklet i et samarbejde med lektor Jette A. Clausen og Forskningsenheden for Kvinders og Børns Sundhed på Rigshospitalet, som jordemoderuddannelsen på Metropol samarbejder med. Empirien bliver blandt andet hentet i Rigshospitalets jordemoderkonsultation i Aldersrogade. Og samarbejdet mellem forskningsenhed, klinik og kandidatstuderende er vigtig.

– Jeg vil gerne være med til at bidrage til udvikling af jordemodervidenskaben, der må betegnes som en “ung videnskab”, siger Helle Johnsen, der håber på, at kunne gå videre med en ph.d. efter færdiggørelse af kandidatuddannelsen.

To sprog
Katrine Ernst har været uddannet jordemoder i fem år og har orlov fra en fuldtidsstilling som basisjordemoder på Odense Universitetshospital. Når hun om fire måneder springer ud som kandidat i jordemodervidenskab, er planen at komme tilbage og få mere klinisk erfaring.

– Mine planer er at vende tilbage til fødegangen, og måske få en opgave med at planlægge vagtskema. På længere sigt vil jeg gerne være bindeled mellem jordemoderen på gulvet og de vagthavende læger – for eksempel som koordinerende jordemoder. Jeg synes, at uddannelsen her har styrket mig i at tale lægernes sprog, siger den 31-årige jordemoder, der godt kan lide at få tal til at gå op. Hendes kandidatspeciale er da også baseret på kvantitative data, som hun og en medstuderende har fået fra en anden jordemoders forskning.

– Vi har fået data fra Christina Prinds forskning om eksistentielle overvejelser ved graviditet og fødsel. Vi kigger specifikt på hvilke eksistentielle meningsdannende overvejelser kvinder, der har født henholdsvis til termin og prætermt, har haft, fortæller Katrine Ernst, der fra starten vidste, at specialet skulle bygge på kvantitative data.

Selv om kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab er en monofaglig uddannelse foregår en væsentlig del af studiet sammen med andre faggrupper. Både i det samfundsvidenskabelige og i det forskningsmetodologiske spor foregår undervisningen og projektarbejdet med blandt andre sygeplejersker og ergoterapeuter.

– Jeg synes, at uddannelsen har en fin blanding af det monofaglige og det tværfaglige. På mit valgfri fag valgte jeg at læse human ressource management på et andet fakultet og der var jeg sammen med studerende fra international virksomhedskommunikation, så man kan også møde studerende uden for det sundhedsfaglige område, siger Katrine Ernst, der lige nu glæder sig til at komme tilbage på en fødestue “og gøre det, jeg er god til”. 

Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab

  • Hedder også cand. san. i jordemodervidenskab
  • Startede i september 2014
  • Er en to-årig monofaglig kandidatuddannelsepå fuld tid
  • Er på 120 ECTS point
  • Udbydes af Syddansk Universitet,Odense
  • Er bygget op af moduler af 8-ugersvarighed og inddelt i tre spor: detfagvidenskabelige, det samfundsvidenskabeligeog det forskningsmetodologiske
  • Uddannelsen er tæt forbundet medklinisk praksis
  • Målet er, at kandidaterne kanevidensbasere, kvalitetsudvikle,dokumentere og videreudvikleklinisk jordemoderpraksis ogområder inden for reproduktivsundhed generelt
  • Uddannelsen er SU-berettiget
  • Næste hold starter september 2016