En nyuddannet jordemoder i Sverige har fået afslag på ansættelse på et mindre sygehus med den begrundelse, at hun af religiøse grunde ikke vil medvirke til at udføre aborter.
Jordemoderen har brugt afslaget til at sætte fokus i den svenske presse på det, hun mener, er diskrimination og brud på menneskerettighederne, når hun ikke kan få ansættelse som følge af sin religiøse overbevisning. Hun har desuden indbragt sagen for den svenske diskriminationsombudsmand og vil muligvis gå videre med sagen til EU. Jordemoderen bliver støttet af en række abortkritiske organisationer, der arbejder for indførelse af en såkaldt samvittighedsklausul.
I Sverige har man ikke ret til at blive fri for at deltage ved abort eller ved fosterreduktion, som tilfældet er i Danmark. Her giver Sundhedsloven jordemødre og -studerende ret til at blive fritaget for dette arbejde, hvis det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse.
Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt der er tale om brud på menneskerettigheder, når jordemødre ikke kan blive fritaget for at medvirke ved aborter. Selvom religionsfrihed er et grundlæggende princip i blandt andet Europakonventionen, så er det ikke en absolut rettighed, skriver Johanna Westeson, der er chef ved Center for reproduktive rettigheder i et debatindlæg. Ifølge konventionen kan religionsog samvittighedshensyn nemlig begrænses, når det sker for at tilgodese andre menneskers sundhed.
Ifølge Westeson er der begrebsforvirring i debatten om diskrimination og brud på menneskerettigheder som følge af, at der ikke findes mulighed for såkaldt samvittighedsfrihed. Indenfor det militære område er der mulighed for at sige sig for at bære våben, har en afgørelse i Europadomstolen slået fast. Men der er forskel på det militære område og så det at vælge at uddanne sig til jordemoder eller gynækolog, skriver Westeson.
– Militærtjeneste er obligatorisk. Det er det ikke at blive jordemoder eller læge. Desuden krænker det ikke nogen at nægte at bære våben. Det gør det derimod, hvis du nægter at give et andet menneske omsorg, skriver Westeson.
Kilder: Aftonbladet. 17. februar 2014.
Debatt. The right to conscientiousobjection in lawful medical care.
Europarådet. Resolution 1763 (2010).