Slut med at spise for to

Overvægtige gravide kan sagtens gå på kontrolleret diæt, uden at det går ud over barnet. En begrænset vægtstigning betyder markant mindre risiko for graviditetssukkersyge, viser ny dansk forskning.

Så går den ikke længere. Vægtstigningen blandt gravide skal bremses, og forestillingen om, at en graviditet giver alibi for ni måneders uhæmmet lystspiseri skal manes i jorden. Cand.scient. og Ph.d.-studerende ved Klinisk Ernæringsenhed på Hvidovre Hospital, Susanne Wollf, har netop færdiggjort en undersøgelse, der tyder på, at det sagtens går an at skrue ned for kalorieindtaget under graviditeten, uden at hverken mor eller barn tager skade.

Tværtimod kan risikoen for graviditetssukkersyge og deraf følgende komplikationer formentlig reduceres med 20%, hvis den overvægtige gravide nøjes med at tage seks kilo på under graviditeten i stedet for de 12 kilo, som er tommelfingerreglen.

Først i verden
54 gravide fra KAS Herlev har lagt krop til det to-årige forskningsforløb, som Susanne Wollf har stået for i samarbejde med obstetrisk overlæge Jesper Legarth, Herlev, lektor Søren Toubro og institutleder Arne Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Fælles for kvinderne var, at de inden graviditeten havde et BMI på 30 eller derover samt at de var ikke-rygere. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle med individuel diætisthjælp begrænse vægtstigningen til højest seks kilo i løbet af de ni måneder, mens kontrolgruppen hverken havde vægtgrænse eller diætistvejledning at rette sig efter. Kun almindelige gode råd fra jordemoderen om kost og motion.

– Forsøget har foreløbig vist fire ting, opsummerer Susanne Wollf, der afleverer sin afhandling umiddelbart inden jul. Nemlig at det kan lade sig gøre at få de gravide til at passe på vægten. At det ikke skader fosteret, når mor spiser lidt mindre. At insulin- og leptinkoncentrationen i blodet kan reduceres betydeligt, når kvinden følger sin diæt, og endelig at den positive vægtudvikling tilsyneladende fortsætter efter fødslen.

Susanne Wollf betegner det som "nogle meget væsentlige resultater."

– Antalsmæssigt er det selvfølgelig et lille studie i forhold til at drage generelle konklusioner, og man kan derfor ikke ændre anbefalingerne på baggrund af det alene. Men indtil videre findes der ikke andre videnskabelige undersøgelser i verden, der dokumenterer de her ting. Vi er simpelthen ude på et pionérområde, fastslår Susanne Wollf, der nu søger penge blandt andet hos Hjerteforeningen og Diabetespuljen til at forske videre. Eventuelt i samarbejde med fertilitetsafdelingen på Hvidovre og KAS Herlev.

Individuel vægtvejledning
Susanne Wollf er ikke i tvivl om, at den individuelle vægtvejledning er vejen frem. Endnu er der ikke udviklet en brugbar BMI-reguleret tabel for, hvor meget gravide kvinder må tage på, og en rapport fra Ernæringsrådet om blandt andet vægtøgning i graviditeten ventes først på gaden til næste sommer.I en periode kan det derfor blive vanskeligt at tackle den nye viden i praksis, men jordemødre kan godt forberede sig på, at fedme bliver en problemstilling, der skal tages hånd om så tidligt som muligt i graviditeten, og at det bør foregå i tæt samarbejde med ernæringsfagligt personale, påpeger Susanne Wollf.

Første skridt bliver at gøre op med myten om, at gravide kvinder kan tillade sig at spise for to. Den holder ikke længere i en tid, hvor kvinder i den fødedygtige alder er den befolkningsgruppe, som accelererer allermest i statistikkerne over danskernes overvægt, og hvor det samtidig er dokumenteret, at fosteret vokser fint, selv om mor er på diæt.

Næste skridt er at rokke ved den indgroede hovedregel, der siger, at en graviditet må give 12 kilos vægtøgning, uanset om kvinden som udgangspunkt vejer 60 kilo eller 110.

– I dag er det sådan, at gravide i gennemsnit tager 15 kilo på, mens en stor del tager væsentligt mere på. Mange når op på en vægtstigning på 20-30 kilo, og det er især dem, der skal bremses, siger Susanne Wollf med henvisning til de statistiske udtræk fra kohorteundersøgelsen Bedre Sundhed for Mor og Barn.

Hun mener dog ikke, det er jordemoderens opgave at tage sig af den eksakte kostvejledning til de overvægtige gravide.

– Man kan have generelle retningslinjer, som jordemødrene kan holde sig til, men den konkrete, individuelle kostvejledning bør varetages af ernæringsfagligt personale, anbefaler Susanne Wollf.

Forebygger diabetes
De forebyggende aspekter ved vægtkontrollen er væsentlige både på det individuelle plan og samfundsmæssigt. Hvis man kan skrue ned for de gravides vægtstigning vil ikke alene risikoen for graviditetssukkersyge blive mindre. Risikoen for alvorlige komplikationer såsom svangerskabsforgiftning, fastsiddende skuldre, dødfødsler og alvorlige misdannelser vil også mindskes, da der er en overhyppighed af disse komplikationer hos overvægtige gravide.Susanne Wollf har ikke ud fra det aktuelle studie kunnet påpege færre komplikationer – bortset fra færre tilfælde af graviditetssukkersyge i interventionsgruppen – men det arbejder hun på ved hjælp af databasen Bedre Sundhed for Mor og Barn, som repræsenterer et tilstrækkeligt stort statistisk materiale.

– I forhold til den tidlige opsporing af diabetes er det imidlertid en væsentlig konklusion, vi allerede har nået. Vi ved fra svenske studier, at 35 procent af de kvinder, der har haft graviditetssukkersyge, udvikler diabetes senere i livet, så hvis vi kan gå ind allerede i graviditeten og reducere risikofaktorerne, så er det nok værd at ofre ressourcer på, mener Susanne Wollf og fremhæver, at seks-syv konsultationer hos en diætist ikke er nær så dyrt for sundhedssystemet som eksempelvis et kejsersnit.

Hvis man samtidig får præget en hel familie med sundere kostvaner, har den tidlige ernæringsmæssige indsats muligvis et endnu større potentiale.

– Vi kan konstatere, at kvinderne i diætgruppen fastholder den positive vægtudvikling også efter graviditeten, og vi vil meget gerne undersøge, om kostvejledningen også bremser udviklingen af fedme hos børnene, siger Susanne Wollf.

Diæt før graviditet
Susanne Wollf forestiller sig, at man kan sætte ind mod overvægten, allerede inden kvinden bliver gravid. Sammen med fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital søger hun nu penge til et nyt forskningsprojekt, hvor overvægtige kvinder sendes på kontrolleret diæt, inden fertilitetsbehandlingen overhovedet starter. Klinikken har allerede den tommelfingerregel, at kvinder med BMI over 35 ikke tilbydes behandling, før de har tabt sig mindst ti kilo.

Tunge tal
Graviditet nævnes af 73% af kvinderne som den væsentligste udløsende faktor for permanent vægtøgning. Det viser et 15-årigt svensk follow up-studie (Rössner et al 1995).

De rå resultater

  • 54 gravide deltog i undersøgelsen
  • Kvinderne i diætgruppen tog i gennemsnit 6,6 kilo på i løbet af graviditeten. Kvinderne i kontrolgruppen tog 13,3 kilo på.
  • Insulin- og leptinindhold i blodet blev målt i begge grupper. Hos de gravide i diætgruppen blev værdierne reduceret med 20% i forhold til kontrolgruppen.
  • Tre kvinder i kontrolgruppen udviklede graviditetssukkersyge. Det var der ingen i diætgruppen, der gjorde.
  • Undersøgelsen er for lille til at man kan konkludere på antallet af faktiske fødselskomplikationer. 
  • Fostervæksten blev kontrolleret løbende, og diætgruppen adskilte sig ikke fra kontrolgruppen. Fødselsvægten var en smule lavere i diætgruppen, nemlig 3757 gram i snit mod 3895 gram i kontrolgruppen, hvilket tilskrives det lavere insulinindhold hos diætgruppen.
  • Fire uger efter fødslen havde kvinderne i diætgruppen tabt sig 4,5 kilo i forhold til deres oprindelige vægt før graviditeten. Kvinderne i kontrolgruppen havde derimod taget to kilo på.