– Du tegner et skønmaleri, der ikke har bund i virkeligheden.
<//span>Kommentaren kom fra en af de mange jordemødre fra Hvidovre Hospital, der deltog i en konference med titlen ’Fremtidens fødsler’ på Christiansborg den 17. maj for brugere, fagfolk og politikere.
Kommentaren var henvendt til Mona Heiberg, bestyrelsesformand for H:S og politisk ansvarlig for landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital, der på konferencen fortalte om sit indtryk af det store fødested. Hun havde været på rundvisning på fødeafdelingen og var glædeligt overrasket over den fred og ro, hun fornemmede på stedet.
– Alle får tilbud om fødselsforberedelse og får fire til fem jordemoderkonsultationer i løbet af graviditeten. Faktisk må vi afvise 1.000 gravide hvert år, som søger til Hvidovre ude fra, sagde Mona Heiberg, der erkendte, at der ikke er tilbud om at kende den jordemoder, man skal føde med. Til gengæld er jordemødre dygtige til hurtigt at skabe kontakt til de kommende forældre, roste hun.
Men de pæne ord hjalp ikke rigtig på stemningen, og bestyrelsesformanden foreslog, at hun får endnu en omvisning på fødestedet.
– Hvor var I henne, da jeg var der sidst? Hvorfor kom I ikke frem med de synspunkter I kommer med nu?, sagde Mona Heiberg, der gerne vil være med til at se på en kendt jordemoderordning på Hvidovre Hospital.
– Jeg er enig i, at det er en fordel at kende sin jordemoder. Det havde jeg selv mulighed for, da jeg fødte. Og så er jeg også enig i, at det vil være uheldigt at skære mere på fødselshjælpen. Det vil skabe utryghed, sagde politikeren.
Forbrugerrådet vil begrænse valg
Med kommunalreformen kommer forebyggelse og sundhedsfremme endnu mere i klemme, mente flere af dagens oplægsholdere. Den ny sundhedslov, der blandt andet skal afløse Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, nævner ikke det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som jordemødre står for. Det forudses også, at mange fødesteder bliver lukket – samtidig med at frekvensens af kejsersnit bevæger sig støt opad.
Kun hvert andet fødested tilbyder fødselsforberedelse, som Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefaler, at alle gravide skal have adgang til. Det hører til sjældenhederne, at den nybagte mor får en samtale med en jordemoder om fødslen. Til gengæld sker det ofte, at kvinderne ikke har en jordemoder hos sig under hele fødslen. Ifølge Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser må hver femte kvinde klare sig selv i en del af fødslen.
Margrethe Nielsen, sundhedsfaglig medarbejder i Forbrugerrådet, fortalte, at rådet jævnligt får klager fra kvinder, der mener, at de er blevet svigtet ved fødslen. Hun mener ikke, at kvinder har mange rettigheder, når det handler om graviditet og fødsel.
– Det undrer mig, at vi har vældig meget debat om retten til at få lavet kejsersnit og til at få prænatal diagnostik, men ikke om retten til de mere lavteknologiske områder som for eksempel, at der er en jordemoder til stede under hele fødslen, sagde repræsentanten fra Forbrugerrådet. Et massivt pres fra Forbrugerrådet har været medvirkende til, at Sundhedsstyrelsen nu er i gang med en undersøgelse af, hvad det koster samfundet at lave kejsersnit uden indikation, og hvad det har af sundhedsmæssige følger for den enkelte kvinde. Selv om Margrethe Nielsen er forbrugernes vagthund, lægger hun ikke skjul på, at hun ikke mener, at det skal være en ret for kvinderne at vælge et kejsersnit uden medicinsk indikation. Omsorgen ved den normale fødsel skal i stedet forbedres så meget, at kvinderne ikke får behov til at ønske et kejsersnit.
– Hvis vi bare følger Sundhedsstyrelsens egne retningslinjer for svangreomsorg, så var vi nået langt, men de bliver jo netop langt fra fulgt alle steder, fordi de kun er vejledende, sagde Margrethe Nielsen og henviste til en undersøgelse af, om amterne følger retningslinjerne. ”Der er rum til forbedringer” lød konklusionen i undersøgelsesrapporten.
Glem ikke de ukomplicerede
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, advarede mod, at der skæres mere på omsorgen for de gravide, der har en helt ukompliceret graviditet og fødsel.
– Der er gennemført en differentiering af svangreomsorgen med tilbud til gravide med særlige behov, og det er godt. Men det skal ikke være på bekostning af de ressourcerige, sagde formanden for jordemødrene. Selvom man ikke er syg, fordi man er gravid, så har man alligevel ret til både omsorg og støtte og det kan være et problem i sygehusvæsnet, hvor indgreb og behandling er to begreber, der er bedre kendt end sundhedsfremme og forebyggelse. Og når nu både omsorgen i graviditeten og i fødslen mange steder er underlagt sygehusenes økonomi, så skal der gode argumenter til for at undgå ødelæggende besparelser på forebyggelsen. Derfor er det vigtigt, at pengene til svangreomsorgen bliver skærmet af, når de nye regioner dannes, mente Lillian Bondo.
– Jeg har oplevet en sygehusdirektør, der forarget sagde, at man da ikke kan bruge så mange penge på de normale gravide, når der ligger kvinder med brystcancer, der trænger til hjælp. Den sammenligning er simpelthen utilstedelig og viser, at forebyggelsen i svangreomsorgen kan have svære forhold i sygehusvæsnet, sagde Lillian Bondo.
Hvad vil kvinderne?
Et spørgsmål, der gik igen hele dagen, var, om vi egentlig ved hvad kvinderne selv vil? Ville de foretrække scanning frem for et besøg hos jordemoderen? Ville kravet om kejsersnit uden medicinsk indikation aldrig være kommet på bane, hvis kvinderne kunne vælge en kendt jordemoder ved fødslen – en jordemoder der havde tid og lyst til at være hos hende under hele forløbet, og støttede kvinden i hendes ønsker?
– Vi ved det faktisk ikke. Der er ikke lavet en undersøgelse af kvinders ønsker og behov for graviditet og fødsel siden i starten af firserne, så det kunne vi godt trænge til, sagde Sara Mac Dalland, der er repræsentant for Forældre og Fødsel.
Konferencen var arrangeret af Fødselslobbyen under Forældre og Fødsel.