Skæbnetime for Hvidovres BMI-projekt

BMI-projektet på Hvidovre Hospital viser, at en systematisk indsats mod vægtøgning i graviditeten hos kvinder med et BMI over 30 har god effekt. I særdeleshed når kommunerne fortsætter med at støtte kvindernes vægttab efter fødslen. Derfor søges indsatsen gjort permanent, når den forlængede projektperiode udløber med udgangen af 2015.

Kvindernes motivation for at deltage har været større end forventet. 70 procent af de overvægtige gravide på Hvidovre Hospital har sagt ja tak til tilbuddet om intensiv kost- og motionsvejledning fra tidligt i forløbet til fødslen er overstået, og resultaterne af indsatsen, som jordemoder og diætist Annette Weisleder har stået for, har også været overbevisende.

En foreløbig statusrapport viser således, at de gravide i gennemsnit har taget 8,6 kg på, hvilket ligger indenfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt 6-9 kilos vægtøgning for gravide med et BMI over 30. Det såkaldte BMI-projekt har også fået positiv mediebevågenhed og anerkendelse i form af hædrende omtale ved uddelingen af Region Hovedstadens Kvalitetspris for 2015 tidligere på sommeren.

Men om indsatsen fortsætter, efter at den forlængede projektperiode udløber med udgangen af i år, er fortsat uafklaret.

Satser på drift

– Vi har ansøgt Region Hovedstaden om at få det sat i drift som et rutinemæssigt tilbud om kost- og motionsvejledning til alle gravide med et BMI på over 30, oplyser Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Hun ser store perspektiver i den kontrollerede vægtøgning og peger blandt andet på, at antallet af kejsersnit og svangerskabsforgiftninger efter alt at dømme kan reduceres, og at risikoen for udvikling af overvægt og diabetes hos børnene kan formindskes i det omfang, mødrene ændrer livsstil. For slet ikke at nævne de sundhedsmæssige gevinster for kvinderne selv, hvis de fortsætter den sunde livsstil efter fødslen.

– Vi kan se, at graviditeten er en enorm motivationsskabende faktor i forhold til disse kvinders lyst og evne til at leve sundere, og det er fantastisk at se den glæde, det giver dem, når det lykkes at kontrollere vægten, siger Charlotte Wilken-Jensen.

En overordnet besparelse

Hun beklager, at det endnu ikke kan dokumenteres, at antallet af ukomplicerede graviditeter er steget på Hvidovre Hospital som følge af det succesfulde BMI-projekt. Men ud fra det tidligere TOP-studie (Treatment of Obese Pregnant Women) på Hvidovre Hospital ved man, at der er en signifikant sammenhæng imellem en behersket vægtøgning i graviditeten og et lavere antal kejsersnit, ligesom en række andre studier peger på, at den generelle risiko for indgreb under fødslen reduceres, når overvægtige gravide taber sig.

– Der er desværre ikke lavet sundhedsøkonomiske beregninger på det, men ud fra de tidligere undersøgelsesresultater vurderer vi, at det vil rumme en overordnet besparelse for hospitalet at sætte indsatsen i drift, forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

En forventet reduktion i frekvensen af akutte kejsersnit og andre indgreb i fødslen vil efter hendes mening kunne tjene de ekstra udgifter til projektet ind i løbet af få år. Dertil kommer den samfundsmæssige sundhedsgevinst ved at kunne forebygge udviklingen af diabetes hos mor og barn.

Sammenhængen skal sikres

Projektkoordinator, cand.scient.adm. Helle Jørgensen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospitaler er enig i, at den sundhedsmæssige gevinst ved BMI-projektet på det nærmeste er indiskutabel. Derfor har hun også svært ved at forestille sig, at politikerne beslutter at lade tilbuddet stoppe med årets udgang.

– BMI-projektet er et eksempel på reel forebyggelse på et meget tidligt stade, og det virker faktisk, siger Helle Jørgensen, der regner med, at arbejdet med at få etableret og udbygget det tværsektorielle samarbejde med hospitalets oplandskommuner topprioritet, hvis indsatsen bliver gjort permanent.

– Det er svært at gå ud og sælge en vare, som vi ikke har været sikre på eksisterer om et halvt år, men det øjeblik BMI-projektet sættes i drift, er situationen jo en anden, understreger hun.

Sker det, vil der blive udviklet en fast overleveringsprocedure og et toolkit for den opfølgende livsstilsintervention i kommunerne, så hospitalets indsats, der er baseret på Sundhedsstyrelsens ’Små skridt’, kan videreføres.

I farezonen efter fødslen

– Efter fødslen er kvinderne i farezonen for at tage på igen, når det hele går op i amning, bleskift og kun lidt søvn. Risikoen er, at de ryger tilbage i de gamle vaner, hvis vi slipper dem her, siger Annette Weisleder, der som jordemoder og diætist på BMI-projektet besidder et dybt kendskab til målgruppen.

Efter hendes mening er en kontinuerlig indsats på tværs af sektorerne af allerstørste betydning for en vedvarende livsstilsændring hos de nybagte mødre. I projektperioden er det kun lykkedes at udvikle et nært samarbejde med Tårnby og Hvidovre kommuner, der står klar med velfungerende tilbud til overvægtige mødre og deres familier umiddelbart efter fødslen.

Annette Weisleder, Helle Jørgensen og Charlotte Wilken-Jensen håber, at flere kommuner i hospitalets optageområde vil følge trop på trods af hårde, økonomiske betingelser.

– Det vil have stor, positiv effekt, vurderer Annette Weisleder, der ser frem til slutevalueringen af BMI-projektet i efteråret, hvor netop effekten af et sammenhængende tilbud forhåbentlig kan dokumenteres.


Baseret på tidligere resultater

De forebyggende, sundhedsmæssige gevinster ved at tilbyde svært overvægtige gravide kost- og motionsvejledning på systematisk vis er dokumenteret i det tidligere TOP-study, Treatment of Obese Pregnant Women, der foregik på Hvidovre Hospital i 2009-2012 under ledelse af overlæge Kristina Martha Renault.

Det nuværende BMI-projekt med den officielle titel ’Sammenhængende tilbud til svært overvægtige gravide og familier truet af overvægt’, også kaldet BMI-projektet, er iværksat på basis af resultaterne herfra. TOP-studiet viste, at 55 procent af de kvinder, der modtog regelmæssig kost- og motionsvejledning af en diætist igennem hele graviditeten (gruppe A), holdt sig under den anbefalede vægtøgning på 9 kg.

Det samme gjaldt for 49 procent af de gravide, der ikke modtog diætistvejledning, men som fik udleveret en skridttæller med en opfordring om at øge mængden af fysisk aktivitet, imens kun 37 procent i kontrolgruppen, der fulgte den almindelige svangreomsorg, holdt sig indenfor den anbefalede vægtøgning.

Der var ingen forskel på børnenes fødselsvægt i de tre grupper, ej heller på mængden af obstetriske indgreb, bortset fra akutte kejsersnit, som der var signifikant færre af i gruppe A.

I alt gennemførte 389 kvinder studiet, svarende til 92 procent af de inkluderede.

Renault KM, Nørgaard K, Nilas L et al. The Treatment of Obese Pregnant Women (TOP) study: a randomized controlled trialof the effect of physical activity intervention assessed by pedometer with or without dietary intervention in obese pregnantwomen. Am J Obstet Gynecol. 2014;DOI:10.1016/j. ajog.2013.09.029.

Relaterede artikler
Samarbejde mellem region og kommuner. Af Anette Hagerup. Tidsskrift for Jordemødre, årgang 2014, nr. 3. Små skridt, der tæller. Af Anette Hagerup. Årgang 2014, nr. 3.


Små skridt med stor virkning

  • Fra 2012 og indtil den foreløbige statusopgørelse ultimo 2014 er 605 gravide med et BMI på over 30 blevet systematisk vejledt om gode kostog motionsvaner af jordemoder og diætist Annette Weisleder på Hvidovre Hospital.
  • Udgangspunktet for vejledningen af de 605 kvinder har været Sundhedsstyrelsens ’Små skridt-’metode. Alle gravide i projektet har desuden fået udleveret en skridttæller.
  • De gravide har i gennemsnit taget 8,6 kg på i graviditeten, hvilket ligger indenfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt 6-9 kilos vægtøgning for overvægtige gravide.
  • Tre måneder efter fødslen havde de inkluderede i gennemsnit tabt sig 6,5 kg i forhold til før, de blev gravide. Der er endnu ikke tal for hvor mange af kvinderne, der har benyttet et opfølgende, kommunalt tilbud og med hvilken effekt.

Fokus på sammenhæng

  • Til at understøtte kvinderne efter fødslen er der opbygget et samarbejde med sundhedsplejersker og kostvejledere i to af kommunerne i Hvidovre Hospitals optageområde. Nemlig Hvidovre og Tårnby.
  • Tanken er, at der også skal etableres et forløbssamarbejde med de øvrige kommuner i hospitalets optageområde, hvis projektet bliver gjort permanent.
  • Indsatsen har indtil nu været finansieret via Region Hovedstadens pulje for sårbare borgere, og projektperioden udløber med udgangen af 2015.
  • En permanentgørelse af indsatsen vil ifølge indstillingen til Hvidovre Hospitals direktion koste 536.000 kr. om året, idet man antager, at 300 ud af de cirka 550 gravide med et BMI over 30, der årligt føder på Hvidovre, vil takke ja til tilbuddet.
  • Ansøgningen indgår i regionsrådets forhandlinger om budget 2016, der foregår i august-september.