Sikre fødsler: Et skridt ad gangen

På Hvidovre Hospital indføres de forskellige pakker i projekt Sikre fødsler i etaper. Det giver højere compliance og større medejerskab til projektet, vurderer to jordemødre.

De nåede målet: 18. marts blev tjek-ind listen implementeret i fuld skala på landets største fødested efter at det lokale team vurderede, at der var foretaget tilstrækkelig mange test på denne del af projekt Sikre fødsler, der i kort form blandt andet gør status over paritet, gestationsalder og kendte risikofaktorer.

– Foreløbig tester vi primært fødselstjeklisten, som indeholder tjek-ind og timeout. skemaerne. Vi starter med noget, der er overskueligt og hvor vi forhåbentligt rimelig hurtigt kan opnå gode resultater. indtil videre bruger vi kun time-out skemaet ved vagtskifte (målsætningen med time-out skeamet er, at det også skal gennemgås hver fjerde time under fødslen og ved nytilkomne risikofaktorer, red.) og det gør vi for at opnå høj kompliance, før vi går videre, forklarer Mette Olivia Larson, afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital og medlem af det lokale team bag projekt Sikre fødsler.

Cup-pakken er afdelingen også godt i gang med. Her var afdelingen et skridt foran, idet der allerede var implementeret standardtekster i journalen og ”huskeseddel” til fødestuen angående antal træk og progression. S-dropskemaerne er endnu ikke blevet introduceret for at undgå for mange nye tiltag på en gang.

– Vi laver fem stikprøver hver dag for at undersøge om elementerne i pakkerne er overholdt. Vi prøver at lave stikprøverne undervejs i forløbene, så der er mulighed for at korrigere for eventuelle manglende udførte elementer. Denne metode giver en god debat og en mulighed for at tale med de enkelte jordemødre om, hvad pakkerne kan bidrage til, siger Louise Munk, der også er jordemoder og medlem af teamet. Desuden tager teamet stikprøver fra journaler, hvilket giver et billede af, hvor mange jordemødre, der anvender tjek ind og time out.

Det er legitimt, at man kalder en kollega eller en afdelingsjordemoder på stuen, hvis man ikke selv kan nå at lave tjek ind for eksempel hvis en fødende kommer ind på et tidspunkt i fødslen, hvor hun har brug for jordemoderen ved sin side hele tiden.

Tavlen
Netop den trinvise implementering af pakkerne er medvirkende til, at kollegerne har taget projektet til sig.

– Jordemødrene har taget godt imod projektet og de ændringer, det medfører. Måden vi gør det på, er ved at teste nye tiltag, før vi implementerer i fuld skala, det gælder for eksempel en tavle, som foreløbig er afprøvet på én stue, siger Louise Munk.

Tavlen indeholder en række forskrevne felter såsom navn, paritet, risikofaktorer, blodtype, tidligere sectio, gestationsalder og tidspunkt for næste time-out. Tavlen er blevet afprøvet over en uge, hvor jordemødre blev bedt om at bruge den og forholde sig til om den var en hjælp i kommunikationen.

– Som afdelingsjordemoder kommer man ind fra sidelinjen og kan lynhurtigt få et overblik, det har betydning for patientsikkerheden. Også det at man umiddelbart kan se kvindens og hendes ledsagers navn og kan tiltale dem ved navn, er en fordel, siger Mette Olivia Larson. Tavlen har også vist sig at være indgang til dialog med de kommende forældre, der spørger til, hvad der bliver noteret.

– Det har været fint at afprøve tavlen i lille skala, hvor jordemødrene oplever, at de bliver inddraget i, hvad der skal stå på tavlen. Nu har vi testet brugen af den og der er tavler på vej til alle fødestuer, siger Louise Munk.

OK med sen afnavling
Projekt Sikre fødsler har også inspireret til nye arbejdsgange. Der er indført standardnotater i den elektroniske patientjournal, hvor oplysninger fra projektets pakker bliver registreret.

– Vi har ikke tidligere haft standardnotater til brug under fødslen, så det er noget nyt.

Vi er også blevet mere opmærksomme på afdelingens faglige retningslinjer. Faktisk så har vi nok tidligere sat flere S-drop end retningslinjerne hjemler til, siger Louise Munk.

Et af de spørgsmål, som de to teamjordemødre får fra deres kolleger er, om projekt Sikre fødsler vil føre flere indgreb med sig.

– Det kan vi ikke sige endnu, men foreløbig tyder det på, at vi sætter færre S-drop efter, at projektet er sat i gang. Vi har endnu ikke opgørelser, men noget tyder på, at vi ligger tættere på retningslinjerne end før, siger Mette Olivia Larson.

– Vi blev også spurgt, om det, at der skal tages NS- pH på alle umiddelbart efter fødslen, betyder, at vi ikke længere kan afnavle sent. Men det kan man sagtens. Det er opstasningen mellem peanerne, der giver det tryk, som resulterer i blodsprøjt. Hvis man er præcis med at tage arterieblod og gør det i minuttet efter fødslen, så behøver man ikke at sætte peaner på. Vi har fået redigeret vores retningslinjer, så der nu er mulighed for sen afnavling. De jordemødre, der længe har praktiseret sen afnavling og samtidig får taget NS- pH, giver deres erfaringer videre til andre kollegaer i afdelingen, forklarer Louise Munk.